Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet til Thailand. De første uger i dette turistmekka brugte vi i det nordlige Thailand hvor vi mødtes med Klara en ven hjemmefra. Vi boede først i Thailands næststørste by Chiang Mai hvor vi så en masse forskellige templer. I Chiang Mai tog vi på en lille udflugt rundt for at se nogle forskellige seværdigheder i deres nationalpark vi var blandt andet blevet lovet at vi ville se en hilltribe landsby. Denne "landsby" var dog lange gange af boder hvor man kunne købe souvenirs og tage billeder af udklædte børn. Vi var faktisk i tvivl om, hvorvidt der faktisk boede nogen i denne landsby. Derefter blev vi ramt af et kæmpe regnskyld, men vi fik dog set de forskellige steder.
I Chiang Mai brugte vi også tid på noget, som I derhjemme sikkert vil synes er meget fornuftigt nemlig et thai madlavnings kursus, hvor vi fik lært at lave nogle forskellige specialiteter! Vi har også fået os en omgang thaimassage, for at det ikke skulle været helt ordinært valgte vi et sted, der har ansat tidligere fængslede kvinder.
Efter at have tilbragt lidt tid i Chiang Mai tog vi nordpå op til en lille by, der hedder Chiang Rai hvor vi bookede nogle overnatninger på et lille hotel i en "hilltribe" landsby. Her var vi blandt andet på jungle trekking, hvor vores guides lavede mad over bål og lavede suppe og omelet i bambusrør.
Her efter skiltes vi med Klara, som skulle tilbage til Bangkok. Vi valgte at tage til en anden lille by i det nordlige Thailand, som hedder Pai. Det er en meget lille hyggelig by med utroligt smuk natur. Vi boede på et super godt guesthouse med nogle utroligt venlige ejere. Den ene af ejerne tog os med ud til en kinesisk landsby, hvor vi spiste svinekød i karrysovs, det var utroligt lækkert! I Pai var vi også ude og bade i nogle varme kilder - en meget sjov oplevelse.
Herefter blev kursen sat mod syd. Vi tog et nattog fra nord til Bangkok en yderst komfortabel tur. Vi havde en dag i Bangkok, som vi fordrev i nogle kæmpe shoppingcentre. Så var det ellers med et til nattog og derefter færge og langt om længe kom vi frem til vores destination, Koh Tao, et lille dykkerparadis, hvor vi er igang med at tage vores Open Water kursus. Mere om det senere.
- comments
Falle og Bodil Suppe i bambusrør kan vi godt se for os, men omeletten...?! Det lyder som sædvanlig spændende. Vi glæder os til at opleve jeres færdigheder ud i det thailandske køkken, når I kommer hjem. Uhm! KH PS: Hvad betyder hilltribe?
rasmus-og-sandra Bjergstammelandsbyer :-)
Christina Enig med F og B, jeg er nu nysgerrig efter svinekød i karry