Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle!
Så er der endnu en hilsen fra Malaysia - denne gang fra øen Penang.
Jeg kørte herop i tirsdags sammen med ambassadens chauffør, Praba og hele Copenhagen Solutions udstillingen pakket i bilen. Turen varede ca. 4,5 time og vi havde en god tur hvor vi sang med på radioens sange og snakkede om alt mellem himmel og jord.
Da vi ankom til Penang fik vi tjekket ind på hotellet. Nicolai (ambassadøren) havde sagt at jeg skulle booke mig ind på G-hotel fordi det var der udstillingen skulle stå i forbindelse med EU-Penang Day. Jeg synes godt nok prisen var lidt dyr, så jeg bookede kun 1 nat på en standardværelse. Da jeg viste regningen til Nicolais sekretær begyndte hun at grine, for det var dyrere end der hvor Nicolai skulle overnatte. Men jeg kunne ikke afbestille, så den første nat skulle jeg altså bo på luksus-hotel. Oven i hatten blev jeg endda opgraderet til business-suiten! Jeg kunne slet ikke holde masken da jeg blev vist ind i dette luksus værelse med 2 etager, 2 badeværelser, 2 fjernsyn, gratis minibar, jacuzzi med udsigt over vandet osv. Osv. Ærgerligt jeg kun skulle være der en nat! Og jeg havde næsten ikke tid til at være der, fordi der var så meget arbejde der skulle laves.
Om aftenen satte vi udstillingen op på hotellet, efter en længerevarende diskussion med hotel-manageren som havde glemt vi skulle komme og derfor arrangeret et andet event på stedet hvor vi skulle sætte udstillingen op. Men nå, vi fik det klaret ved at Praba og jeg satte det op i et lokale og så flyttede det ud i foyeren når det andet event var færdigt. Det gik rigtig fint, men da vi skulle flytte det derud trak jeg den ene udstillings over min storetå, som nu har en blodig og blå negl. Men skidt med det, vi fik det klaret.
Dagen efter, på selve EU-Penang dagen var jeg lidt spændt, for der skulle Nicolai holde den tale jeg havde lavet til ham og præsentere Copenhagen Solutions udstillingen. Han skulle gøre det efter Hollands og Spaniens ambassadører, som holdt tale om hhv. Amsterdam og Bilbao. Efter de to første ambassadører havde været på, var jeg endnu mere nervøs for de havde virkelig gjort det godt med powerpoint præsentationer. Det havde vi ikke - kun to små film om København.
Nicolais præsentation startede med en kort film om København der er kåret som EU's Grønne Hovedstad 2014. Allerede her var publikums interesse fanget. Så begyndte han at tale med sådan en engagement og passion, og publikum afbrød flere gange med klapsalver! Det var ikke noget de havde gjort før! Nicolai sluttede også af med en kort CNN film om cykling i København, og folk var vilde med det og grinede. Efter præsentation stimledes den lokale presse og publikum omkring Nicolai og ville alle have interviews og stille spørgsmål til ham. De ville også have billeder af ham foran udstillingen.
Normalt er Nicolai ikke én der øser om sig med roser, men denne gang, i virvaret af pressen og publikum og i sin hast inden han skulle videre til frokost med Penangs Chief Minister, nåede han lige at sige "tillykke med det Linda!" - og det var et tegn på at jeg havde gjort det godt, tror jeg :)
Dagen var ikke slut endnu, for Praba og jeg skulle tage udstilligen ned og sætte den op ved et universitet her på øen. Min kontaktperson på universitetet, Mariah, har været super venlig og hun fik nogle søde studerende til at hjælpe os med at sætte det op, så vi var færdige kl 19. Så er man også træt efter en lang dag fra 7-19, så jeg gik næsten på hovedet i seng i det nye hotel hvor jeg blev indtjekket. Værelset her er heller ikke dårligt. Det ligger på 34. etage og har den skønneste udsigt! Det er faktisk rigtig godt, det eneste er bare at hotellet er proppet med kinesiske børnefamilier, som kan være rimelig dominerende.
