Profile
Blog
Photos
Videos
Peter:
Så blev det endelig vores tur til at komme ud og se noget mere af den store verden. Vi havde ventet på denne dag umanerligt længe og havde efterhånden kørt hinanden op på et niveau som var helt tosset.
Inden take off fra Kastrup torsdag morgen (31/10) havde vores forældre og os selv inkl. spist en dejlig middag hos Anders' forældre. Jeg sagde farvel til mine kære forældre og sendte dem mod Falster. Anders og jeg kunne ikke falde i søvn, vi gik i seng kl 01 og op igen kl 04, for at tjekke ind til kl 05. Vi sagde farvel til Anders' mor, spiste morgenmad, og lettede kl 07.
En kort flyvetur til Frankfurt. En stor fadøl i Frankfurt lufthavn sammen med Christian Clausen fra vores efterskole og hans kammerat Morten. Flyturen stod på film og flymad, ingen slinger i valsen. Vi ankom til Vancouver omkring kl 13 lokal tid og var alle 4 helt ødelagte pga. den manglende benplads og lange flytur.
Vores bus kørte først et par timer senere, og vi ankom derfor først i Whistler samme aften kl 20. Anders og jeg fik en taxa til vores bolig, som ligger i den nordlige del af byen.
Til at starte med kunne vi ikke tjekke ind fordi vores housekeeper ikke tog sin telefon, men til sidst lykkedes det. Kwang Woo Lee (Simon) viste os rundt i huset, og skeptiske, det var vi. Vores japanske roomie var til Halloween-party og var derfor ikke hjemme, så vi havde god tid til at pakke ud og komme på plads. Da vi besluttede os for at gå i seng var han endnu ikke kommet hjem og vores første møde blev først dagen efter, da han endelig stod op, godt ramt. Vores japaner hedder Lou, er 22 år, rejser alene, og snakker ikke super godt engelsk.
Vi er efterhånden faldet godt til, har lært byen at kende og det bedste af det hele er, at sneen er begyndt at falde, ikke i byen men bjergene er flotte hvide, så nu venter vi bare på at sæsonnen begynder. I mellemtiden får vi prøvet en masse af de lokale øl og set en masse skifilm!
Simon værner om sit lille hjem og derfor er gæster og fester ikke tilladt, dog har vi fået en fod indenfor i Dansker Huset som er 25-30 unge mennesker fra forskellige steder i DK, hvilket bestemt ikke er dårligt selskab.
I aften skal vi drikke øl med vores japaner, og se hvad han har at byde på.
Vi har endnu ikke fundet jobs, dog heller ikke søgt
Roger and over
- comments
Zandra f*** hvor lyder det fedt!! Håber at garagen ikke bliver for meget.. Må sneen og sæsonstart snart komme :) send fler billeder!! Knus Kusine
Marianne Wamberg Fedt, at I har lavet en blog. Dejligt at høre, hvad I laver-keep on going....