Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til en lille update. Den sidste uges tid er der sket en masse spændende ting. Jeg (Peter) har bl.a. fået job på et af de største hoteller her i Whistler, Pan Pacific. Jeg er blevet ansat som opvasker, og tro det eller ej, så er jeg faktisk ret glad for jobbet. Jeg har intet ansvar overhovedet, og det er egentlig meget lækkert at vide. Jeg har fået nogle gode kollegaer, som alle har været her siden sommer, så de kender alt til området, hvilket ikke er en dårlig ting. Derudover får jeg lov til at tage en masse mad med hjem, hvilket også er en klokkeklar bonus. Det eneste minus der er ved jobbet er mødetiden. Jeg møder kl. 7, bussen går allerede lidt over 6, så mine roomies er ikke ligefrem begejstrede over jeg pusler rundt så tidligt.
I søndags var Anders, Nikolaj og jeg til fest i Danskerhuset, hvor der var kanon stemning og søde søde mennesker. Vi tog i byen men nåede ikke at se så meget af bylivet da det denne gang ( til dem der følger med ) var Anders' tur til at blive smidt ud. Vi havde ikke været derinde meget mere end 5-10 min, før Anders let, men elegant blev vist ud. Der skete ikke så meget mere den aften, og vi var da også ude at stå dagen efter, på trods af ondt i hovedet.
Mandag var vi som sagt ude at stå og tog turen op til Whistler Peak som befinder sig i 2182 meters højde. Dette var en virkelig en oplevelse. Udsigten deroppe er helt ubeskrivelig. Skyerne ligger som et tykt tæppe, og bjergtoppene stikker op igennem dette. ( Se billeder )
Ellers er der ikke sket det helt store. Vi har det stadig godt, og nyder dagene om vi så står på ski eller bare trisser rundt herhjemme. Anders er begyndt at høre julemusik, hvilket jeg ikke ligefrem bifalder, men julen er jo også børnenes fest, så lad da barnet.
- Peter
- comments