Indiens gyldne trekant som den burde vaere:

Efter et par dage i Delhi, tog Amanda tidlig morgen, ud og hentede brormand Mads. Helt op til at han faktisk kom, virkede det meget uvirkeligt, at han var lige paa trapperne. Vi er saa langt fra hjemme og vi lever et helt andet liv lige nu. Hjem er sat lidt paa pause for os, og det var underligt, at skulle blande de to verdener.
Men hvor var det dejligt! Store kram blev der udvekslet mellem soeskendeparret og fluks tog de tilbage til Camilla, der ventede paa hotellet. Nu havde Camilla og Amanda ogsaa vaeret adskilt et par timer, saa det var vist paa tide. Vi tog da rundt og faktisk saa noget af Delhi. Der var ved at blive sat op til kaempe militaer parade i byen - nationaldagen naermede sig!
Allerede senere samme dag, tog vi afsted med nattog til Varanassi. Vi tog en tur i sleepertrain, hvilket ikke er saa ringe endda! Turen blev nogle timer laengere end foerst beregnet og der var lige nogle sko der blev stjaalet, men ellers vaeldig hyggeligt.
Da vi ankom til Varanassi, havde hotellet selvfoelgelig ikke lige registreret vores booking alligevel, men hvor var det godt. En flink rickshaw chauffoer, der sikkert ogsaa faar nogle flinke rupees for det, foerte os til et andet hotel. Hotel bestyreren foerte os staks op til tagterrassen, der havde udsigt over Ganges, hele byen og de mange drager der floej rundt omkring husene. Et smart trick af hotelbestyreren - det var nu flot!
Det blev hurtigt moerkt, og vi fik os en dejlig middag paa dette dejlige sted. Der gik ikke laenge, foer den kaere hotelbestyrer, satte sig med i vores lille flok og satte en ny snak igang. Heldigvis var det ikke en af de ellers velkendte "what are your qualifications?"-samtaler, men derimod mere om indisk kultur og vores kulturforskelle. Meget vittig var han.
Lidt inde i samtalen, bedte han om at se vores haender, og begyndte at tyde loes. Han sagde bla. at Amanda var vaeldig glad for farver som blaa og groen - Lige de farver Amanda tilfaeldigvis havde paa den dag. Det fik os til at tvivle lidt, men vi maa indroemme, at der var nogen ting hvor han ramte rimelig meget plet, for os alle tre. Han tog os med op i hotellets lille tempel, paa oeverste tagterasse, og fortsatte med at fortaelle os om os. Om det var gaetteri, er ikke til at vide.. Dog sagde han at om halvandet aar ville Amanda blive meget heldig, og om to aar skulle Camilla ikke bekymre sig om sin oekonomi. Saa et eller andet sted, kunne det vaere meget laekkert, hvis han havde ret.. Det var en maerkvaerdig, men rigtig god aften, der gav vores traette hoveder noget at taenke paa.
Tidligt naeste morgen, foer solen endnu var staaet op, gik vi med baadsmanden ud i Varanassis smaa, moerke gader. Vi blev foert ned til Ganges, hvor en lille mand stod og ventede paa os med sin robaad, klar til at tage os ud paa vandet og se byen ved solopgang. To boern kom hurtigt, inden afgang, med paa baaden, og solgte os nogle smaa bakker med blomster, lys og god karma.
Det var vildt koldt. Det var vildt smukt. Det var vildt! Mens vi blev roet stille og roligt afsted, fortalte den soede mand om de ghats der laa langs vandet. Blandt mange andre, var der 'the burning ghats'. Her bliver flere hundrede lig hver dag kremeret og derefter sendt til soes!
Heldigvis kan man google hvad The Burning Ghats i Varanassi er, saa vi vil bare sige, at ogsaa det efterlod et stort indtryk paa os. Og ja! Floden med de mange lig, er samme flod folk bader i, drikker af, vasker kooer i, lader kloakkerne flyde ud i og tilbeder i stor format. Det er fantastisk. Nogle sagde til os, at saa laenge man troede, ville der ikke ske noget. Ganges er jo hellig. Faktisk saa vi fisk i vandet, saa det er ikke helt doedt vand.. med mindre det var afbraendt emmenske, der poppede op en gang imellem. Camilla og Amanda fik begge stolt roert vandet, begge med en stor klat desinfiktionmiddel efterfoelgende. Mads turde ikke roere.
Varanassi er et noget intenst indblik i indisk kultur. Her kommer hinduer fra naer og fjern, for at vente paa at doe, og dermed ende cirklen for reinkarnation. Det er en af de vigtigste, hvis ikke det vigtigste pilgrimsted for hinduer.
En dag da vi gik i de smalle gader hoerte vi en noget voldsom sang, naer ved. Det var nogle muslimske maend, klaedt i sort der bankede sig selv paa brystet og med faste blikke, sang hoejlydt til. Vi fik at vide, det var en muslimsk festival der var gaaet i gang. Dagen efter saa vi dem igen i den samme smalle gade. Denne gang var det unge drenge der stod og piskede dem selv til blods paa ryggen. Det var ikke et rart syn, men vi finder det gang paa gang virkelig fantastisk, at Indien er saa fyldt af meget religioese folk, med forskellige religioner! I Varanassi er der baade buddhister, muslimer og hinduer, der faar hverdagen til at fungere helt fint. Godt nok var der et hinduistisk tempel der for nogle aar siden blev bombet, men ellers..