Resten af dagene på Penang har stået på en smule pressearbejde i forbindelse med udstillingen, og ellers bare afslapning på hotellet. Det var jo meningen at konsulen, Jytte også skulle være her i Penang, men kun var blevet kaldt til Filippinerne for at hjælpe med at finde de sidste savnede danskere (som heldigvis er blevet fundet).
De første dage regnede det hele tiden, men her i weekenden er vejret heldigvis blevet godt. I fredags var jeg på sightseeing inde i Georgetown, som er en gammel engelsk koloni-by. Her var nogle gamle, flotte, men faldefærdige engelske palæer, blandet med kinesiske og indiske templer. En meget fredelig og hyggelig by, og jeg brugte 4 timer på at gå rundt i gaderne. Frokosten tog jeg på en gaderestaurant hvor de ikke havde engelske menukort, men jeg spurgte ham servitricen om hun kunne bestille noget til mig som ikke var alt for stærkt. Så hun kom med nogle nudler med svindekød og rejer og det smagte rigtig godt. Med drikkevarer kom jeg af med cirka 10 kr, så det var det til at overkomme!
I går var vejret endelig godt, så jeg sad udendøre ved en café og fik kold juice og iskaffe (ja, jeg er begyndt at drikke noget kaffe hernede!!) og senere ved poolen da der var kommet sol derved. Jeg var blevet træt af ris og nudler, så om aftenen tog jeg hen på en lidt finere café og fik tærte og en kold fadøl, nøj det var godt!
I dag skal jeg bare slappe af (igen) måske skrive lidt opgave og ellers bare sole mig ved poolen. I aften skal jeg snakke med mor og far på skype. Der er mindre end en måned til de kommer nu, og jeg glæder mig godt nok helt vildt! Vi skal en uge til Langkawi over jul, og så holde nytår i Singapore.
I må have det rigtig godt så længe hjemme i Danmark. Jeg gad godt være hjemme og komme i julestemning og være med til alle de julefrokoster, men det må blive til næste år :)
Knus fra Linda
- comments
Olga Vindbjerg Hej igen Linda. Mange tak for snakken for 1 time siden, det var som sædvanligt dejligt at se og høre dig og nu er der kun 1 måned til juleaften, hvor vi sidder med fødderne i vandet og spiser fisk
Anna Wittrup Hej Linda. Tak for dit spændende indlæg. Skønt for dig at det gik så godt med talen. Tillykke. Er lige kommet hjem fra Mathilda's fødselsdagsfest. Hun bliver 14 år i morgen, mandag. Høj, flot, sød og skøn pige.
Inge Loevschall kaere Linda. Tillykke med din fremvisning, det er super. Jeg sidder og sveder her i Punta cana. Her er helt vidunderligt, masser af varme og luftfugtigheden er hoj. Ved stranden er der mere koligt, saa hele familien er dernede. Vi har lige spist morgenmad, men jeg ville lige se mine mails.Daniel og jeg leger meget i poolen og vi leger i sandet p[ stranden. David er desvaerre meget morsyg, saa hun har ikke meget fred!!men Martin er god til at tage ham, og Tage kan gaa tur med ham, naar han skal sove. Vi har slet ikke pungen oppe her. alt hvad vi spiser og drikker kan vi bare hente eller faa serveret. Det er helt vildt. Vi havde kobt Fernet Branka til Tage , men taenk, det havde de ogsaa.Vaerelset er super med tv, jacussi, bad, sofa, 2 laenestole, et lille bord og 2 stole, og selvfolgelig en kaempe seng. en stor terasse med liggestole.. Det er lige til at holde ud!! Jeg vil smutte til strander nu, saa hav det rigtig godt og kaerlige hilsener fra os alle Moster Inge