Hvad-vi-elsker-ved-Bali-listen.

Er der virkelig kun gaaet 2 uger siden vi skrev sidst? Kors hvor er der sket meget siden. Og noej hvor er vi blevet brune.



Nu skal vi fortaelle jer lidt om Bali. Det er ikke en hvilken som helst ø. Det er nemlig verdens dejligste. Og det er fordi:

• Der er aldrig mere end 2 timer til vandet!
• Det balinesiske kalenderaar er anderledes end vores. Her holder de foedselsdag hvert halve aar. Med gaver og hele moletjavsen. Saa ja, balinesere har to aldre. En balinesisk alder og en international alder.

• Idag saa jeg en mand der var ude og lufte sin gris.

• Hvis man paa et tidspunkt faar lyst til at putte lidt ris i panden, saa kigger folk ikke underligt paa dig som i Danmark. Som om man har vaeret sjusket under sidste maaltid. Naeh, her kan du have ligesaa meget ris i panden som du oensker. Du er en god hinduist.
• Kvinderne baerer ting paa hovedet. Alting tror jeg. Der er naermest ingen graenser for hvad de kan baere. F.eks. dykkerudstyr. Og ja, ogsaa luft-tanken. Det er meget normalt. Og de taber det aldrig. Tror faktisk godt at de kan snuble uden at tabe det.
• Der er palmer nok til mig.
• Og bananer. Det er da noget man gaar ud og plukker ved vejen.
• Flere gange dagligt ser man kvinderne stille smaa hjemme-flettede kurve ud til guderne (og hoensene) med ris, slik og blomsterblade. Familien vi boede hos i Ubud flettede 100 kurve hver dag. Standard. DET ER KANON HYGGELIGT!
• Hver familie har deres eget tempel. Det er sandt. Selv den fattigste familie har et tempel i baghaven som er gaaet i arv siden tidernes morgen. Med smukt udhuggede mure og statuer.
  
  
• Hunde, hoens, aender, grise og koeer gaar rundt som det passer dem. De har det efter sigende skoent! Det er altid spaendende at foelge med i, hvem af hoensene der kommer foerst ud til offergaverne. Risen gaar ej til spilde. Jeg hepper paa hanen.
• Her hedder alting hvad det er. Det er saa dejlig simpelt paa Bali.. Alle veje hedder Jalan til fornavn. Alle restauranter hedder Warung til fornavn. Alle bjerge hedder Gunung til fornavn. Og det bliver ved. Dejlig simpelt.
• Behoever vi i sidste punkt at naevne, at landskabet er utroligt smuk og varieret? Det kommer i hvert fald paa en top tre over min farvoritliste!

Det var lige lidt speedinfo. I vil selvfoelgelig gerne hoere mere om vores oplevelser. Og i skal ikke snydes.





Foerst noed vi et par skoenne dage i den lille by Ubud.. Ja. Navnet lyder lidt sjovt. Her boede vi hos foeromtalte familie paa et "home stay". Her blev vi foerste gang facineret over deres private templer. De er virkelig flotte! Det er saa sejt at de har et hver. Saa slipper man da for at det bliver crowded ved hoejtiderne. Forestil jer lige hvor mange kostbare minutter man ville spare af at komme foerst til de bedste raekker i kirken til julegudstjenesten, hvis man havde en kirke i baghaven!
En anden pudsig ting er, at de klaeder deres statuer ud med sort/hvid-ternede stoffer. Det sorte staar for det onde, det hvide staar for det gode og de graa tern er mennesket. Det kan i saa taenke lidt over.



Ubud er en kunstnerby.
Det er faktisk 99% af befolkningen omkring byen, der bliver kunstnere. Det har vores taxachauffoer i hvert fald fortalt os. Talentet gaar simpelthen i arv. Boernene laerer af deres foraeldre at hugge statuer af sten, skaere trae, puste glas eller noget helt fjerde. Det er impornerende at se de ting de laver. Det var helt overvaeldende.

