G'day mate!

Efter seks gode uger i NZ stod den nu på en tur over vandet til Australien. Vi stod op ikke så lang tid efter vi var gået i seng, for vi skulle nemlig med en bus ud til lufthavnen, og den afgik allerede kl. 5 om morgenen. Vi var derfor ret trætte, da vi kom ned til busstoppestedet, men vi blev frisket op af en ordentlig omgang julemusik, der kom fra diverse udstillingsvinduer på gaden overfor os. Her var der linet op til den helt store omgang juleshopping. Julen er nemlig ikke så langt væk, men det er meget svært at få ind i hovedet, når man kan stå i shorts og t-shirt kl. 5 om morgenen.

Inde i lufthavnen havde vi god tid til at få tjekket ind, og vi havde endda tid til at se det sidste af Liverpool-Man City live på en bar i lufthavnen, før vi gik hen til vores gate. Turen var ganske behagelig som altid med Air New Zealand, som virkelig giver god service på den afslappende måde. Mens vi sad og så film på vores egen lille skærm, kom en steward hen til os og spurgte, om vi kunne tænke os lidt morgenmad. Det kunne vi selvfølgelig, men det underlige var, at ingen omkring os fik samme behandling; de fik ikke engang noget morgenmad! Enten kunne de super godt lide os, eller så havde vi bare en economy plus-billet, der giver lidt ekstra fordele.

Efter en tur på fire timer var vi fremme i Melbourne, og da vi skulle udfylde vores visumpapirer, krydsede jeg (Nicolaj) af, at jeg havde tørrede blade (kinesisk te) og trægenstande (lille souvenir fra NZ) i tasken. Derfor skulle min taske tjekkes efter i "Quarentine Zone", og jeg frygtede lidt, at det ville tage en evighed at komme igennem. Heldigvis skulle den bare en hurtig tur igennem en scanner, før de konkluderede, at det ikke var noget problem at tage tingene med ind i landet. Herefter satte vi os hen i en café med navnet "Villa and Hut", hvor vi havde aftalt at mødes med vores ven Al, som bor i Melbourne. Vi havde mødt ham i Gyeongju i Sydkorea, hvor vi havde været lidt sammen med ham og hans ven Seb. Da Al hørte, at vi skulle til Melbourne tilbød han, at vi kunne bo hos ham, så det var altså derfor vi skulle mødes med ham på caféen. Faktisk bor han mest i New York, men altså også lidt i Melbourne en gang imellem, fordi hans arbejde har nogle kontorer der. Og faktisk ankom han selv først til Melbourne samme dag som os, og hans fly landede en halv time efter os. Sikke en timing! Og så var det ikke engang planlagt! Vi delte en taxa hen til Al's lejlighed, og det gik op for os, at den lå meget centralt i byen. Da vi stod ude foran bygningen tænkte jeg, at det næsten var for godt til at være sandt, at han virkelig boede et så godt sted. Det skulle vise sig at blive endnu bedre. Det var nemlig en penthouse-lejlighed på 33. etage, og da vi trådte ind i den, blev vi mødt af en fantastisk udsigt ud over byen gennem panoramavinduerne. Desuden var stedet lækkert indrettet, så vi fandt hurtigt ud af, at vores ven var rimelig godt sat. Og vi var mere end glade for, at han ville dele det med sådan et par backpackere som os. Da vi havde sat vores tasker tog vi en tur ud for at kigge lidt på byen. Vi kom blandt andet forbi statsbiblioteket, St. Pauls Cathedral og Flinders Station. Den sidste af dem er den største togstation i byen og bliver af mange set som et varemærke for Melbourne på grund af sit unikke udseende. Den er bygget i barok stil, og så er den meget lang og har et karakteristisk mønster i orange og røde farver. Bagefter tog vi op i byens højeste bygning til Eureka Skydeck, hvorfra vi kunne se ud over hele byen fra lidt under 300 meters højde. Vi fik os traditionen tro en gang forfriskninger på toppen i form af en varm kakao til mig, "flat white" kaffe til Al og en Magnum Peppermint til Mika. Desuden kan det da lige nævnes, at toppen af bygningen er belagt med 24 karats guld, som stolt glimter ud over byen.

