Så sidder vi i Dohas lufthavn og føler lige vi må sætte kronen på blog-værket.
I Nepal gik tiden primært med at vandre. Vi gik turen til Annapurna Basecamp (ABC) på 10 dage i alt - en af verdens mest populære vandreture. Vi gik med en guide, som vi kom godt ud af det med og en porter, der bar en af vores rygsække med tøj og soveposer. Det var en ret så hård tur. Allerede anden dag gik turen op ad en stejl trappe med 3500 trin, og vi vandrede 4-7 timer hver dag. På den 3. dag nåede vi et flot udsigtspunkt kaldet "Poon Hill". Vi gik derop med vores pandelamper kl 5 om morgenen og så himlen blive mere og mere dybrød, indtil det til sidst blev lyst. Så blev der udsigt til Annapurna bjerget, hvis sydlige spids er ca. 7200 meter høj og til Macchapuchre, som er næsten ligeså højt og bliver kaldt "Fishtale" pga dens to spidser lige ved siden af hinanden. Turen fortsatte mod de høje tinder. Undervejs kom vi igennem mange fine landsbyer, hvor der bliver dyrket kålhoveder, ris og kartofler alt efter, hvor højt man er. Oftest har folk også one blomsterhaver. På ruten var der også flere rhodondendrum-skove! Men de blomstrede desværre ikke. Til gengæld så vi kæmpe hold af langur aber to gange. Det sidste stykke mod Fishtales basecamp (MBC) gik vi langs en brusende flod i en dyb dal med tåge over os. Det var et ret vildt lidt landskab - man følte sig midt i en ringenes herre-film. Fra MBC gik vi så næste morgen 2 timer igen med pandelygterne til ABC (håber I kan håndtere forkortelserne :-) ). Her så vi tinderne på tæt hold og var helt oppe i sne-højde. 4200 meter var det cirka. Det er Annapurna South set fra ABC på billedet. Det var helt fantastisk.

Om natten sov vi på beskedne tehuse uden varme (brrrr..). Heldigvis havde vi lejet gode soveposer og dynejakker, så det gik lige. Vi holdt en lille facebook-afvænning og hyggede os til gængæld rigtig meget med en større og større forsamling af vandrere, der gik præcis samme rute som os hver dag. Vores guide havde mange danskere og kunne spille 500, og det fik vi også lært en del andre. På vej tilbage var et højdepunkt også varme kilder lige ned til floden, hvor vi fik hvilet vores ømme muskler.

Efter vandringen blev vi kørt til byen Pokhara, hvor vi slappede af en enkelt dag og fik en "trekkers' massage" - denne gang af døvstumme massører.

Så kom vi til Kathmandu, hvor vi tilbragte vores sidste dage i ro og mag. Vi fik dog lige set to flotte buddhistiske templer i en helt anden stil end i Sydøstasien. Vi så også et hinduistisk tempel, som er meget kendt for hinduer. Her kunne man se deres kremeringer, hvor lig bliver brændt ned til en flod. De var heldigvis dækket godt til af hø, så det var ikke alt for vulgært. Floden menes at være hellig, så når asken kastes herned bliver personen befriet fra de evige genfødsler. Det var et meget spændende sted.
Ellers er Katmandu et vanvittig hektisk sted. Vi sluttede med en lille rundtur med nogle guides fra vores hostel, der viste os "Freak street", som var et fast stop på hippieture til Indien i 70'erne. Der i nærheden er der fyldt med templer og boder, der sælger håndlavede trommer og alsgens religiøse rekvisitter, og der er tætpakket med mennesker og biler ALLE VEGNE (selvom byen er mindre end Odense).
Ellers har vi bare slappet af på cafeerne og efterhånden længtes lidt hjemad :-)