Kære Alle!

Så kommer der langt om længe et blog-indlæg, som måske også er det sidste for mig i denne omgang, da jeg kun har 21 dage tilbage inden jeg rejser hjem :-D

Siden sidst har jeg oplevet en hel masse, med besøget af mor og far som højdepunktet.

For at tage det i kronologisk rækkefølge, så var jeg d. 11. december til åbning af dansefestival i KL. Vi havde fået nogle fribilletter fra ambassaden for at reklamere for det på vores facebookside. Jeg tog derud sammen med en anden dansker der arbejder her i KL. Det var meget hyggeligt, men showet meget abstrakt. Men igen, det var rart at komme ud og se lidt.

Dagen efter var jeg med Nicolai til et paneldiskussion som Nicolai skulle deltage i. Jeg kørte i ambassadørbilen sammen med ham, og da vi ankom til stedet blev jeg også modtaget som VIP og blev ført i kortage op til et VIP-rum hvor der blev serveret kaffe og frugt og taget billeder. Det var lidt sjovt at prøve at blive opvartet på den måde J

Fredag d. 13. december holdt vi tidligt fri på ambassaden, fordi vi skulle holde den årlige julefrokost hjemme hos Nicolai. I residensen fik vi serveret hjemmelavet rugbrød, frikadeller, varm leverpostej og rødkål, så det var helt ligesom at være hjemme igen! Mums hvor var det godt. Og vi fik også risalamande med kirsebærsovs, og gæt hvem der fik mandlen??? ENDELIG efter mange års mandeltørke havnede den i min tallerken. Jeg var så vant til ikke at få mandlen, at jeg bare guffede løs og lige pludselig bed mandlen over!! Men heldigvis troede de på mig, og da der ikke var nogen andre der havde mandlen, fik jeg mandelgaven - en lille fin julemand J Efter maden havde jeg lavet en quiz om Danmark og Malaysia, og derefter spillede vi pakkeleg.

Lørdag d. 14. december var der Nordic Christmas Dinner på Hilton Hotel. Hele ambassaden var inviteret med, og alle mødte op i deres stiveste puds. Jeg havde selv været ude at købe nye sko og en let trøje til at have over kjolen. Først blev der serveret gløgg og brunkager. Så var der den største julebuffet man kunne tænke sig, med alt godt fra Skandinavien. Jeg havde jo smagt det hele én gang før til Food Tasting, men det var alligevel lækkert at smage det hele én gang til. Under middagen var der også luciaoptog med børn af expats her i KL. Men fri øl, vin og snaps, var der flere der gik under bordet (bogstaveligt talt), men vi havde nu en hyleskæg aften!

Søndag d. 15. december trodsede jeg tømmermænd og tog til dansk julegudstjeneste, arrangeret af den danske sømandskirke i Singapore. Den danske præst havde desværre faldet og brækket kravebenet, så det var en engelsk præst der tog over i stedet, men han gjorde det også meget godt. Jeg tror vi var omkring 100 danskere samlet i kirken, og vi sang flere danske julesalmer og danske børn lavede luciaoptog. Efter kirken tog vi alle hjem til Nicolai i residensen, hvor der blev serveret øl fra Carlsberg, æbleskiver fra United Plantations, og boller med ost fra Uhrenholt! Os praktikanter skulle lave lidt underholdning med børnene, og jeg stod ved en "post" hvor børn kunne slukke lys med vandpistoler. Det var meget hyggeligt, og dejligt at blive sprøjtet lidt på i varmen!

Ugen efter gik meget med endnu en åbning af Copenhagen Solutions. Denne gang på et universitet i KL. Jeg havde fra ambassadens side stået for det hele, og var derfor lidt spændt på hvordan det skulle gå. Og alt gik heldigvis godt. Der var mødt omkring 100 studerende og ansatte op på universitet til åbningen af udstillingen, og bagefter var der mange spørgsmål til os omkring alt fra cykling til rent drikkevand. Som gave fik jeg en lille "token of appreciation" - en papirholder i glas med universitets logo på. Ikke den kønneste, men alligevel et sjovt minde at have.

Tordag d. 19. december var jeg med en af handelsrådgiverne ude på et CSR besøg. Vi skulle vurdere en underleverandør til Mærsk som rengør og leverer containere. Først gik vi rundt og så hvordan de gjorde containere rent, om de brugte det rigtige beskyttelsesudstyr og om de opbevarede kemikalierne sikkert. Så var vi henne og så se hvordan "foreign workers" boede. De udenlandske arbejdere kommer oftest fra Filippinerne, Myanmar eller Bangladesh, hvor de er flygtet fra. Vi kunne se at de boede i gamle containere med ordentlige bad eller toiletforhold. Køkkenet var heller ikke noget at prale af, men det var åbenbart højt nok i Malaysiske standarder! Når man ser sådan noget bliver man mindet om hvor godt man har det, og hvor dumt det er når man brokker sig over at ét af vores tre toiletter ikke virker! Nå men bagefter skulle vi så interviewe nogle medarbejdere om hvordan de havde det på arbejdspaldsen - om de blev behandlet godt, om de fik en god løn, osv. Det hele var meget lærerigt og spændende. Tilsidst kørte vi alle sammen ud til en restaurant hvor vi fik frokost. I Malaysia handler det nemlig meget om personlige forhold også, så man skal gerne snakke om familie, om hvad man synes om Malaysia, osv over en god frokost. Og det var sørme en god frokost! Vi sad 10 mennesker rundt om et stort bord ud til vandet, hvor vi fik krabber, fisk, rejer og tofu. Der blev sørget rigtig godt for os, og de er så venlige her i Malaysia.

