Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er tiden i Whistler ovre, og vi glæder os til at komme videre til vestkysten. San Francisco og Seattle venter og vi glæder os. Det bliver dejligt at slippe for skitøj og lange underdrenge. Vores sidste tid i Whistler har været helt kanon. Vi har fået krydset de sidste ting af på vores to do liste og vi er klar på nye eventyr.
Den sidste tid har budt på mange sjove oplevelser. Min storebror kom på surprise-besøg og vi havde nogle gode dage sammen. Vi fik stået en del på ski, men også slappet af og holdt ferie. Vi var ude at zipline, og prøvede både den længste og højeste line i Nordamerika. Fed fed oplevelse.
Her den anden dag var vi ude at springe bungee jump med vores room mates og Bjergdaldrengene. For mit vedkommende var det min største frygt der blev overvundet, og følte mig som den største kylling da jeg stop på kanten. Efterfølgende følte jeg mig som en konge og mon ellers ikke om adrenalinen pumpede.
Vi har fået sagt farvel til vores room mates og de andre i huset og venter nu på vores bus til Vancouver for så at nå en anden bus og derefter et fly til San Francisco. Vi har en enkelt overnatning i Seattle, hvilket er ret heldigt da det er den dag der bliver spillet Super Bowl og Seattle Seahawks er i finalen.
- comments