McLeod er fantastisk. McLeod var koldt. Meget koldt. Naesten ingen mennesker, men dem der var, var soerme dejlige!
Mcleod er blevet varmt. meget varmere. Mange flere mennesker, og lige saa dejlige.
I McLeod kan man lave alting og ingenting.

Tidlig morgen var det, da vi koerte ned af de smalle veje i McLeod Ganj. McLeod er det man egentlig mener, naar man siger Dharamsala, for det er HER tingene sker. De tykke troejer var kommet paa i loebet af morgenen og vi kunne godt maerke, at vi naermede os de snedaekkede bjergtinder. Med paa bussen var blandt andre en russer, en oestriger og en kineser -det perfekte set-up til en daarlig joke. De tre og vi to blev dog hurtigt en spoejs lille gruppe, og endte med at hygge os gevaldigt!
Vi havde vaeret i McLeod et par timer, og fandt hurtigt ud af, at det VIRKELIG var det rette sted at slaa os lidt ned. Det er en lille by, men den har alt. I Delhi er det ikke til at finde noget, her fandt vi alt det vi havde manglet. Fantastisk. Ikke mindst folkene her er soede. Rishikesh var heller ikke saa skidt endda, men det er bare saa rart at kunne se folk i oejnene igen, uden at det skal betyde noget pjat!

Anyways.. Vandrestoevlerne blev atter fundet frem, og de naesten vabelhelede foedder, befandt sig nu meget bedre. Foerste tur gik (sammen med the gang) igen til det lokale vandfald. Paent. Faktisk var vi i den lille hyggelige gruppe, kun samlet i et doegn. Vi havde det dog utrolig dejligt sammen og holder kontakten og hoerer stadig hinandens nyheder hjemmefra. Fantastisk. McLeod er dog heldigvis et sted, hvor man naesten ikke kan undgaa at komme i kontakt med nye, vaeldig spaendende mennesker. MEN! foerst ventede moedet med en gammel kending: vores gode ven, Jeppe, som er paa verdensrundtur. Han kom paa et par dages visit, og igen var det virkelig dejligt at se et velkendt ansigt. Da han kom, mindede vores aftenstunder os hurtigt om sommerhusdagene derhjemme med vennerne (Det var tider!).
Endnu en gang, tog vi paa ture i bjergene. Det er ogsaa en god beskaeftigelse heromkring, for det er nu nogle paene bjerge. Efter et par stejle veje, lidt omveje og en smule forvirring, fandt vi os pludselig paa en snedaekket bjergsti - perfekt til at bygge aarets foerste snemand. Nu havde vi ogsaa hoert mange snehistorier hjemmefra, saa det var nu rart med lidt til os selv. Tilbage, hjemme i McLeod, ventede en stor skaal varm thenthuk (tibetansk og laekker suppe) og en fantastisk -faktisk den bedste- chokoladekage. (Vi ved vi snakker meget om kage, men vi spiser ogsaa mange. Inderne misforstaar lidt hvad chokolade betyder nogle gange, men den tibetanske mama med chokoladekagen.. She knows. Foej, den er god! ) Vi sad paa det hyggeligste sted, fik os et slag rommy med Tenzin (det, tror vi, absolut mest brugte drengenavn i Tibet. Selv Dalai Lama hedder det. Maaske har det faktisk noget med det at goere?) Aftenen boed ogsaa paa sang og spil, hvor vi fik afproevet vores nye mundharmonikaer og blev akkompagneret af en venlig tibetansk guitarist. Senere fandt vi ud de er nogle lokale beroemtheder, og snart skal vi til koncert!

Jeppe havde, inden han tog op til os i bjergene, vaeret to uger i Indiens gyldner trekant (Delhi, Agra, Jaipur). Efter flere samtaler og et par diskussioner, kunne vi godt maerke, at efter to maaneders rundrejse i Indien, har vi et naert forhold til landet og har virkelig udviklet vores opfattelse af alle Indiens nuancer, meget i loebet af rejsen. Dagene med Jeppe gik hurtigt, og foer vi vidste af det, var han paa vej til Beijing. Det var dejligt han kom det 'lille' smut forbi.

