Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag var den længe ventede og lidt frygtede dag, hvor vi skulle på vores vaskeægte roadtrip. Vi tog en tårevædet afsked med Al om morgenen, som vi meget håber på at se senere, fordi han er blevet en rigtig god ven, ja, nærmest som en bror. Det var også svært at sige farvel til den lækre lejlighed, som har været hjem for os, siden vi ankom d. 28. november, og der har vi følt os fantastisk til rette. Bare det at få müsli til morgenmad, det skal man altså ikke undervurdere! På den anden side glædede vi os også til at komme af sted på vores road trip. Rigtig meget! Vi gik hen til opsamlingsstedet, hvor vi hurtigt blev taget imod. Det viste sig dog hurtigt, at vi blev nødt til at ændre ret meget i vores planer. Vi havde planlagt at køre nordpå med det samme, men det måtte vi åbenbart ikke ifølge udlejningsfirmaet. Nej, nej! Man skal være maximum 200 km fra østkysten, for det er nemlig beregnet til os dumme, dumme backpackere. Hvad sker der?! Det må vi så finde os i, for ellers kan vi komme af med en gevaldig bøde! I stedet valgte vi at tage østpå til hovedstaden Canberra, og så derefter tage nordpå op igennem Aussie, men det blev nu også mega fedt.
Vores transportmiddel er ikke et hvilket som helst transportmiddel. Det er en Toyota Hiace campervan med alt udstyr fra køleskab, gasblus, festivalstole og overraskende bløde senge. Det bedste af det hele er, at vi kun betaler 1 dollar om dagen for at leje den, fordi den skal "relocates" (flyttes) for et firma, så derfor får vi en ekstraordinær pris. Desuden betaler de 100 dollars benzin, og det er jo ikke ringe. Vi havde regnet med at de 100 dollars benzin måske kunne strække til halvdelen eller en tredjedel af vejen, men efter sølle 200 kilometers kørsel måtte vi til vores store overraskelse sande, at bilen er den pureste benzinsluger i verdenshistorien! En hel tank var væk på 200 km! Så vi fyldte tanken op igen for over 80 dollars og var godt bitre over, at bilen kører under 4 km på literen. Det giver jo ingen mening. Så kunne det jo blive en ret dyr tur alligevel.... Meeen pludselig ændrede vores humør sig igen! I skrivende stund har vi kørt over 200 km og tanken er ikke engang halvt tom. Meget forvirret bil! Desuden, når vi kører ned ad bakke, får vi på mirakuløs vis mere benzin på bilen! Det hænger sammen med, at benzinmåleren er så dårlig, at den varierer meget i forhold til det terræn, man kører på. Som ens humør dog kan svinge i løbet af ingen tid! Men det er stadig en ganske billig tur, hvis man tænker på, hvor langt vi bliver transporteret. Da vi nærmede os Canberra var det ved at blive godt mørkt, men det skulle da ikke forhindre os i at tage en lille omvej ind i Canberra, som jo trods alt er hovedstaden. Vi indstillede GPS'en til parlamentet, hvor vi i kort holdt ind og betragtede det oplyste parlament, der ligger på en bakke, hvoromkring der går en kæmpestor rundkørsel. Alle bygningerne var meget firkantede i byen, og det er ikke for sjov, at Al kaldte byen for Legoland. Han ringede faktisk til os senere for lige at høre, hvordan det stod til, og han spurgte om vi havde brugt dagen i Canberra. Ej, ikke helt, men 15 minutter er da også lidt tid. Heldigvis havde vi Al's lånte GPS til at finde vej, og den er vi blevet lykkelige for, da Australien altså er ret stort og vildt, og vi har ikke engang et kort. Inden vi tog af sted på turen var Al taget af sted, fordi han skulle holde et møde i Perth, der ligger i den ende af landet, men vi havde fået lov til at beholde reservenøglen, så vi kunne hente vores bil, køre tilbage til lejligheden og hente vores bagage. Heldigvis havde han ikke taget sin bil, så jeg (Mika) var lige ned og stjæle hans GPS i hans bil. Vi var meget taknemmelige for det! Senere på aftenen holdt vi ind på et service center/rasteplads og overnattede der. Fremragende!
- comments
Cassandra I'm not easily impressed but you've done it with that piostng.