Vi tog ogsaa paa en skoen cykeltur!
Vi blev helt overstadige da vi saa muligheden for at komme ud og cykle, for vi savner virkelig det danske standard transportmiddel. Paa med hjelmen, op paa jernhesten og saa gik det over stok og sten. Skidt med at alle 15 kilometer det gik ned af bakke. "Vi tager da bare det sidste stykke op ad bakke" sagde vi. Ja. Jeg havde jo ikke lige gennemtaenkt det, tror jeg. Det var et ret langt stykke vej og bakkerne paa bali skal man ikke kimse af. Det er jo naermest smaa vulkaner! Martin tog det i strakt arm men mine laar gjorde i hvert fald nas dagen efter.


Og saa var der nytaaret!
Ja. Man kan jo spoerge sig selv: hvor mange gange skal vi traede ind i det nye aar i aar.. Indtil videre er det 3 gange.
Da vi ankom til Bali undrede vi os over de kaaaeeempe store figurer som gennemsnitsfamilien havde staaende ude ved vejen. De manglede haender, foedder og hovede. Vi fandt ud af, at det var "Oga-Oga'er", som balineserne selv konstruerer til nytaar. De skulle bruges til at skraemme de onde aander vaek med. Vi taenkte, at de da ikke saa saerligt skraemmende ud.. De havde jo ikke engang taender! Men jeg maa indroemme at efterhaanden som ugen gik, og de fik haender, foedder og pels paa, saa saa faktisk paent skraemmende ud. De saa alle sammen ud som om at de var klar til at hoppe maa mig hvert sekund det skulle vaere! Uuuh. Og det var selv uden hoveder paa. Det bringer nemlig uheld at saette hovede paa sin Oga-Oga foer nytaar.




Nytaarsaften sad nerverne uden paa toejet. Indtil videre havde vi set i omegnen af 30 Oga-Oga'er, den ene vaerre end den anden. Med blod og fraade om munden kastede de rundt med aber og jeg ved ikke hvad. Altsaa, det var selvfoelgelig statuer, saa de stod jo stille. Men i kunstnerbyen Ubud var de saa gode til at lave dem, at de saa helt levende ud.
Der blev gjort noget ud af at skaemme onde aander vaek, skal jeg lige hilse og sige.. Uhyggelig musik spillede i baggrunden. Levende ild overalt. Der var sat hoejtalere op og en ondskabsfuld latter rungede igennem gaderne.
Janus (vores gode ven som vi moedte i Yogyakarta), som vi hookede op med, morede sig kosteligt med at forskraekke mig hele aftenen. Alt i alt var det en god aften. Janus og Martin koebte hver en Bintang (oel) paa 750 ml. og spredte mere og mere glaede jo mere de fik indenbords.



Dagen efter kaldes "Nyepi". Den er speciel! Det kan jeg godt fortaelle jer. Har aldrig oplevet en saadan dag foer. Balineserne maa ikke tale paa denne foerste dag paa aaret. Det er ret underligt! De maa ikke sige et kvaek. De maa kun holde sig inden doere. Der er ikke et oeje at se paa vejene. Ingen biler. Alt er lukket. Vores hotel havde heldigvis forberedt mad til os dagen inden, saa vi sultede ikke. Og vi var aabenbart heldige, at der ikke ogsaa kom nogen og klaskede avispapir op for vores vinduer. Man skulle jo noedigt tiltraekke de onde aander. Men vi brugte bare dagen som vi plejer. Og jeg skrev postkort. Ej, det var altsaa en skoen hoejtidelighed! I skulle proeve det selv.



Monkey-forest.. En daarlig ide.
Behoever jeg virkelig skrive om det? Martin siger ja. Jamen her kommer det saa. I Monkey Forest tabte jeg hovedet. Naesten i bogstavelig talt. Jeg kan godt lide dyr, det er ikke det. Men jeg er ikke saa glad for edderkopper.. og aber. Fordi de er ondskabsfulde og egoistiske. SORRY!! Det er min mening. Og jeg fik det lige bekraeftet en gang for alle, da en rigtig ond abe tog min pose og vendte den paa hovedet. Den valgte gaven jeg havde valgt og koebt til min lillesoester og stak af med den. Jeg blev helt roed i hovedet af raseri. Og at alle folk omkring mig grinte af situationen, gjorde det ikke meget bedre og jeg fik vist raabt noget til aben hen ad: "Jeg haaber at du bliver kvalt i pakken, stupid MONKEY!!" Og saa for jeg afsted hen imod udgangen imens jeg gav alle de ansatte, der uheldigvis krydsede min vej, en skideballe. Martin halsede bagefter og undskyldte dem mange gange. En kvinde, som jeg lige havde raabt af, blev saa perpleks at hun ikke vidste hvad hun skulle goere. "Banana?", tilboed hun Martin. Tror da at det sidste jeg havde lyst til paa det givne tidspunkt, var en banan!! Jeg gik hjem og rev et billede af en abe over og skyldede det ud i toilettet. Saa var den skid slaaet. Men det faar jeg jo ikke Ida's gave tilbage af. UNDSKYLD Ida. Jeg gjorde hvad jeg kunne.. Aaarh, undtagen at tage tarzan kostume paa og svinge mig op for at blive gode venner med den. Ellers tak, siger jeg bare!



