Svalbard 8/2:
Puha for en morgen! Jeg vågnede kl 02.52 og kunne ikke finde ro. Besluttede lidt efter at stå op da mit ur alligevel var sat til kl 03.25. Det var nu fint nok at have god tid eftersom det sidste lige skulle pakkes. Frede sov og det var nok også smartest da jeg var ret nervøs og omtumlet. Kl. 03.55 kom Mona og af 2 omgange fik vi mit grej læsset i poloen. Frede stod op og sagde farvel halvt sovende, halvt vågen. Det blæste godt i Århus nu og det fortsatte også da vi kørte syd på. Der var overraskende nok trafik på vejen! Gad vide hvad de skulle!? Men vi nåede Billund til kl 05 og fik parkeret nede på P5 D. Nu stod det så også ned i stænger. En god strid vind og så ellers 4 grader og vand. Ad! Ikke mega optimalt at blive våd forinden en tur til frostvejr. Men vi overlevede, og fik nemt printet boardingkort og kom af med rygsækkene. Security var en anden historie. Utroligt mange mennesker skulle afsted på næsten samme tid så der gik kaos i den. Vi brugte nok næsten en time der i køen. Det lykkedes imidlertid efter vi både var blevet screenet for sprængstoffer og lyst igennem 2 gange. Christ!
Flyveturen til Oslo forgik i en lille propel-turbo. Sådan en lille støjende tingest som selvfølgelig fik en ordentlig kastetur i vinden på vej op. Heldigvis var det bedre da vi kom over skydækket. Ingen udsigt pga mørket og skyerne, men ganske ok. Vi landede lidt sent i Oslo men vi havde stadig næsten 2 timer inden næste flyvning så vi havde ro på. Troede vi! Vi kunne ikke rigtig finde vej og der var stor forvirring om hvor vi skulle hen. Svalbard er officielt en del af Norge men eftersom det har sin egen guvanør betragter nogle selvskaber det som udland ift Norge. Det er bla heller ikke med i Schengen... Så først til internationale afgange. Ingen succes. Dernæst til domestic hvor vi så måtte fange bagagen som vi ved et uheld fik af vide at vi skulle checke ind igen. Heldigt! For det havde personalet i Billund ikke informeret om. Videre med os. Security igen igen og så ellers med raske skridt ud til gaten. Herude spiste vi lidt let og blev frisket op. Næste flyvning gik mod Tromsø og denne gang med en noget større 737-800 magen til dem som flyver ruterne til Island og Færøerne. Fin flyver og boarding næsten til tiden. Noget nervepirrende at lande på en landingsbane dækket med is og sne! I Tromsø et kort stop på 25 min for at ommøblere folk, tjekke id, og derpå videre mod polarkredsen i samme flyver. Forbavsende mange skulle med og vi følte os lidt bedre tilpas da der også steg en del børn ombord. På vejen ud fik den snedækkede flyver en ordenlig overhaling med defrosting. En brandbil-lignende sprøjtevogn kom og dækkede først den ene, og der på den anden side af flyet i lyserødt snask. Det tog sin tid, men vi følte os godt underholdt i vores lyserøde hule. Off endnu engang. Og nej nej, landingsbanen var ikke spor fyldt med sne/is (jeg havde svært ved at overtale mig selv til at det kunne lade sig gøre!) Men det gik fint, vi kom på vingerne og flyet klarede let den tunge sne. Over skyerne var der igen fedt vejr. Turbulent men flot. Jeg regnede ud at vi måtte krydse polarkredsen kort efter take off, præcis hvornår er jeg ikke klar over, men et sted nord for Tromsø. Her sidder vi så nu og hænger lidt mens solen langsomt mister sit greb. De næste mange timer bliver i konstant mørke og det er halv svært at forholde sig til.

Kort tid efter begyndte havet under os at åbne sig så vi kunne se det for skyer. Det var blankt og mørkt men snart dukkede der store hvide plamager op. Havis! Nu var det officielt skide-koldt! Kort efter dukkede sydøerne af Svalbard op! Fuldstændigt dækket i sne og is. Lyset faldmede og blev blåt og vi begyndte indflyvningen. Og hvilken indflyvning! Aldrig har jeg set noget lignende. Det store golde klipper tittede frem fra det hvide og det så med et både fascinerende og skræmmende goldt ud. Vi landene næsten sammen med solen klokken 14.30 ca hen over fjorden midt på Svaldbards største ø spitsbergen. Landingsbanen var blotlagt for sne pga vinden og flyet landede pænt men brat. Ude af flyet mødte os en kold vind og et flot landskab! Der var endnu ikke mørkt og vi var faktisk forbavsede over hvor meget vi kunne se. Inde i ankomsthallen i den lille men ret nye lufthavn stor en kæmpe stor udstoppet isbjørn. Ja hvad ellers? Den holdt øje med os mens vi afhentede kufferter som selvfølgelig tog en evighed om at komme frem. Derpå ud i en bus som kører til og fra lufthavnen fra Longyearbyen hver gang et fly lander. Med denne bus kom vi ind til byen på ca 15 min. Ad en lille grusvej. Vi havde stadig lidt blå lys og kørte forbi det store kystvagt skib. I byen kørte vi ind igennem noget industrielt byggeri og satte folk af. Der var en del stop da Lingyearbyen efterhånden har fået en del hoteller. Inde i den indre del af byen kørte vi forbi et par rensdyr som græssede under en lygtepæl. De finder mosser og lav nede i dalene for tiden. Vores hotel lå heldigvis lige på gågaden. Ja, i læste rigtigt, gågade. Det har de faktisk her. Der er ret civiliseret og man kan se at de nyder godt af turismen. Hotellet er fedt! Helt nyt, lækre værelser og super service. De hjalp os på værelset på 3.sal og vi gik derefter ud for at få lidt mad på en bar Svalbar. Maden var super god, men selvfølgelig til Norske priser. Vi spiste godt og gik derefter en tur i gågadens butikker. Jeg købte lidt ind og forsøgte med nogle nye pastiller. Halsen gjorde ondt og jeg havde det ikke specielt godt. Hjemme på hotel værelset blev det kun værre. Luften heroppe er ekstremt tør og det er en giftig cocktail med irriterede slimhinder. Så det endte faktisk med at jeg tog på hospitalet i stedet for vores første snescooter tur. De kunne imidlertid ikke hjælpe mig på hospitalet fordi lægen var gået så jeg handlede lidt aftensmad inden jeg gik hjem i seng.