Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt op og afsted. Vi skulle bare have bussen ned til havnen, hvor færgen ventede, så det var der ikke meget ved. Bussen skulle dog ikke følge os til sydøen, så vi skulle tjekke vores tasker ind igen. Helt ligesom hvis det havde været et fly vi skulle med.
Det meste af den 3 timer lange overfart, brugte Helene, Søren og jeg på at spille pokemon på vores telefoner. Dejligt med lidt nostalgi.
Turen gik til byen Kaiteriteri, som lige lige ved "Abel Tasman National Park". Den bedste måde at se den nationalpark på er i kajak. Så vi skal afsted i 3 dage, sammen med Maja og Christian, de to andre danskere vi har mødt. De har været i Kaiteriteri i et par dage allerede.
Vi stoppede ind i et stor by på vejen, hvor vi fik 30 minutter til at købe ind. Det er ikke særlig meget når man skal købe hejk-mad til 7 mennesker i 3 dage. Men vi klarede det, med blot et enkelt minut til overs. Intet problem for så erfarne spejdere som os.
Da vi kom frem til Kaiteriteri, fik vi tjekket ind i samme værelse som de to andre, så det kunne ikke være meget bedre. Og så stod den ellers på fish'n'chips, på hostlets bar. Rigtig meget rigtig fed fish'n'chips. Men det var godt. Da vi havde fået nogle gode øl og lidt kortspil, smuttede vi også iseng. Vi skal jo tidligt op, og ud i den fede natur, i morgen.
- comments