Så er det tid til sidste blogindlæg og en lille evaluering af vores tid i Ghana.

De to sidste uger har jeg været jo været alene, da Anders tog hjem. Jeg må nok indrømme, at det har været lidt ensomt i huset, og jeg har da også taget mig selv i at snakke med mig selv ved spisebordet ;) Ja, det er en lille smule lonely, men det har nu ikke været så slemt, da jeg har brugt det meste af min tid uden for huset sammen med ghaneserne eller de andre frivillige.

Rent fodboldmæssigt vinder vores u-12 hold stadigvæk deres kampe, og nu viser vores seniorhold også hvad de er lavet af. I de sidste fire kampe lå de til nedrykning, men tre af dem er nu blevet vundet, og den sidste venter i næste weekend. Dette betyder, at de overlever, og at der venter endnu en sæson i 2.division. Det skal så lige siges, at en af kampene blev vundet, da dommeren måtte stoppe kampen pga modstanderholdet. En af dem fik et rødt kort (hvis de får direkte rødt kort skal de betale 20cedi, hvilket de fleste ikke er så meget for), og derfor angreb han dommeren med knytnæver og spark, hvor flere fra hans hold valgte at deltage. Pinligt! Efter en masse kaos valgte dommeren selvfølgelig at fløjte kampen af, hvilket er helt forståeligt. Vores seniorhold var selvfølgelig glade for sejren, men syntes også, at det var pinligt, og som de siger: This is African football.

Vores u-14 og u-17 hold fortsætter deres imponerende spil, og jeg er æregelig over, at der ikke kommer nogle klubber og kigger på dem, da der er enkelte spillere, som bare er kæmpe talenter, og som helt sikkert fortjener en chance.

Anders og jeg kan se tilbage på tre fantastiske måneder, der har budt på udfordringer i form af et fodboldsystem der ikke fungerer, som det skal. For lidt udstyr og for lidt plads til at træne på, men det er vel dét, som gør det spændende og fedt! Samtidig har vi også fået en masse opture rent fodboldmæssigt, hvor ghaneserne jo går op i det, som det gjaldt deres liv. Det har været en fornøjelse at arbejde så tæt sammen med ghaneserne og lære dem at kende. Derudover har vi fået nye bekendtskaber og venner fra hele verden, da vi har været sammen med en masse andre frivillige. Vores ture i Ghana har også været glimrende, og vi har fået set en masse nyt, som absolut også har været nogle af højdepunkterne.

Vores værtsfamilie har været super søde, og det har været dejligt at bo hos dem, hvor vi har følt os velkomne alle dagene. Helt sikkert en af de bedste værstfamilier i Projects Abroad, Accra-området! :)

Der er mange ting vi vil huske tilbage på, og en af dem er helt sikkert ghanesernes utroligt venlige måde at opføre sig på. På hvert gadehjørne hilste folk med et smil og spurgte til hvordan man har det. De små skolebørn der løb efter en og råbte obruni, og de lokale butikejere, som vinkede gjorde, at dagen altid startede med et smil - noget os danskere kan lære noget af :) Derudover begrebet TIA (This is Africa), som i starten var virkeligt irriterende, men vi lærte at leve med, og det skal nok blive et problem at møde til tiden og holde aftaler herhjemme i Danmark ;)

Alt i alt har det været en fantastisk tur og oplevelse, og jeg er helt sikker på, at det ikke er sidste gang vi besøger det dejlige land Ghana :)

Freedom and Justice!

Anders og Philip