Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 1. august 2013
Første dag på arbejde.
Jeg var meget spændt og kunne næsten ikke sove om aftenen inden jeg skulle møde på arbejde den første september. I første omgang er det Frederik og jeg, som starter som praktikanter på ambassaden. Den tredje praktikant, Rasmus, skal først starte d. 15. august.
Vi skulle møde kl. 8.30 og vi går hjemme fra lejligheden kl 8.05 for at tage metroen og så gå et lille stykke. Ambassaden ligger på 22. etage i en meget fin bygning, hvor man skal have adgangskort for at komme ind, og igennem mange forskellige døre med overvågning før man kommer derind. Det er egentligt ikke særligt stort, og der arbejder omkring 10 personer på ambassaden. Vi blev mødt af ambassadøren (Nikolaj), den nye handelschef (Joakim) og de andre lokale som arbejder på ambassaden. Vi havde et velkomstmøde hvor vi blev introduceret for hinanden, og de var alle meget søde og der er en god og afslappet stemning på kontoret. Vi havde møder hele formiddagen, og brugte også det meste af dagen på at sætte os ind i arbejdet og IT-systemet. Til frokost gik vi ned og spiste ved en lille "food court" som er et typisk Malaysisk gadekøkken. Ikke særligt fint overhovedet, men maden er ok. Synes det var lidt sjovt at sidde på plastikstole i et beskedent gadekøkken og spise frokost med ambassadøren lige ved siden af, men han er bare super venlig.
Anden dagen på arbejdet blev jeg sat ind i en række opgaver jeg skal lave for ambassaden i samarbejde med Wonderful Copenhagen, som gerne vil trække malaysiske turister til Danmark. Det bliver en helt vildt spændende opgave, og jeg glæder mig meget til at gå i gang med den i næste uge. Hver fredag lukker ambassaden kl 13.30, fordi muslimerne skal bede fredagsbøn, så det er en kort dag.
Lørdag var jeg ude at handle ind til lejligheden (bestik, tallerkner, glas, osv.) og shoppe lidt pænt tøj til arbejdsbrug sammen med Julia, som er den nuværende praktikant. Hun er bare så sød, og jeg kommer til at savne hende meget når hun tager hjem igen til Danmark.
Søndag tog jeg til yoga om morgenen, og derefter ud til Batu Caves sammen med de andre praktikanter. Det var rigtig fint, og der var mange søde aber som vi fodrede med bananer.
I dag, mandag skulle jeg repræsentere den danske ambassade ved en briefing omkring situationen i østborneo (I februar/marts måned var der nogle filippinere der invaderede et lille område på østborneo, fordi de mente de havde rettighederne til det) ved udenrigsministeriet i Malaysia. Det var lidt sejt at få lov til at komme med til sådan noget, og alle var klædt i sort og jakkesæt. Jeg tror jeg var den eneste praktikant mellem ambassadører og handelschefer, så det var lidt sejt.
I aften sidder vi og planlægger hvad vi skal bruge helligdagene til i denne uge. Vi har nemlig forlænget weekend fra torsdag-søndag, så det er herligt :)
Varme knus og tanker fra mig til jer alle!
- comments
Olga Vindbjerg Hej Linda. Dejligt at du har det godt/fedt. Det lyder også smadder spændende. Her stadig KL temperaturer, så de to mænd som arbejder på min nye gårdhave sveder, men de får så lige en ekstra øl og noget vand. Det bliver bare så lyst og flot. Sender fotos, når det er færdig. Dejligt at se og snakke med dig på Skype. Knus fra mor
Thomas Nyholm Hej Skat, Lyder som en rigtig god start på ambassaden. Det ar da ikke bare 'lidt' sejt, det var meget sejt at du sadan lige skulle briefe de andre fine folk omkring sitiuationen på borneo. Du kommer til at klare det hele så godt dernede og er allerede godt i gang. Det er virkelig godt gået, og sikke en oplevelse. Jeg tæller dagene(55) til vi ses igen, Jeg elsker dig min dejlige, kæme kys fra mig
Anna Wittrup Hej Linda. Hvor er det dog spændende at høre om alt det du allerede har oplevet i de få dage du har været i det fjerne. Vi ønsker dig fortsat god arbejdslyst med masser af dejlige oplevelser. Skønt at du får betroet så spændende opgaver allerede. Det skal du nok klare. Knus fra onkel Ole og moster Anna