Bula!!!

Efter 6 uger hos den samme familie, tog vi nu til Dratabu Village, vores næste stop. Vi fik en rundvisning af dem som arrangerede vores ophold, og fik som det første vist vores nye familie, et barneløst ældre ægtepar. Der var alligevel et par børn i huset da vi kom, da vores nye husmoders søsters børnebørn var på besøg. Rundvisningen tog os herefter til landsbyens eneste børnehave og skole. Ved børnehaven fik vi at vide, at vores program for denne uge bestod i at være i børnehaven om formiddagen, og slappe af om eftermiddagen. At slappe af gjorde jeg dog ikke. Jeg var istedet ude og lege med alle landsbybørnene. Vi legede blandt andet limbo, krabbegang og fangeleg. Vi legede i en del tid, og stoppede først når halvdelen af børnene var dejset omkuld af træthed. Jeg var dog ikke så træt, så jeg snakkede derfor med de mange teenagere, der også var med, og som hellere ikke var så trætte. En af drengene fortalte mig, at de hver dag kl. 4 spiller rugby på landsbyens store fælles græsplæne. På det tidspunkt var klokken fem, så hvorfor han ikke spillede, ved jeg ikke, men jeg besluttede mig alligevel for tage imod hans invitation.

Næste dag i børnehaven var vi ude og lege på børnehavens store legeplads, med rundkørsel og gynger lavet af reserve bildæk. Det var rigtig hyggeligt. Efter børnehave tog jeg mig en slapper, og mødte herefter på rugbybanen kl 4. Der var ikke et øje, på nær mine egne to. Jeg gik derfor rundt og spurgte hvorfor der ikke var nogen der spillede. Jeg fandt så ud af, at de havde rykket det til 4:30, så jeg gik derfor hjem og ventede til klokken 4:30. Da klokken så endelig blev det, var der et par drenge som spillede. Efter noget tid kom der nogle flere, så vi endte med at være 10 stykker. Vi spille indtil at de andre var dødtrætte, hvilket de blev rimeligt hurtigt. Også selvom jeg nok var den der løb mest, var jeg alligevel den eneste der ikke var våd af sved over hele kroppen. Også selvom jeg ikke er særlig hurtig på korte distancer, kunne jeg nemt løbe fra dem, også selvom de alle var 14 år og ældre. På vejen hjem blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe til med at forberede et bryllup, som skulle fjres den følgende dag. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og hjalp derfor med at sætte bryllupsteltet op.

Næste dag var onsdag og Diwa li, en fest for at hylde den hindiske gud for lys. Brylluppet skulle derfor holdes nu, da kvinden af det nye ægtepar var Inder. Jeg blev derfor inviteret på kava inde i bryllups "teltet", en masse træpæle med bliktag på. Jeg gik tilfældigt rundt, blev derfor inviteret. Der snakkede jeg med nogle af de ældre landsbybeboere. En del af Di Wali traditionerne er, at fyre fyrværkeri af om aftenen, og hænge lyskeder på sit hus. Derfor tog jeg hjem efter brylluppet, for at gå en tur rundt i Nadi sammen med min familie. På turen så vi mange indiske kvinder der klædte sig fint op til lejligheden, vi mødte blandt andet en i mac'donalds, da vi om aftenen var inde og købe os en sundae. Vi nød sundaen mens vi gik rundt i Nadi town, og kiggede på alle de fine butikker lyse af julelys, med fyrværkeri i baggrunden. Vi tog en taxi hjem og kiggede på de mange flotte indiske huse med alle deres lampe og lys. Da vi kom hjem inviterede vores husforældre os på en gåtur rundt om landsbyen, for at kigge på hyggeligt dekorerede huse, og kigge på fyrværkeri lyse op som det vil gøre på tolv slaget i Danmark nytårs aften.

Næste dag var vi atter i børnehaven indtil middag. Bagefter sov vi hele eftermiddagen, da der var stegende varmt. Jeg kiggede istedet hos familiens filmskab, og fandt ud af, at de havde flere hundrede CD'er. Jeg valgte at se Avengers to, men fandt samtidig ud af, at på den ene CD var alle Marvel filmene, hvilket er mange. De havde, med andre ord, flere hundre film. Jeg så avengers, og gik ud på plænene for at spille rugby. Denen gang var alle med, hvilket var rigtig sjivt, da man så ikke bare kunne læbe og score hele tiden.

Næste dag var vi igen i børnehaven, og tog bagefter ud til stranden "Smugglers cove", navngivet efter hotellet som lå ved stranden. Vi brugte strandens internet til at skrive blog og fagbog og med vennerne. Derudover kiggede jeg også på hvad der skete i Frankrig med de mange terrorangreb. Vi kom derfor deprimerede hjem. Det hjalp heller ikke på, at vores værts familie sagde det hele var muslimernes skyld. Vi brugte derfor hele aftenen på at diskutere noget, som vi synes ikke burde blive diskuteret: er muslimerne onde eller er de ikke. De havde meget svært ved at se, hvorfor de ikke skulle være det.

Om lørdagen tog vi på en dagscruise ud til en masse øer, blandt andet Yanua Island. På denne ø besøgte vi Yanua landsby sammen med en masse andre turister, og et par guider. Disse guider havde medbragt drikkevarer, mad og snorkeludstyr, så vi snorklede også en rundy om øen og de andre øer, blandt andet på Monriqi Island hvor "Castaway" er filmet. Melelm de mange øer spillede guiderne ukulele og guitar, og sang japanske sange for de mange japanske turister der var med på båden, hvilket bragte stor jubel blandt dem. De kom derfor op at danse og sang med. Efter at have læst manga i mange år, kunne jeg genkende nogle få ord, hvilket var rigtig sjovt. Vi kom hjem om aftenen, snakkede om vores oplevelser med familien, og planlagde herefter den næste dag.

Om søndagen tog vi nemlig i kirke sammen med resten af landsbyen, hvilket var rigtig hyggeligt. Der var kor og hyggelig stemning, kirken manglede dog gevaldigt et ovl før at gøre det rigitg hyggeligt. Efter kirke tog vi til Smuggelers Cove igen. Vi brugte deres internet, spiste aftensmad derover, og så det efterfølgende ilddanser show. Vi spillede kort imens, og mine forældre og søster fik desert, jeg afstod, og kom sent hjem. Derhjemme var familien stadig vågen, så vi snakkede om Paris igen og alt andet vi havde læst i nyhederne, inden vi lagde os til at sove. Pray for #nonfanaticIslam
- Rasmusthecool