Dagen efter skulle jeg ud at hente mor og far i lufthavnen! Men som noget af det første far gør da han satte benene i Malaysia var at smide sit pas væk! Heldigvis var det efter paskontrollen. Så vi måtte op til politikontoret og få det anmeldt. Efter det tog vi taxa ind til lejligheden og fik aftensmad på Jalan Alor, samt Newlstang og kransekage på balkonen! Lækkert!

Dagen efter rejste vi så til Langkawi. Vi tog ud i lufthavnen i god tid, for vi var ikke sikre på hvordan vi kunne komme afsted uden fars pas. Heldigvis, efter lidt diskussion frem og tilbage, fik vi lov til at komme med, fordi det var et indenrigsfly. Vi ankom til Langkawi og hotellet uden problemer. Hotellet vi boede på var super lækkert. Det lå helt for sig selv, og direkte ud til vandet. Vi havde endda de skønneste værelser med balkon mod vandet, så vi følte os som konger. Dagene på Langkawi gik med bådtur igennem floder, taxatur rundt på øen, massage, afslapning ved poolen og stranden, læsning og kryds-og-tværs gætten, så det var bare ren luksus. Juleaften havde vi bestilt bord ved restauranten på hotellet, og der var den største og lækreste buffet man kunne drømme om! Med tapas, sushi og supper til forret, kalkun, lam og diverse malaysiske retter til hovedret, og et kage- og frugtbord der sagde spar 2 gik vi stopmætte op på værelset for at danse om det lille plasticjuletræ. På det tidspunkt var der en DJ der var gået i gang med at spille op til fest, så vi prøvede at overdøve Lagy Gaga med "Det kimer nu til julefest". Det var lidt at en prøvelse, og vi fik flere grineflip undervejs! Alt i alt en anderledes, men rigtig god juleaften.

D. 28. december tog vi hjem fra Langkawi, og den 29. december tog vi hen på ambassaden for at lave et nødpas til min far. Fredag d. 30. december var det meningen at vi skulle tage bussen tidligt om morgenen til Singapore, men fordi vi skulle have et stempel i passet fra immigrationskontoret i Malaysia, tog vi i stedet derhen. Vi var der da de åbnede kl 8, men der var allerede kaos da vi kom derhen! Et mylder af mennesker, ingen køkultur, og ingen vidste hvad vi skulle. Heldigvis havde vi vores taxachauffør til at hjælpe os med at snakke malaysisk til dem. Han var en utrolig stor hjælp, og uden hans hjælp havde vi helt sikkert ikke fået stemplet inden for de 4 timer det tog. Han tilbød så os at køre til Johor Bahru i det sydlige Malaysia, hvor vi så kunne tage en bus over til Singapore. Det gjorde vi så, og efter 5 timers kørsel endte vi i Johor Bahru. Derfra var det noget af en opgave at finde en bus, og komme med den rigtige til Singapore. For ikke at tale om den mylder af mennesker og traffik! Og da vi endelig kom til Singapore kunne vi ikke komme ind med det samme, fordi de ikke var sikre på hvad de skulle gøre med min fars pas! Så vi måtte ind på politiafdelingen og forklare situationen, og forsikre dem om at vi nok ville rejse ud af landet igen. Endelig, kl 22 ankom vi til hotellet i Singapore. Det var virkelig en dag jeg gerne vil glemme!

D. 31. december gik vi rundt i Singapore nede ved floden, og igennem en smuk park. Vi spiste for en formue ved en café der ligger ved Marina Bay Sands (fik en salat, pommes frites og nachos, samt sodavand) og tog i botanisk have. Om aftenen fik vi chilikrabbe ved Jumbo Seafood, og havde den smukkeste udsigt over floden og de flot oplyste skyskrabere. Allerede kl 21 stod folk som sild i en tønde for at se nytårsfyrværkeri ved Marina Bay, og det var for meget for os alle tre. Derfor gik vi tilbage til hotellet for at se 90 års fødselsdag og Mr. Bean, og lidt i tolv gik vi så ned til floden for at se fyrværkeri. Det var bare rigtig flot, og varede omkring 15 minutter!

Dagen efter tod vi flyet hjem, og det gik heldigvis uden problemer. I de sidste dage inden mor og far skal hjem, slapper de bare af ved poolen mens jeg arbejder. Det har været en rigtig god ferie vi har haft, og nu er der kun 3 uger til jeg skal hjem. Åh hvor jeg glæder mig! Kan næsten ikke vente!

Håber I alle havde en god jul og kom godt ind i det nye år.

På snarlig gensyn og de bedste hilsner

Linda