Så kom vi til Sydamerika, det sidste kontinent på turen. Først hedder den Peru i 20 dage, og bagefter er det Rio, Brasilien, i en lille uge. Den første uge er nærmest allerede gået, og vi er stadig i Cuzco, det samme sted som vi startede. Så nu har vi kun godt to uger tilbage til at nå rundt i Peru. Hvis alt flasker sig, så tager vi i morgen syd på til Titicaca søen. Hvorefter det nok bliver byen Arequipa, hvor vi skal se Colca Canyon og bestige El Misti, derefter tager vi til Nazca og ser The Nazca Lines og surfer på sanddynger. Til sidst slutter vi af med en tur op langs kysten til Lima, hvor vi skal flyve fra.

Man bliver træt bare ved tanken, og vi er godt brugte i forvejen efter vores Inka Trek. Vi kom tilbage for et par dage siden efter 4 dages vandring i bjergene. Første dag var ikke så slem. Det meste af tiden gik det lige ud, og vi skulle på en hel dag kun gå 10 km. Men anden dagen var noget hårdere og træk tænder ud for flere. Vi skulle starte med at bestige det bjerg, som vi havde slået lejr nedenfor. Vi blev vækket klokken 5 om morgen, pakkede sammen, spiste morgenmad og begyndte på stigningen. Omkring klokken 11 stod vi i 4200 meters højde, og så ned på den lange vej, som vi var kommet op fra, men kun for et øjeblik inden vi fortsatte. Efter 16 bakkede kilometer den dag stoppede vi endelig. Heldigvis var næste dag ikke så hård, og vi skulle kun gå indtil frokost og fik resten af dagen til at restituere i benene. Dag nummer 3 blev kaldt for den uforglemmelig dag og med god grund. For udsigten var fantatisk, og vi gik flere gange forbi Inkaruiner og -terrasser, som bestod af stenmure lavet af store, tunge sten lagt med håndkraft præcist oven på hinanden. Det meste af stien var også den selvsamme stig, som var blevet brugt af Inkaerne for flere hundrede år siden og gjorde turen endnu mere fabelagtig.
Vi slog lejr så tæt på Machu Picchú, som vi måtte. Så vi den sidste dag kun skulle gå to timer før, vi kom til det endelig mål. På selve dagen blev vi vækket klokken halv fire om natten, fik morgenmad to-go og vandrede mod Den Glemte By for at blive nogle af de første. Det lykkedes tildels, men der var stadig rimelig mange mennesker taget i betragting af, at vi var der ved 8-tiden. Den oprindelige plan var, at vi skulle have set solen stå op over Machu Picchú et stykke derfra ved Sun Gaten, men der var desværre skyet, så det skete ikke. I stedet tog vi tidligere ned og fik taget nogle billeder tættere på. Ved middagstid var vores guidede tur igennem byen færdig, så trætte og sultne tog vi ned til den nærliggende turist by, satte os på en restaurant sammen med guiden og de to argentinere og belgieren, som vi havde hiket med, og så Champion League finalen mellem Dortmund og Bayern. Vi havde ikke truet, at vi kunne nå at se kampen, men at se BÅDE Machu Picchú OG finalen på én dag kan jo ikke være bedre.

Efter vi kom tilbage til Cuzco med toget samme aften, har de seneste par dage kun galt om at hvile benene. I morgen skal vi så videre til Puno, som ligger nede ved Titicaca søen. Busbilleterne er lige blevet betalt, og derved er der ingen vej tilbage; i morgen bliver vores sidste dag i nydelige Cuzco.