30/5
Vi koerte om morgenen afsted til La Esanada Beach, hvor vi kunne nyde stranden og havet samt slappe af i haengekoejer. Vi fik traditionel honduriansk frokost fisk, ris og boenner og ristede bananer, som var overraskende god den dag. Fisken havde faaet tilsat lidt krydderier og bananerne var lige som de skulle vaere og med ketchup er det faktisk ikke saa tosset endda. Halvdelen af gruppen skulle sejle i kajak ud til stranden og halvdelen skulle sejle hjem igen. Vi trak nitten og skulle selvfoelgelig have hjemturen. Det var en tur paa ca. 45 min og det hjalp da lidt at vi naaede foerst i maal. Det frydede vi os lidt over!


31/5

Om formiddagen tog vi afsted til Triunfo de la Cruz, som er byen vi skal udfoere det frivillige arbejde i. Vi skulle introduceres til de to boernehaver samt moede vores spansklaere og testes i vores spanske sprogfaerdigheder. Vi havde oevet os grundigt paa at taelle til 10, men det viste sig at vaere en grammatiktest! Hjaelp - man sad bare og stirrede paa det blanke papir og flere afleverede det kun med navn paa. Men Camilla gaettede loes fordi hun troede hun kunne bruge det franske. Hun endte som ´beginner´, men det er vist ogsaa meget heldigt, da hun ikke mestrer sproget ligesaa godt som Rie. Rie svarede kun paa de spoergsmaal, hvor hun mente svaret var rigtigt - ikke noget rent gaetteri. Det gik aabentbart fint, da hun endte som ´high school´ sammen med to der har haft spansk i gymnasiet. Da vi blev introduceret til den ene boernehave var vi knapt nok kommet ud af bilen foer boernene klamrede sig og kastede sig i armene paa os. De havde virkelig glaedet sig til, at vi skulle komme. Det var meget overvaeldende og roerende. De var bare super nuttede. En lille pige synes Ries solbriller var enormte hippe saa hun tog dem da lige paa og ville have et billede. En anden pige der sad paa armen af Camilla var saa vaks lige at fiske 1 Lempira op af lommen paa hende og viftede med den. Nu er 1 Lempira kun 5 cent, saa det overlevede hun nok! Vi saa hvordan vi skal bo under det frivillige arbejde. Det bliver nok det mest primitive hidtil med blot et forhaeng ind til toilet og bad, saa hvis man har racermave kommer man da rigtig hinanden ved ..ikke super fedt. Vi glaeder os dog og haaber vi kan goere boernenes hverdag lidt sjovere.


1/6
Vi lagde ud med raftraening paa stranden, hvor vi sejlede 5 i en baad. Det var straks svaerere end man havde forestillet sig. Vi skulle baade proeve kraeftrer med at sejle lige og skraa paa boelgerne. Det var en kamp at komme ind efter man havde vendt rundt om en boeje ude paa havet. Man foelte ikke man rykkede sig en meter.
Herefter havde vi en hel del vasketoej og vi gik hen til vores stamvaskeri, men her sad en meget uforstaaende dreng som vi absolut ikke kunne kommunikere med. Han kunne ikke finde hoved og hale i, hvordan vi ville have vasket vores toej. Vi mente dog, at vi havde set et andet vaskeri paa en naerliggende gade. Da vi kommer hen til stedet, peger vi paa vores vasketoejsposer, og de sender os et meget forvirret blik. Rie opdager herefter, at det staar baade koele- og ventrineskabe laengere nede i lokalet. Desuden opdager vi prisskilte paa de forskellige ting. Vi kigger herefter paa hinanden, foeler os meget aandssvage og skynder os i den anden retning. Pinligt pinligt! Om aftenen skulle til fest paa diskoteket Captain Beach, som har indbygget pool. Det glaedede vi os meget til. Alle morede sig meget den aften, og vi havde inviteret vores boessetjener fra Mamma Mia med, som vi har faaet opbygget et godt vensskabsbaand til. Der blev rigtig sat gang i dansegulvet og enkelte fra gruppen fik da ogsaa en sving om med de lokale til salsa og bachettarytmer! Alt i alt en super fed aften.

2/6
Dagen startede med afslapning paa Telemar efter gaardagens festlighed. Varmen var lidt slem med toemmermaendene, men saa var det heldigt, man lige kunne tage en dukkert i poolen. Vi fik frokost paa vores yndlings frokostrestaurant Bungalow. Kl. 14.30 blev vi hentet af vores guide Marc og koert til Garifuna Landsby Miami. Her er 200 indbyggere. Vi betalte 15 dollars for at sejle en tur paa lagunen en times tid, hvor vi saa white faced monkies og pelikaner. Vi saa solnedgangen og fik det saedvanlige hondurianske maaltid. Det var dog svaert at nyde i fred, fordi sandfluerne flokkedes om os.

