Profile
Blog
Photos
Videos
21/5
Det var noget af en udfordring at pakke let til 5 dage i ens rejsetaske - den var stoppet til randen med toej og toiletsager og rie og camilla skulle jo ogsaa lige have plads til haartoerrer og fladjern. Turen gik kl. 07.30 til Copan - en super hyggelig og bakket by med brostensbelagte veje, hvor mange af lokalbefolkningen baerer cowboyhatte og taxaerne var smaa tuk tuk-ere. Vi boede paa et lille hostel kaldet Iguana Azul, som vi stort set havde for os selv - laekkert. Da vi var fremme efter 5 timers koersel skulle vi proeve kraefter med canopy, hvor man suser gennem junglen. Der var 14 baner, hvor den laengste var 1 km lang. Disse baner var 300 feet over jorden. Det var en rigtig sjov start paa vores adventureoplevelser. Om eftermiddagen var vi til happy hour, hvor man fik to drinks for ens pris, saa der bestilte vi et par mango daquiries - de var egentlig okay indtil vores guide Allan fortalte at for meget mango giver daarlig mave - saa den blev efterladt halvt fyldt. Om aftenen efter aftensmad skulle vi paa vores foerste bytur som fandt sted paa Tun Bar - en bar med dansegulv og mulighed for karaoke. Det var en rigtig god aften og et godt sted - drinks (som var ret gode) kostede mellem 50-70 Lempiras (15-20 kr.). Det endte da ogsaa med at nogle fra gruppen inkl. Camilla gav et lille nummer.
22/5
Puha, om morgenen vaagner vi godt smadret og slet ikke oplagte til dagens program. Denne dag stod nemlig paa rundvisning af Mayaruinerne. Det var meget langtrukkent og var lidt ligesom en lang historietime - Alle som kender os ved derfor godt, at det ikke lige var det mest spaendende. Da vi kom hjem slappede vi lidt af paa vaerelset inden vi paa tomandshaand begav os lidt rundt i byen for at kigge paa butikker. Vi fandt begge nogle forskellige ting til roerende billige priser. Tilbage i Tela havde vi fundet en kaffebar kaldet American Express (lidt a la starbucks), som vi var triste over at skulle undvaere paa vores 5 dage lange tur, men saa faldt vi over en i Copan, saa vi har faaet daekket vores forkaerlighed for iskaffe, som vi slet ikke troede fandtes i Honduras endnu.
23/5
Denne dag stod paa tur til nogle hot springs - og vi skal love for at turen derhen var "bumby ride". Vejene her i Honduras er simpelthen saa elendige, saa ligegyldigt hvor man koerer er der kaempe huller, og vores lille minibus til 15 personerne hopper og ned, og hvis man har faaet de bagerste pladser flyver man op i loftet. Ved de varme kilder fik vi lov til at smoerre os godt ind i mudder, saa vores hud blev silkebloed. Dernaest skulle vi have natural foot massage ved at gaa paa sten rundt om et lille springvand 3 gange ellers ville det bringe uheld i det videre liv. Vi havde herefter et par timer til at gaa nyde de forskellige vandhuller - varme som kolde inden turen gik til Iguana.
24/5
Efter morgenmad pakkede vi minibussen for at koere til naeste by paa vores tur. Turen gik til Santa Rosa de Copan, hvor vi skulle se en cigarfabrik. Her blev saa vi hele processen fra plante til faerdig cigar. Det foregik i store haller, hvor folk sad taet og lavede det samme hele tiden. De arbejder til mindsteloennen paa 5500 lempiras (ca. 1700 kr). Vi fik alle en gratis cigar som nogle valgte at ryge senere paa aftenen, men vores er intakte. Inden frokost i Santa Rosa viste Allan os det lokale marked, som var inde i en kaempe bygning. Vi to foerte paa et tidspunkt an (troede vi), men da vi vendte os om kunne vi ikke faa oeje paa nogle af de andre. Vi farede altsaa vild og ledte efter de andre i 5 min indtil vi stoedte ind i vores guide som ledte efter os, da alle de andre var samlet og ventede paa os to. Vi koerte derefter videre til byen Gracias og blev indlogeret paa et nyt hostel som nok har vaeret det bedste hidtil, dog er byen ikke saa hyggelig som Copan da der var meget beskidt, rodet og man kunne godt maerke paa folk at de ikke var saa vant til turister da vi gik rundt i byen. Om eftermiddagen skulle vi besoege en gammel dame som laver forskellige ting af ler. Her koebte vi hver et armbaand med lerperler, hvor vi har hvert vores forbogstav tegnet paa en af perlerne - et fint minde om rejsen.
25/5
Vi stod tidligt op om morgenen for at begive os ud paa en haard 3 timers trekkingtur paa Honduras hoejeste bjerg. Vi havde en mand med os, som gik forrest med en sabel i tilfaelde af at han skulle i kamp med en slange el. jaguar - dette gav lige et gys i maven (- men vi stoedte overhovedet ikke paa saadanne skabninger), selvom Camilla gentagne gange troede hun havde set en slange for saa at finde ud af, at det var et blad. Alle var total gennembloedte af sved, og turen var virkelig ulidelig - det har resulteret i de ondeste vabler hos Rie og oemme baller hos Camilla. Vi endte med at komme 1,7 km op af bjerget.
Om eftermiddagen besoegte vi en dame(trekkingguidens mor) der rister kaffeboenner, hvor vi hver koebte en pose til 15 kr. - det rygtedes jo at man skulle finde god kaffe i Honduras.
26/5:
I dag skulle vi vende snuden mod Tela - 6 timers koersel - hold op hvor er vi traette af at koere langt. Efter en times koersel holdte vi toiletstop paa en tankstation. Da vi skal til at vaske haender sidder der en skorpion i vasken, som er paa vej ud at det lille hul som er i vasken i tilfaelde af man har haeldt for meget vand i - mega klamt!! Vi skulle paa vejen opleve et 43 m hoejt vandfald Pulhapanzak, hvor vi fik mulighed for at komme om bag vandfaldet. Det var med blandede folelser vi tog denne udfordring op. Vejen ind under vandfaldet foregik paa en masse vaade sten og klipper som vi maatte klatre over. Jo taettere vi kom paa vandfaldet jo mere vand fossede der bare ned i hovedet paa os. Man kunne intet se, naesten intet hoere og den lille smule vejrtraekning der var mulighed for foregik gennem munden. Det var virkelig en graenseoverskridende oplevelse - man havde ingen kontrol og der var ikke altid mulighed for at holde fast i hinanden, saa man var bare lykkelig naar man fandt en at gribe fat i. Vi endte saa med at komme ind bag vandfaldet, hvor der lige var plads til, at man kunne staa og kigge ud paa de enorme vandmaengder der faldt ned, og her havde vi lige 5 minutter til at indstille os paa, at vi skulle den samme ubehagelige vej ud. Bagefter var det dog ret fedt at vide at man havde gjort det!
Efter den lange koeretur var det rart at vaere tilbage paa vores vaerelse paa Mango Hotel, og vide at vi har 8 dage i Tela med masser tid til at nyde Telamar :)
Haaber I alle har det godt i DK - Det har vi det i hvert fald her i Honduras!
PS. Vi har lagt billeder ind fra baade Tela og Copan under ´fotoalbum´
- comments