Vores plan har hele tiden vaeret, at lave frivilligt arbejde, naar vi kom til Dharamsala. Vi havde gennem andre rejsende hoert om organisationen L.I.T (learning and Ideas for Tibet). En mindre organisation, der soeger at uddanne baade tibetanere i engelsk og andre faerdigheder, saa som brug af computer, men ogsaa at fortaelle turister om tibetansk kultur. Det lyder jo alt sammen fantastisk! Dog har vi, siden vi kontaktede dem, hele tiden faaet nye datoer paa hvornaar centeret holdt aabent. Vi har vaeret her i en maaneds tid og pga vinterferie, losar (tibetansk nytaar), Dalai Lama Teachings mm., havde vi endnu ikke startet arbejdet. Men! Det kom senere..

Det var dog heller ikke vaeret helt slemt, at have fri! Byen har, som det vist ogsaa fremgaar, vaeret fuld af begivenheder. Vi har nydt stedet, naturen og moedt ufattlig mange mennesker. McLeod er virkelig det sted vi har oplevet stoesrt aabenhed, blandt andre rejsende. Her er virkelig alle typer - gamle (DEJLIGE) hippier fra Californien, journalist/tryllekunstner fra Canada, fulderikken fra Australien, koebenhavnerparret og mange flere!
Vi havde, efter et par hotelskift, indlogeret os paa et hotel med andre long-term beboere. En morgen havde Camilla sat sig til morgenmad paa den naerliggende Cafe Arabica. Her kom hun hurtigt i snak med - ja, faktisk alle i cafeen. Stedet er lidt som en dagligstue, hvor man hurtigt falder i snak, drikker Whitney Babe kaffe og hvor ejerne faar sig en joint. En blandt flokken, var tysken Kristina. Uden rigtigt at have snakket meget sammen, gik vi tre med ejerne ned og saa paa nogle af deres lejligheder, for de havde aabenbart baade koekken og god pris. Det gik hurtigt, og foer vi vidste af det, havde vi baade gas, vand og tysker paa vaerelset. En vaeldig dejlig pige var Kristina. Vi besluttede at fejre, ja, faktisk en masse. Det blev til en pandekage(fordi vi ENDELIG kunne lave vores egen mad), housewarming og losarfest. Vi inviteredeet par af vores nye bekendte. Paa trods af den Australier der havde medbragt sin austraske whiskey (og selv soergede for at den blev toemt), havde vi en utrolig hyggelig aften. Pandekager og nutella er stadig et hit! Vi hyggede os gevaldigt der, og tog blandt andet haekling som en ny hobby! (Vi har dog ikke glemt boegerne. Vi har en samling paa 32. Indtil videre...) Deruover har vi vaeret til et par meditationskurser. Bla. et 9 timers stilheds/meditationskursus. Det var spaendende, men vi tager nok ikke 10 dags turen foreloebig..

Ikke mange dage efter, holdte Dalai Lama sin uprising speech. Talen hvor han annoncerede, at han gaar af som politisk leder af Tibet. Historisk oejeblik, som vi saa. HELT vildt. Hvad der var endnu mere fantastisk (isaer fordi vi foerst rigtig laeste oversattelsen af talen bagefter), var da alle tibetanerne med store stemmer sang deres nationalsang. Gaasehud er slet ikke ordet.. Amanda begyndte selvfoelgelig (af flere omgange), at tude. Hele stemningen var bare en oplevelse. Efter talen med den fredselskende lama og dans i folkedragter, kom vi ud paa gaden, uden for templet. Her havde de unge tibetanere taget over, og sat en stor demonstration igang. Vi gik med dem ned til Dharamsala og forstod efterhaanden kampraabene som fx. 'stop the killing in Tibet' og 'China's bulls***!'. Det var ikke kun unge der gik med i demonstrationen, alle aldre var repraesenteret. Det var en hel anden stemning end i templet. Dagen viste flere sider af tibetanerne. Et umiddelbart utrolig glad og aabent folkefaerd der dog, dagligt oplever store frustrationer. Mange er flygtet og skilt fra familie, venner og hjemland, mens de nu forsoeger at holde fast paa deres kultur.
Det hele saetter livet i Danmark i noget af et perspektiv!

