18 dage måtte det tage for os at få lagt nogle billeder op på nettet, men nu er det gjort. - dog kun et lille udkast af de mange billeder.

Vi er kommet tilbage til Pokhara efter en 3-dages-river-rafting-tur, som var noget anderledes end, vi havde forventet. Det startede med et møde med ham, der stod for det, dagen før vi skulle afsted. Her sagde han, at den tur vi havde bestilt desværre ikke kunne lade sig gøre i februar, men i stedet havde han planlagt en anden tur... Som til vores store ærgelse kun viste sig at være niveau 1 i sværhedsgrad.

Men til trods for den kedelig flod, blev det meget hyggeligt alligevel, da det var sammen med nogle flinke europæerere. De første to dage raftede vi sammen med et hollandsk og et fransk par. Og da vi kom i snak med det franske par fandt vi hurtigt ud af, at vores 4 og en halv måneders rejse ikke er noget i forhold til deres: opsagt lejlighed i Paris, sagt au revoir à la famille et les amis og henholdsvis sagt op og taget fri fra arbejdet for at rejse jorden rundt sammen i 12 måneder. Det må være fransk romantik, når det er bedst!

Raftingen gik godt, og vi fandt hurtigt ind i rytmen, selv om det nok mest var, fordi der stort set ikke var nogen strøm eller bølger i floden. Til tider kom der dog passager, hvor river raftingen levede op til sit navn og gav lidt blod på tanden. Den første aften var ren idyl; vi slog lejr på en strandbred og samlede os omkring bålet med en øl i hånden, da det blev mørkt.
Den tredje dag var noget mere forvirrende, og folk sagde lidt forskelligt, når vi spurgte, hvor vi skulle rafte henne. Det hele endte med, at vi skulle rafte sammen med en hollandsk og en dansk pige på en endnu roligere flod end tidligere. Vi var lidt pessimistiske til at starte med, men det blev nu meget sjovt alligevel, da vi fik lov til at vælte gummibåden midt i et lille rapid hole, så vi med et plask røg ned i det kolde vand og i vildelse prøvede at undgå den store blå båd falde ned oven på os, hvilket - lad os bare sige - gik mindre godt for en af os.

Men lad os ikke glemme vores tur til nationalparken i Chitwan. En tur hvor sygdom blev et større tema end forventet... - uden at sige for meget - men vi fik oplevet det vi skulle: lokal folkedans, kanotur blandt krokodiller og safaritur ovenpå en elefant. Til det sidste skal det lige siges, at der ikke er meget plads på en elefant, når der sidder fire mennesker på, så efter en time på en elefant, så glæder man sig til at komme af den igen og strække benene.
Desværre så vi hverken næsehorn eller tigere på vores tur og måtte nøjes med krokodiller, nogle små aber, en hel del hjorte og en masse random fugle, hvilket også var ganske udmærket, så vi sagde farvel og tak til Chitwan nationalpark og tog bussen til Pokhara.

Fremtiden bringer på lidt adrenalin-kick, når vi skal prøve paragliding og zip-flying, og så skal vi ellers også snart vende snuden mod Kathmandu igen om et par dage.