3/6
Vi havde en fri formiddag og derfor besluttede Rie og Camilla os for at handle ind til vores Tour de Chambre fest, som vi skal holde d. 7 juni. Vi holder RAVEFEST. Vi fik koebt ind til drinks, balloner, pap, selvlysende glas, knaeklysarmbaend og meget mere. Vi fik gjort lidt ud af temaet - ingen skal komme og sige, at vores fest er kedelig! Vi var fire piger, der havde meldt os til at koebe ind til campingturen, saa der blev revet varer ned fra hylderne, idet der var svaert at beregne, hvor meget mad man skulle have til 14 personer. Vi tog afsted til camping kl. 14.30 med vores guide Allan og lad os bare sige, at det egnede vi os da i hvertfald ikke til! Vi har ikke lige et indbygget spejdergen, saa det at slaa et telt op kunne godt virke en smule uoverskueligt - men vi fik dog en hel del hjaelp. Pladsen vi camperede paa var en mark fyldt med kolorte,froeer og myretuer og mht. til toilet var der frit valg blandt traeerne (om aftenen fik vi dog aabnet op til et rigtigt toilet i den tilhoerende hytte). Vi var klaedt paa fra top til taa og smurt ind i myggespray, men alligevel fik vi tilsnusket os en masse myggestik - men Camilla klart vaerst med over 100!
Det var noget af en kajakekspedition vi var paa - 2 timer, hvor vi oplevede solnedgangen og opdagede alligatorernes selvlysende roede laseroejne titte op til overfladen. Det var lidt vildt! Da vi sejlede i moerket, synes Camilla det var noget uhyggeligt. Mange steder var der mange indsnaevringer og meget lavvandet, og vi sad derfor tit fast og blokerede den videre faerdsel. Camilla gaar nemt i panik og faar mareridtsforestillinger, om at vi skal sidde derude hele natten, mens Rie bevarer roen bedre. Da vi kom tilbage til lejren lavede vi mad omkring baalet og spiste skumfiduser og mariekiks.

4/6
Det var ikke mange timers soevn, man fik i teltet den nat, men den klare stjernehimmel var da flot. Rie blev laengere oppe med nogle andre, som fandt ud af, at der var sengepladser til fire i hytten, hvor det toilet vi kunne benytte os af var. Saa hun var heldig at faa en ordentlig seng i stedet for en flad luftmadras. Kl. 08.00 skulle vi endnu engang paa en kajaktur - det var da meget hyggeligt at padle gennem mangroveskovene, men den var dog noget langtrukken og det kunne maerkes i armene - mullerne fik sig en traeningsomgang der ville noget. Om eftermiddagen var vi hjemme paa Mango Hotel, hvorefter vi tog et smut paa Telemar og ellers gik vi bare paa hovedet i seng.

5/6
Denne dag stod i shoppingens tegn. Vi skulle koere til El Progressos shoppingcenter. Priserne var dyrere end butikkerne i Tela, men stadig billigere i forhold til Danmark. Vi fik styret vores shoppelyst og kom hjem med en hel del poser - nu maa vi se om det kan vaere i kufferterne. Da vi kom hjem fik vi koebt outfit til mandagens Triatlon og dekoreret dem. Vi er inddelt i 3 hold. Rie er paa hold med Tina, 2x Stine og Maria - de hedder "Team Treat for all Senses". Camilla er paa hold med Mathilde, Maja og Nadja - de hedder "Sports Freaks" going strong!

6/6
Vi vaagnede op til silende regnvejr saa dagens triatlon blev udskudt til i morgen. Vi skulle derfor ud at se bananplantagen, som egentlig var planlagt til torsdag. Ejeren, der viste os rundt, var maegtig soed og skulle proeve at oeve sit engelske - det gik nu helt okay! Det var spaendende at hoere om, hvordan bananerne gror og bliver behandlet foer eksport. Efter 9 maaneder faar banatraet en "baby", som er en lille kugle - der springer ud med et STORT BRAG efter 70 dage, og bananerne er herefter klar til at blive behandlet. Alle de gode bananer bliver eksporteret til Danmark, mens de resterende bliver i Honduras. Hvis der bare er et insekt eller en daarlig banan i en hel container, saa ryger hele samlingen tilbage til Honduras.

Nu gleader vi os til at give den gas til triatlon i morgen med cykling, kajak og loeb - og selvfoelig til vaerelsesfesterne om aftenen!

See you!