Firmaet som vi skulle leje kajakker fra, ligger i nabobyen, men heldigvis kom de og samlede os op ved vores hostel. Vi kunne også få vores tasker og overskydende oppakning opbevaret hos firmaet, så det skulle vi heller ikke tænke på. Tilgengæld går de virkelig meget op i sikkerhed. Vi havde håbet på at vi bare kunne betale nogle penge, og så få nogle kajakker. Men sådan skulle det ikke være. Først var der problemer fordi vi var ulige antal, og derfor måtte have en person i enkeltmands-kajak. Vi fik dog lov fordi Christian som skulle i enkeltkajakken, har gået til det og er rimelig erfaren. Så fik vi nogle timers sikkerhedskursus, om hvordan man skal sidde og falde ud uden at drukne og så videre. Og så selvfølgelig hvordan man kom op i den, hvis man nu skulle falde ud. Så ned til vandet hvor vi sejlede rundt og viste guiden at vi godt kunne sejle kajak. Så tilbage og pakke vores tasker ud, og så var det endelig tid til at pakke tingene op i den bad som skulle sejle os og vores kajakker ud i nationalparken. Den pakket blev vi kørt ned til vandet hvor vi så hoppede ombord i den, og sejlede et godt stykke op i parken. Desværre har de lovet ret dårligt vejr, så ikke nok med at han ikke ville sætte os af hvor vi rigtig skulle af, men han mener også at det bliver for vildt til at vi kan sejle tilbage til havnen, den sidste dag. Men det ser vi på til den tid.

Da vi havde slået vores telte op på vores bookede overnatningssted, hvor vi blev sat af, hoppede vi i kajakkerne og ville sejle op til en bugt ikke langt fra hvor vi sov. Det blæste ret meget og vi måtte kæmpe med 1½ meters bølger for at komme langt nok ud, til at kunne vende om, for derefter at peje kajakken mod bugten. Jeg sejler i kajak med Maja, og vi har det heldigvis på samme måde, når det kommer til vildt vejr. Vi synes bare det er sjovt. Desværre betød det også at de andre ikke turde sejle med, og vendte om for at sejle tilbage. På det tidspunkt kunne vi bare ikke rigtig gøre andet end det vi nu havde planlagt, så vi sejlede ind i den rolige bugt, uden de andre. Da vi havde slappet lidt af, kæmpede vi os så tilbage til de andre. Vi havde begge haft det rigtig sjovt, men de andre var blevet fornærmede fordi vi havde "forladt" dem. På trods af at det var dem der vente om uden at sige noget. Vi havde bare holdt os til den plan vi havde lagt inden vi sejlede ud.

Da vi havde spist aftensmad, sad vi og hyggede rundt om bålet. Dette er nemlig et at de sjældne steder hvor man må have bål. Her kom to danske pige forbi, og vi snakkede godt med dem rigtig længe. Da alle andre var gået i seng, sad Christian og Jeg bage tilbage, og fortalte gode spejderhistorier til langt ud på natten. Det er nu dejligt med sådan et bål.