Same same, but different

Det er nogle ord der bliver brugt ofte hernede! Og det er ogsaa lidt saadan vores tur er. Der er meget der maaske virker lidt som det samme, naar vi ankommer til et nyt sted (Vi har vaeret paa flere strande og mange turstede steder). Samtidig foeler vi stadig at hvert sted er noget af en omvaeltning fra hvad vi kommer fra..
Vores (liidt mere end en uge) i Gokarna endte godt! Vi havde nogle problemer med noget natbus og saadan, og endte med at blive en aften mere, for saa at tage den lokale bus dagen efter. Klog beslutning! Den ekstra aften gjorde lige det ekstra for, at Gokarna er et sted vi ikke lige glemmer. Isaer fordi, vi kom ud til den ensomme palme! Palmen havde vi foerste dag paa Om Beach spottet paa klippen laengst ude, men vi havde aldrig taget os sammen til at gaa lige netop derhen. Men! Vi gik derhen, fik set solnedgangen og taget en masse billeder. Ligesom alle de andre.. Det er nu hyggeligt.
Dagen efter i bussen, endte med at blive en hel fornoejelse. Foer solen endnu havde naaet himlen, var vi godt paa vej til vores 10 timers bumpy ride.
Vi fik set det smukke landskab, landsbyliv og vi fik, ikke mindst, moedt nogle dejlige mennesker. Imellem dem, var de to amerikanere, Nina og Rodney, der ogsaa skulle til Hampi. Gennem et tip fra en af de tre historikere vi havde moedt i Gokarna, vidste vi heldigvis at der skulle vaere et dejligt sted i Hampi til billige penge. Manden havde ret! Nina og Rodney fulgte med til Goan Corner. Et dejligt sted, fydt med klatrere, dyr (spoejse hunde, gaes, kaniner....) og en hel masse stemning! For 80 rupees fik vi hver en madras, myggenet og en plads paa taget. Der kunne vi hver nat ligge og se paa stjerner i den friske luft. Fuldstaendig, helt og aldeles fantastisk. Foerste morgen tog vi og Nina en cykel hver, og koerte rundt i det meget historiske og meget smukke Hampi (Amanda foelte sig som Julia Roberts herself!) Foerste stop var abetemplet og de 600 trin op til en udsigt, der vist paa alle maader tog pusten fra os. Vi havde en hel fantastisk dag og Camilla endte vores tur med et dyp i soeen. Senere opdagede Nina og Camilla skiltet: "There MAY be crocodiles in the lake". Vi blev dog beroliget med, at de ikke havde set krokodiller der i flere aar...

Hvad vi dog kommer til at huske mest Hampi for, er i hoej grad alle de mennsker vi moedte. Joseph, en mand der har sagt sit fede job op og som nu rejser rundt for at finde ud af hvad han vil, Rodney - en meget festlig gut, der i 5 aar har boet i Taiwan og undervist, det (MEGET) britiske honeymoon par, hvis navne vi aldrig fik, men som altid var klar paa en hyggelig snak over en Tuborg. Og saa selvfoelgelig Nina. En virkelig dejlig pige, der gennem skolen har faaet et stipendium og skal rejse rundt i hele verden i otte maaneder. Alene. Vi kom alle rigtig godt ud af det med hinanden, og da de alle skulle afsted aftenen foer os, blev det til store vink og farvel, mens de krydsede floden i solnedgangen. Nogle af os har dog snakket om at holde en lille reunion i Dharamsala i nord. Man kan jo haabe..
Det var meget underligt, da de var taget afsted. En stor del af vores 'Hampi Experience' havde jo vaeret med dem. Der var dog stadig fuld af folk, og vores sidste aften fik vi snakket med utrolig mange. Historiker 2, som samme dag var ankommet fra Gokarna hvor vi moedte ham, Dave med den braekkede fod, der paa trods af det, ivrigt fortsatte sin klatring, et canadisk par, der efter tyve minutters samtale gav os deres visitkort og inviterede os til ferie hos dem. Ja, der er mange. Men det var virkelig folkene i Hampi der gjorde der absolut stoerste indtryk paa os.
Dagen efter tog Alfie og Taiwan (en gut fra Taiwan, hvis navn loed som Taiwan), os med ud og klatre. Hampi, og specielt Goan Corner er moedested for rigtig mange klatrefolk, saa vi maatte jo proeve det. Alle klatrerne var meget venlige, opmuntrende og havde sikkert foert os til den absolut nemmeste boulder (klippesten), men vi naaede toppen og det var fedt! Samme dag tog vi lige en tur med en motorcykel rundt i omraadet, fik Goan Corners UTROLIG laekre pizza og afsted var vi..
Vi skulle til Goa! Danerne, og vores nordiske naboers paradis. Paa turen herhen skulle vi med det aabenbart meget berygtede busselskab, Paolo Travels. Turen blev hurtigt udskudt til indisk tid, og efter et par timers ventetid, var vi afsted. Vi var meget spaendte paa hvordan det ville blive, men var efter nogle timer enige om, at det da var en meget fin rejseform. Vi fandt saa ud af, at vi havde faaet en plads paa den ENE gode bus selskabet har. Heldigt! (Af uransagelige aarsager har vi booket plads paa en af de daarlige paa vores tur til Mumbai i aften. NU bliver det spaendende. Vi kommer helt - ind - i sindet).
Paa turen moedte vi to chilenere, som viste sig at bo i Sverige. De skulle samme sted hen som vi, og gav os gode tips om stedet og om guesthouses. Vi bor laekkert! Naar vi gaar ud af doeren, gaar vi ud paa terassen med udsigt over hele stranden. Arambol skulle vaere en aaf de roligere steder i Goa og aabenbart med flere backpackere, end mange andre steder i Goa. Vores umiddelbare indtryk var dog, at maendene i Gokarna med dreadlocks og laendeklaeder, her er skiftet ud med maend i g-streng speedos, hvide sokker og sandaler.. Der spiller petanques.
Her er mange solstole, og havregoeden er ikke lige saa god som vi har faaet den, i den sidste maaned (vi er blevet alt for vant). Foerste dag besluttede vi derfor at udnytte vores tid, til en masse praktisk. Amandas bror, Mads, kommer og besoeger os i Delhi om en uge og vi har faaet arrangeret hele turen. Vi glaeder os! Vi har faktisk booket billetter helt frem til Dharamsala. Konstant finder vi os selv i restauranter og butikker, som aabenbart ogsaa er i Dharamsala (de er her for turisterne lige nu), saa vi taenkte at vi lige saa godt kunne goere det til virkelighed og booke. Det bliver spaendende..
Her i Arambol, Goa, er der dog ikke helt skidt. Ved solnedgangen hver aften, kommer alle flippede sjaele, gamle hippier og goeglere frem fra deres skjul og en fest begynder. Folk kommer med deres intrumenter, isaer trommer, og der bliver danset og sunget til langt efter solen er gaaet ned. Det er en ubeskrivelig stemning. Her er ogsaa restauranten, Cheeky Monkey. Ejet af Victor, som er fra Danmark. Han var blevet traet af at se danske nyheder (synes dog godt om aftenshowet) og har nu startet en restaurant her. Maden der, er fantastisk. Det var som at tage en tur ned af straedet i Koebenhavn. Man kunne faktisk se hvad det var man spiste! Dejligt. Og deres chokolademousse... En oplevelse i sig selv.
Nu skal vi have proviant til busturen i aften, efter lige at have laest om ulykken med de mange munke i syd. Vi glaeder os til Mumbai.

PS Vi har det godt!