Vi skulle selvfoelgelig ikke snydes for en solskoldning.
Troede vi virkelig, at vi kunne tilbringe to maaneder i asien uden at blive forbraendt?! Jamen hvad taenker vi paa. Selvfoelgelig maatte det komme. Vi tog op til Lovina, som ligger paa nordkysten. Dejlig uturistet. Sorte strande. Vilde delfiner. Hvad mere kan man oenske sig.. En lillee solskoldning maaske? Vi tog ud for at snorkle ved ø'en Menjangan. Der var et fantastisk koralrev med masser af straalende fisk. Men det er nok ikke det vi fremover vil taenke tilbage paa, naar vi taenker paa snorkelturen. Selvom Janus havde sagt til os mange gange at vi endelig skulle huske at tage t-shirt paa naar vi snorklede, OGSAA selvom det var overskyet, saa skulle vi jo selvfoelgelig vaere ulydige. Vi havde ikke engang solcreme paa!! JA jeg ved ikke hvad vi forestillede os! Os bleghvide vikinger, tsk tsk. Da vi kom hjem var vi ligesaa hvide og roede som det danske flag. Vedlaegger ligge et billede af bikini-linjen.



Ja, det er ved gud ikke for sarte sjaele. Vi maatte tage en ekstra nat i Lovina. Vi brugte hele den efterfoelgende dag paa at ligge paa maven, smoerre hinanden ind i den sidste Aloe Vera creme og lave sten-saks-papir om hvem der skulle tage toej paa og gaa ned og koebe noget mere. Puha. Det goer vi ikke igen. Vi skaller faktisk stadig den dag idag.

Aaah, du soede Amed!
Vi traengte godt nok til at slappe af efter saadan en haard omgang. Og Amed er efter sigende det bedste sted paa Bali, hvor du kan slappe af. Godt valg Martin! Vi maatte selvfoelgelig slippe lidt ekstra, men hvad goer man ikke for denne her udsigt!



Aah, det var 6 skoenne dage. Vi lavede ikke andet end at dase i poolen, ligge i chaiselongen og laese boeger og spise. Og sove. Laenge. Det var fantastisk. Det goer vi gerne igen.



AAH jo, ej at forglemme, vi kunne selvfoelgelig ikke dy os for en dykkertur da solskoldedheden havde lagt sig. Vi dykkede ved USS Liberity Wreck, et amerikansk krigsskib der blev sunket af japanerne i 1942 i Tulamben bugt.. I 1963 udloeste et voldsomt vulkanudbrud et jordskaelv, der fik skibet til at glide fra bugten - hvor man kunne se det - laengere ned i havet. Det er 120 meter langt og ligger fra 15 til 30 meters dybde.
Vi saa en sur blaeksprutte der blev helt roed. Og en kaempe Jack-fisk stime. Og nogle underlige aal der ved foerste oejekast lignede tang. Og saa svoemmede vi ogsaa igennem vraget. Det var et fedt dyk! Kan anbefales.



Vi hoerer at idag derhjemme bliver den varmeste martsdag i 10 aar. Vi misunder jer. Foraaret er noget man ikke skal tage for givet. Det savner jeg godt nok. Og rugbroed.

I aften gaar turen til New Zealand (tjek vores rejseplan), og et nyt eventyr venter os. Vi har en fornemmelse af at det land fejer benene vaek under os. DET BLIVER KUN VILDERE FRA NU AF!

PS: Husk at se alle vores billeder igennem i albummet! Vi har kogt det ned fra en million til en 20 stykker, de bedste af de bedste. Creme de la creme de la Martin og Frederikke.