Kristina boede kun med os en uge - saa skulle hun videre. Inden at tage turen til Nepal, ville hun ogsaa gerne lige opleve det Gyldne Tempel i Amritsar. Vi har hoert det meget skidt om Amritsar, faktisk. "Not worth it", var den saetning, vi havde hoert mest om stedet. Vi blev dog alligevel fristet. En rejsefeber havde blusset op i os! Vi besluttede at tage med Kristina paa bussen klokken fire om morgenen (Selvfoelgelig med chokoladekagen med som proviant). Endnu en virkelig god beslutning! Amritsar er maaske ikke imponerede, det skal vi ikke kunne sige, men det Gyldne Tempel.. Fantastisk! Det er et Sikh tempel i staten Punjab. Her bliver hver dag 100.000 maaltider serveret gratis til alle paa templet. Ogsaa til os. Det var et fantastisk syn at se, hvordan de fik det hele til at fungere. Ikke midst fordi, at det er det aboslut mest organiserede vi har set indere vaere!
Udover det, foelte vi os fantastisk trygge. Det paa trods af mange sikh gaar rundt med store, imponerende knive. Det var en gensidig tillid, og vi endte med at holde en halv snes babyer i armene. De var alle meget aabne i forhold til os uvidende turister, og smilede venligt. Det har ofte vaeret anderledes i Hindutempler. Vi sov paa sovesal om natten. Der var ikke flere senge, saa vi laa godt og taet ed nogle andre rejsende. Faktisk endte vi med at sove det bedste vi havde gjort, i en maaned. Templet var fuld af legende boern, farverige kvinder og maend med turban og venlige ansigter. SAA meget det vaerd.



Dagen efter skulle vi tilbage til McLeod. Dalai Lama Teachings ville begynde snart efter. Naar man bor i McLeod, er det naesten ikke noget man kan gaa glip af.
Udstyret med gammeldags transistorradio, hovedpude til oemme baller, lidt kage og et aabent sind, tog vi afsted... Radiosignalet med oversaetteren virkede rigtig og vi var meget taet paa at falde i soevn fra Amritsar busturen dagen foer. Naeste dag var dog en stor succes! Vi tog mariekiks og haekletoej med i tasken, radiosignalet virkede og vi blev fulde af buddhistisk mindfuldness!

I mellemtiden er vi.. da da dam! Begyndt paa frivilligt arbejde. Det har lidt vaeret noget rod, og de kaere folk paa den ellers lovende organisation, var ikke saerlig gode til at faa tingene igang. Dem der koerer det hele var saagar taget til Kashmir paa aabningsdagen! Men men, vi har fundet gode alternativer. Vi kommer stadig til deres conversationclasses en gang imellem, da det er nogle virkelig soede tibetanere, der er meget ivrige efter at laere. Camilla har derudover taget et job paa et babycare center i byen, der soerger for at tibetanske familier uden de ellers noedvendige midler, kan faa passet deres boern, saa de kan faa arbejde. Camilla er lige gaaet igang, det er haardt, men at det er nogle virkelig dejlige boern, goer det lidt nemmere. De ER virkelig soede. Amanda er startet i samme (fantastisk organiserede) organisation. Her arbejder hun paa cafeen sammen med hovedsageligt koreanske piger, der snakker en frygtelig masse koreansk. Her faar hun, udover at spise endnu mere kage, nogle gode lange snakke med spaendende mennesker og har vist ogsaa faaet sig nogle haekleelever.

Her i weekenden var vi til endnu en teaching, det var holi (hindu festival, hvor man let kan risikere at blive haeldt til af maling), fantastisk flot uvejt og fuldmaane.
I aften skal vi i biografen og se Social Network. Sikert med et par lydproblemer og teksten "property of.." rullende over skaermen. Det er faktisk meget hyggeligt, og vi har udnyttet den biograf til fulde!
Dog bliver alle de oscar vindende film nok aldrig saa god som vores Blooywoodfilm bliver: http://www.youtube.com/watch?v=XLCifPdS090&feature=related


En maaned er allerede gaat i McLeod. Vi har faaet et helt liv her, og det er en hel ny oplevelse, virkelig laere et omraade at kende saa godt.

PS
Vi vandrer, vi haekler, vi moeder folk, vi spiser kage, vi laeser, vi diskuterer, vi laerer og laerer fra os. VI HAR DET GODT!