Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en opsummering på den seneste tids oplevelser:
Efter at have været på Cat Ba, tog vi et tog til Dong Hoi, der skulle agerer base for vores udflugter til nationalparken Phong Nha-Ke Bang. Første dag bestilte vi en tur ud for at se grotter blandt andet Asiens længste tørstensgrotte. Det var sjovt at gå rundt inde i grotterne med de flotte drypstensformationer, man havde hele tiden fornemmelsen af at være i starten af en rutsjebanetur - vel en skade fra en forkælet barndom. Dagen efter kørte vi en lang tur på scooter ud for at se den anden del af parken bestående af en lille trekkingtur og et springvand, man kan bade i. Da vi var lidt presset på tid nåede vi (desværre) kun badningen hvilket viste sig at være en fornøjelig affære, da der var utroligt meget strøm i vandet! Dong Hoi er en meget hyggelig by der bærer præg af, at der ikke kommer så mange turister.
Efter Dong Hoi hoppede vi videre til Hué hvor vi så det gamle Citadel, Asiens Kronborg, som desværre er blevet bombet halvt væk. Dog er noget af det blevet genopført og det var spændende at se de gamle rester! Ud over ruiner så vi også et underholdnings show med klassisk vietnamesisk dans, musik og dragedans. I Hué så vi også en berømt pagode hvor en Munk satte ild til sig selv i forbindelse med et oprør under Vietnamkrigen.
Vores næste stop på turen sydpå var Hoi An. For at komme fra Hué til Ha Noi lejede vi to scootere og kørte turen mellem de to byer på dem. Det er en tur, de kalder Easy-rider Tour, som blev berømt, efter drengene fra tv programmet Top Gear kørte den! Det er en meget smuk tur, der går igennem forskellige bjergpas og forbi templer, små landsbyer og kirkegårde. Udsigten var så betagende, at man måtte tage sig selv i at huske at kigge på vejen og ikke ud over den smukke kyst.
Hoi An er en meget interessant by, da den er en af de eneste vietnamesiske byer, der ikke er blevet bombet synder og sammen. Om aftnen tænder de rispapirslamper i hele den gamle bydel, så det er utroligt hyggeligt at gå rundt der. Ud over den hyggelige gamle bydel ligger der også en meget lækker strand tæt på Hoi An, hvor vi også tilbragte en del tid - dog begyndte det at regne begge de gange vi tog derud. Vi så også de nærliggende Marble Mountains, som er fem bjerge fyldt med templer, statuer og altre i grotter. Bjergene repræsenterer hver især et af verdens fem elementer i buddhismen - jord, ild, vand osv.
Denne morgen er vi lige ankommet med natbussen til en anden strandby: Nha Thrang.
- comments
Bodil Dejligt at høre nyt fra jer. Det virker, som om I oplever virkeligt mange eksotiske og spændende ting.Den der med Easy-Rider turen. Jeg ser jer for mig på hver sin knallert med rygsæk på ryggen på toppen af et bjergpas! Kan I fortsætte med at hygge jer og opleve!
Julie Schroeder Kære Rasmus og Sandra, Sikke nogle spændende ting I får set :) Det lyder vildt fedt at I lejer scootere, og kører rundt selv. Jeg glæder mig til at læse mere om jeres oplevelser!
Julie Schroeder Min far og jeg diskuterede forleden om byen hedder Hanoi eller Ha Noi i to ord. Er det noget I kan opklare? :)
rasmus-og-sandra Hej Julie! Det hedder Ha Noi med en masse apostrofer m.m. på vietnamesisk. Og til Bodil: vi havde betalt for at en bus med vores store rygsække :-)