Mandag stod vi atter op på 33. etage til en ny dag i det Melbourn'ske. Vi ville egentlig have brugt dagen på at besøge Flemington Racecourse, som er stedet, hvor Melbourne Cup'en (famøst hestevæddeløb) holdes hvert år i november, men da vi fandt ud af, at de havde lukket for uvedkommende, slog vi i stedet et smut forbi War Memorial, som var en stor bygning/monument, der hylder Australiens afdøde soldater. Det var faktisk et meget fedt sted! Vi tog også en tur ned i Royal Botanic Gardens, hvor vi gik os en tur i den flotte natur. Der var mange flotte og specielle træer, blandt andre et træ med lilla blomster. Desuden tog vi os en slapper ved en sø, der var befolket af en masse sorte svaner. Vi kom også forbi Yarra River, som er floden, der strømmer igennem Melbourne. På vejen tilbage igen kiggede vi også indenfor på et kunstmuseum, der havde utallige udstillinger. Vi nøjedes dog med at kigge lidt på en fotografiudstilling.

Da vi var i Grampians, fandt vi forresten ud af, at vi alle tre havde en fælles svaghed: den fantastiske is ved navn Maxibon! Derfor spiste vi om aftenen Maxibon med Al i lejligheden, mens vi så filmen Team America, som vi havde snakket om at se i et stykke tid.

Tirsdag kiggede vi inden for på Melbourne Museum, men da de ikke ville tage imod vores ellers ganske gyldige (ifølge os selv) ungdomsrabat-kort valgte vi at boykotte dem. Det er jo bare deres tab! I stedet fik vi planlagt vores kommende road trip fra Melbourne til Cairns og fik generelt styr på vores liv, inden vi om aftenen havde en date med David Beckham. Al kunne nemlig skaffe billige billetter til en fodboldkamp mellem Melbourne Victory og LA Galaxy på Etihad Stadium i Melbourne denne tirsdag aften. Før kampen klippede jeg dog Mikas hår, og endnu en gang beviste vi, at man ikke behøver 5 år uddannelse for at lære at klippe hår! Det kan godt være, at man bliver bedre efter lidt øvelse, men det gik da udmærket i forhold til, at det var første gang, at jeg (Nicolaj) klippede nogens hår. Bagefter gik vi hen til stadion fra Als lejlighed i god tid, så vi kunne hente billetterne uden at skulle stå i kø i lang tid. Da vi havde fået billetterne, var der stadig god tid, inden kampen begyndte, så vi tog en tur ned til et nybygget og ret luksuriøst område, der hedder Docklands. Her ligger utallige kæmpeyachter og venter på deres ejere, der enten shopper i det moderne havneområde eller sidder på én af de mange dyre caféer og nyder en kop kaffe. Vi tog hen til et ikke alt for fancy sted, dog med udsigt ud over havnen, og her kunne vi få os en gang fish n' chips til at fylde maverne med inden kampen. De var dog vidst lidt underbemandet i køkkenet og af den grund også meget stressede, så Al og Mika havde næsten spist alt deres mad, før de endelig kom i tanke om, at jeg også skulle have en portion. Grundet den lange ventetid var vi endda lige ved at komme for sent til kampstart, men vi fik heldigvis det hele med af en kamp, som skulle vise sig at blive noget af en oplevelse. Fodbold er ikke den største sport i Australien, og det viste sig da også hurtigt, at de fleste af tilskuerne kun var kommet for at se Hr. Beckham. Før dommerens første fløjt blev der snakket ivrigt omkring på tribunerne, men da kampen startede blev der fuldkomment stille. 37.000 tilskuere sad nærmest og tyssede på hinanden. Ingen slagsange, ingen trommerytmer, ingen hornmusik, ikke engang bare lidt snak. Det var tydeligt, at de fleste ikke rigtig vidste, hvordan man opfører sig som tilskuer til en fodboldkamp, og man følte sig endda pinligt berørt, bare man råbte det mindste eller klappede. Til gengæld kunne man høre tusindvis af kvindestemmer juble, hver gang Beckham havde bolden. Vi tippede på kampens resultat os tre imellem, men ingen af os kunne ramme plet. Melbourne kom foran 2-0, men på to straffespark kom Galaxy op på 2-2, og herefter blev det til én stor opvisning af, hvordan man brænder oplagte chancer. Samtidig fandt tilskuerne ud af, at man nok godt kunne lave ét eller andet festligt, så der blev begyndt en bølge rundt på tilskuerrækkerne, og den nåede endda en 5-6 gange rundt! Festligt. Ellers blev der kun givet udtryk for liv på stadion, når der var en chance eller Beckham havde bolden. Da slutfløjtet lød, stod der stadig 2-2, og folk begyndte at forlade stadion, da der pludselig blev sagt i højttalerne på stadion, at der skulle findes en vinder i denne venskabskamp, og det ville blive afgjort i en straffesparkskonkurrence. Meget alternativt, men så fik vi da lidt ekstra for pengene! Vi tippede igen på en samlet score, men vi kunne bare ikke ramme. Galaxy endte med at løbe med sejren efter et par sikre spark og et par afbrændere fra Melbournes side.

Efter kampen gik vi hjem gennem Melbournes gader til en lejlighed, der havde budt på så mange fantastiske oplevelser, og vi kunne for sidste gang fra 33. etage få lov til at nyde synet af aftenstemningen over en dejlig by, som ikke uden grund er blevet kåret til verdens bedste by at leve i. For sidste gang kunne vi lægge os til at sove, mættet af oplevelser fra Melbourne....

Meeen vi glemte lige at fortælle om noget yderst relevant. Hvis man er garvet blog-læser ved man, at jeg (Mika) klippede Nicolajs hår i New Zealand, men denne gang blev det så Nicolajs tur til at klippe mit hår i Al's lejlighed. Det gik fremragende, men da han havde klippet alt, undtagen den ene side, tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt at lade det være, så nu har jeg langt hår i den ene side og kort i den anden. Hvad bliver det næste? Afro? Skaldet? Ingen ved det! Følg med i næste blog, hvor i kan læse om de 3 bedste måder at klippe negle på.