Profile
Blog
Photos
Videos
Det var meget rart at sove i en rigtig seng igen. Især fordi mit liggeunderlag er lidt utæt. Så jeg sov til klokken 10-11 stykker, og så lå vi ellers bare og slappede af og spillede lidt computer indtil klokken blev 12 og sørens bus snart kom. Så smuttede vi ned og tog godt imod ham. Han havde skulle vente i 5 timer i Canberra hvor vi kun ventede 2½ time. Stakkel. Men han havde heldigvis mødt to danske piger som havde holdt ham med selskab.
Vi fik ham de 50 meter over til hostlet og tjekkede ham ind i samme værelse som os. Hvilket jeg havde booket i går.
Søren var træt så vi skulle ud og finde ham en kaffe. Samtidig ville vi ned i en kæmpe boghandel vi var i sidst, og se på bogen "tramping in New Zealand", for at se om den var til mere nytte end den "walking in Australia" som vi har købt og kun brugt to gange.
Vi fandt søren en kaffe og vi fandt også bogen. Desværre ser det ud som om at man, ligesom i Australien, skal have en bil for at komme ud til de fleste af turene. Men det ser vi på når vi kommer derover. Vi køber den i hvert fald ikke her.
Så gik vi lidt mere rundt i byen indtil klokken var begyndt at blive 5-6 stykker og vi følte os tøre i halsen. Så vi fandt den første og bedste pub og fik nogle gode, og ikke så dyre øl. Søren var ved at blive sulten og de havde 10 dollar meals, så det endte med at vi spiste noget god mad der. Derudover viste de også tennis så vi skulle da også se Wozniacki. Vi måtte bare vente på at kampen før hendes gik i gang, så da hun endelig kom på var klokken omkring 9 og vi havde fået en del øl. Søren var træt så han smuttede tilbage, men gnu og jeg mente at det ville være spild af øl hvis vi gik i seng nu. Så vi så Wozniacki og drak lidt mere. Så hørte jeg nogle tale dansk, og sådan mødte vi et dansk ægtepar som sad bag os. De var lige kommet herned i dag, så vi fik lige en god sludder med dem. Og de forbarmede sig over de fattige backpackere og gav os hver en øl :)
Da de smuttede gik gnu og jeg ovenpå hvor der åbenbart var noget live musik. Men de sluttede da vi kom, så vi hang der bare i en øls tid mere hvorefter vi gik.
På vej tilbage prøvede vi lige hostlets bar "scubar". Der var ikke meget gang i den, så efter en øl smuttede vi op på vores balkon, røg det sidste af gnus pibetobak, og gik så i seng. Sådan husker jeg det i hvert fald. Var lidt fuld jo :P
- comments
Bettina Jamen sikke en masse i har oplevet igen. Det er godt nok nogle skønne ture i tager på. Så er der ikke så mange dage tilbage i Australien....Pas godt på hinanden og hyg jer :-)