Vi havde en god tid i Varanassi. Det paa trods af, ja saa bliver det sagt, at vi alle oplevede hvad betydnin en af Delhi Belly er. Jojo, det er en del af rejsen og hele "the India experience''. Faktisk har konsekvent alle andre rejsende vi har moedt, der har vaeret i Varanassi, ogsaa oplevet dette... Maaske tror vi bare ikke nok, og lader ikke RIGTIG Ganges hele vores krop og sind.

Efter Varanassi gik turen til Agra, hvor Indiens stolthed ligger. The Taj Mahal! Vi ankom om morgenen og fik en god morgenmad paa et sted med en masse graffitti, bla. med ordene "Toender 4-ever" skrevet paa vaeggen. Vi tog ud til det hvide vidunder. Det ER, som de allesammen siger, virkelig flot og rigtig imponerende. Taj Mahal er et kaerlighedsmonument - det er jo ogsaa fantastisk. Igen var det dog ikke hele oplevelsen. De utrolig mange mennesker der, en stor del af det. Indere, tre blege danskere, briter, russere og mange andre, skulle alle have taget nogle af de velkendte billeder med Taj Mahal. Et godt profilbillede til Facebook og et pragteksemplar i billedalbummet. Vi fik taget en masse, det er nu hyggeligt.
Lidt shopping af nogle smaa Taj Mahal i forskellige former, og om aftenen var vi i Delhi.

Med Mads med paa turen, som kun skulle vaere der en uge, fik vi endelig gjort en masse shopping! Sarier og meget mere blev indkoebt og vi skulle lige i banken en gang eller to. Vi kunne virkelig maerke en forskel ved, at have Mads med. Det er maendene man henvender sig til her i landet! Hvis de ville spoerge om noget, eller bare give regningen, var det Mads de henvendte sig til. Hvis det havde vaeret saadan paa hele turen, havde vi maaske blevet en smule irriterede, men vi noed ikke hele tiden at blive konfronteret. Isaer i byer, som Delhi og Agra, der begge er berygtede for at inderne konstant kommer taet paa, ofte for at saelge noget.
Vi noed begge tiden Mads var her.

Efter han tog hjem, indlogerede vi os paa et lidt bedre hotel med.. bam ba baa: roomservice, tv og varmt vand i bruseren. Vi laeste en masse og saa en hel del amerikansk tv og indiske reklamer. Det var rart at slaa tankerne lidt fra, men alligevel var de dage nok de mest rastloese paa vores tur. Inden Mads kom havde vi bestilt en tur til Rajastahn. En vestlig stat, der skulle vaere virkelig smuk. Jo mere tiden naermede sig, kunne vi dog maerke, at ingen af os havde lyst til at tage afsted. Det ville blive en stresset tur, hvor vi hele tiden skulle taenke paa at komme videre, frem for at nyde hvor vi var, og have muligheden for at blive der laengere. Det havde vi proevet en gang foer, og det var ikke lige hvad vi havde brug for. Vi besluttede at aflyse turen. Vi mistede nogle penge paa det, men det er et af de bedste valg vi har taget paa turen! Istedet tog vi til Rishikesh, Indiens yoga hovedstad, og begyndte anden halvdel af vores tur...