Da vi var tilbage i lejligheden igen spurgte Al, om vi var med på at tage på vinsmagning næste dag, og det var vi da helt sikkert. Vi havde aftalt at mødes med én af vores venner hjemmefra, nemlig Jeppe, som rejser med sin ven Mathias, for de var nemlig også i Melbourne. Da Al hørte det, blev de også straks inviteret med på vinsmagningsturen. Vi aftalte på facebook, at vi ville komme og hente dem næste formiddag 11-tiden.

Næste morgen kom vi dog lidt for sent op, hvilket nok kunne skyldes en smule jet-lag, da vi jo alle sammen var kommet til Australien dagen før. Det hele blev heller ikke bedre af, at vi blev ledt på afveje af GPS'en i bilen, da vi skulle finde Jeppe og Mathias i en forstad, der hedder Mont Albert. Vi kom derfor ca. 45 minutter for sent, og vi havde ikke rigtig mulighed for at skrive det til dem. Heldigvis var de der stadig, da vi kom, og de var ved godt mod, så der var ingen dikkedarer der! Herefter drønede vi af sted imod Yarra Valley, som er ét af de bedste vinområder i Australien. Vi stoppede først ved vineriet Chandon, som lå på kanten af en bakke med en smuk udsigt ud over den frodige dal, der var stopfyldt med vinstokke. Vejret var desuden virkelig med os, så det kunne ikke være bedre. Det var ved at være omkring middagstid, så Al bød os alle sammen på en lækker middag på vineriets restaurant. Mika og jeg fik en deluxe udgave af flæskesteg, og de andre fik en lækker pastaret, mens vi fik smagsprøver på nogle gode vine fra Chandon's udvalg. Et lækkert måltid og en helt igennem udsøgt oplevelse.

Bagefter tog vi hen til et noget mindre vineri - en lille hyggelig gård ved navn Yarra Yerring, hvor det bare var ejerinden, der stod og guidede gæsterne igennem de forskellige vine. Vi fik smagt nogle forskellige vine, der alle kostede over 400 kr. flasken, og til sidst fik vi også lov til at sippe til en portvin. Selv en ikke alt for trænet vinsmager som mig (Nicolaj) kunne smage, at det var bedre vine, der var tale om. Jeg fik mig en lille snak med ejerinden, og da hun hørte, at vi var fra Danmark, fortalte hun, at hun solgte en hel del til en dansker ved navn Michael Laudrup. Samtalen blev dermed ganske interessant. Mr. Laudrup, som hun kaldte ham, havde været på stedet flere gange for at smage på alle vinene, så jeg skulle da også lige vide, hvad hans favorit var, nemlig "Dry Nr. 1".

Om aftenen tog vi alle sammen hjem til Al, hvor vi ville lave noget mad sammen. Vi fandt hurtigt ud af, hvad den skulle stå på: Hjemmelavede kænguru-burgere! Al var med med på idéen - bare han kunne få en oksebøf i stedet, for det var ikke så interessant for ham at få kænguru, for han er vokset op i Australien, så han havde prøvet det før og var ikke så vild med det. Efter lidt indkøb kom der gang i panderne, og det sydede og stegte, så duften spredte sig i hele lejligheden. Måske var det tanken om, at det var kænguru, der gjorde udslaget, men vi var i hvert fald alle enige om, at det var super lækkert at spise kænguru, så Al sagde med et smil til os, at vi måtte være skøre. En lille sjov ting var, at der var ufatteligt meget løg til overs fra maden, så vi fik den idé, at vi ville prøve at kaste noget ud af vinduet for sjov. Forhåbentlig ramte vi ikke nogen i hovedet. I så fald må det i hvert fald have været en underlig oplevelse for personen at komme gående hen af gaden og opleve, at det regnede med løgringe. Efter maden blev der hygget igennem på ægte dansk vis med et godt spil kort, og vi lærte også Al ordet "hygge", da det var den bedste måde at beskrive aftenen og stemningen. Bare rolig, der er mere læsning i vente!