Ugen der er gået var jo som sagt Anders' sidste uge. Anders tog hjem lørdag aften, men inden hjemrejsen blev ugen brugt på fodbold, fest og farvel til de andre frivillige. Udover at træne vores drenge, så var Anders sammen med flere andre frivillige taget på La Palm Hotel i Labadi, Accra. Umiddelbart en rigtig afslappende tur, hvor der både var bar, pool og god stemning. Fredag aften var der farvel-party for Anders og Sofie, som også skulle rejse hjem lørdag. Lad os bare sige, at der var gang i den, og der blev sagt farvel med manér! En rigtig god aften! J

Fodbold:

Hver uge skriver jeg et afsnit om fodbold, men denne uge må siges at være den, hvor der er blevet spillet på alle fodboldtangenterne. Det indebærer kampe for både U-12 holdet og seniorholdet, hvor jeg igen selv fik lov til at spille en kamp. Derudover har der været coaching for vores eget U-12 hold både til træning og kamp, men også en slags for seniorholdet, som i sidste ende viste sig succesfuldt. Jeg vil også lige pointere, at vores U-12, U-14 og U-17 hold alle ligger nummer 1 i den bedste liga i vores område i Ghana J

Torsdag var der træningskamp for seniorholdet, hvor jeg kom ind med ca. 35 minutter tilbage af kampen med 2-0 nede - kampen endte 3-1, og vi tabte altså, igen. Nå, men resultatet er egentlig lige meget, det er mere spillet, som er bekymrende. Anders og jeg har siddet flere weekender på bænken, og snakket om hvad dette hold gør forkert, fordi spiller for spiller er de rigtigt gode. Det gik dog 100 % op for mig, da jeg selv spillede denne kamp - det er lidt lettere at se, når man selv spiller. Der er flere ting galt, og meget af det kan Anders og jeg ikke gøre noget ved, da vi ikke er trænere for seniorholdet, men en ting besluttede vi os for at ændre - nemlig dødbolde. Her i Ghana er hjørnesparks og frisparkskombinationer ikke noget man praktiserer særligt meget, og det er tydeligt at se, da der scores utroligt få mål på det. Så Anders og jeg snakkede om nogle kombinationer vores hold kunne øve sig på, og fredag til morgentræning skulle jeg så, i samarbejde med træneren, stå for træningen. Drengene syntes dog, at det var lidt mærkeligt, at jeg stod og forklarede hvad de skulle gøre, men træningen endte med at blive rigtig god, og vi fik lavet en masse mål på både hjørne- og frispark.

Seniorholdet havde ikke vundet en kamp i omkring to måneder, men om lørdagen kom vendepunktet, hvor vi på udebane vandt 0-1 - og gæt en gang på hvordan vores mål blevet scoret? Efter et hjørnespark, jo tak! Men Anders og jeg tager dog kun 50 % af æren ;) Det bedste var dog at se hvor glade alle spillerne var over sejren, som de i øvrigt havde lovet som afskedsgave til Anders.

Fredag havde vi træningskamp med U-12 holdet på udebane. En kamp som jeg alene skulle stå for, da vores direktør ikke dukkede op. En smule mærkeligt, men ja, det er vi jo efterhånden vant til nu. Det viste sig dog at være god træning for mig til søndag, som nok var den vigtigste kamp for Anders og jeg hernede, men det kommer efter dette afsnit. Men træningskampen fredag vandt vi med 0-1 selvom vi i hver halvleg kun spillede med fire-fem stamspillere, og manglede vores to bedste spillere. Det værste ved kampen var dog modstanderens træner. En kæmpe nar som råbte og svinede sine egne spillere til konstant. Derudover, fordi de tabte, så straffede han holdet ved, at de skulle løbe latterligt mange kilometer efter kampen i stegende hede. Men det værste var, at han slog to af sine spillere med bambuspinde, fordi de kom for sent. Det er altså 12-årige børn eller yngre vi snakker om her - what an ass!

Søndag havde vi endnu en træningskamp. En kamp som Tobias, Anders og jeg havde arrangeret mellem vores U-12 hold. Projects Abroad arbejder som sagt med to klubber her i Ghana - Cantonment FC og Dallas Texans, og der var derfor meget prestige i at vinde denne kamp. Kampen skulle spilles på Cantonment FC's hjemmebane, da de har en bedre bane end os, så vi tog turen til Accra. Med Tobias og jeg på sidelinjen, Benjamin som dommer og flere af de andre frivillige som tilskuere var der lagt op til et brag af en kamp. Jeg havde sørget for at få alle profilerne med denne gang, da der ikke skulle spares på noget. Og ja, lad os bare sige, at vi gav dem en regulær røvfuld! Vi vandt kampen med 11-4, og jeg var en meget glad og stolt træner efter kampen. Tobias og jeg valgte at lave det som en skolefodboldkamp efter kampen, så vi samlede dem, og fik kåret den bedste spiller på hvert hold, hvor præmien var en fodboldtrøje. Vi kunne ikke rigtigt komme uden om min angriber, som scorede fem mål i kampen! En flot præstation! Og nu må man sige, at vi ved hvem, der har det bedste U-12 hold J

Info og fakta:

Jeg er utroligt spændt på at se, hvordan jeg klarer den næste uge uden Anders i huset.

Min højre arm krakelerer.

Er endnu en gang ovenud tilfreds med FCK's form, og ser frem til topkampen i denne uge mod FCN.

Jeg har det pisse fedt i Ghana!

Der bliver lagt billeder ind i løbet af de næste par dage på bloggen!

See ya!

Philip