Lørdag morgen vågnede vi op i toget på vej til Chiang Mai, og det varede lige øjeblik, før man havde orienteret sig om, hvor man var. Da jeg (Nicolaj) blev klar over, at jeg var i toget og næsten var i Chiang Mai, blev jeg helt utroligt glad, mens mit hjerte begyndte at banke derudaf. Der var nemlig kun nogle få timer til, at jeg skulle se Laura igen efter et halvt år fra hinanden - ja, det havde jeg da glædet mig til! Normalt kan man regne med, at toget fra Bangkok til Chiang Mai er mindst en time forsinket, så jeg ville skrive til Laura og min søster Sarah, når vi var ved at være der, så de kunne komme og hente os på stationen. Men dette var en helt unik og speciel dag, for det viste sig, at toget ankom til Chiang Mai til tiden og endda et minut for tidligt! Det betød også, at Laura ikke nåede med hen og hente, og vi måtte også lige vente lidt på at blive hentet på stationen af Sarah og Henning og mine nevøer, da vi alle sammen blev overrumplet af det unormalt punktlige tog. Da de kom, blev vi taget imod med kram, og min nevø Elias havde endda gemt hele sin pandekage fra et måltid tidligere, så jeg kunne få den, så det var en hyggelig modtagelse. Men vi manglede stadig at se en vis person. Vi kørte hjem til Sarah og Henning, hvor Laura stod og ventede. Det var fantastisk at se hende igen, og vi fik krammet i overdrevet lang tid. Herefter skulle der lige leges lidt med nevøerne, før vi tog med Laura over til hendes sted. På vejen holdt vi ind og fik Lauras yndlingsdrik, som er en slags iste på Thai-maner med jellyklumper. Vi så Lauras crib, og jeg fik en del ting, som hun havde købt til mig, men jeg havde da også nogle sager til hende, som hun fik senere, da vi tog tilbage til Sarah og Henning igen, hvor den stod på granatæbler i haven, mens jeg kastede gaver efter Laura.

Det var meningen, at vi skulle bo hos Sarah og Henning, for de har nemlig et ekstra værelse, men vi fik mulighed for at bo i et to-etagers hus for os selv i stedet for, så nu har vi masser af plads. Det ligger lige rundt om hjørnet fra Sarah og Henning, så vi kan stadig være en masse sammen med dem og drengene. Efter vi havde installeret os på hvert sit værelse i det store hus, tog vi ud for at spise med Laura. Vi ville på en restaurant inde i byen, hvor man kan spise alt, hvad man kan for under 40 kroner. Vi ville tage derind med en songtheaw, som er biler med lad, der er indrettet med sæder og med tag over, og de fungerer enten som rutebiler eller som meget billig taxa. Vi kunne bare ikke finde nogen songtheaw, og da vi havde ventet i lidt for lang tid, besluttede vi os for at finde et sted i nærheden i stedet for. Vi endte faktisk med at tage på en japansk restaurant, hvor vi fik den velkendte ret, tonkkatsu, og på den måde blev vores første måltid i Chiang Mai ikke thaimad, men derimod en specialitet fra det japanske køkken. Vi fik os da også en is og andet godt, men det behøver vi ikke tale så meget om. Vi var også inde i det lokale supermarked, Rimping, hvor vi købte lidt morgenmad til de næste dage. Så var vi ligesom dækket ind.

Søndag morgen startede overraskende på mine (Mikas) vegne, da jeg med søvn i øjnene var på vej på toilettet om morgenen. Der sad nemlig et firben og ventede på mig i vasken, hvilket egentlig ikke er helt vildt, for det har jeg prøvet før, men dette firben kunne skrige og var ekstremt aggressivt! Da vi spurgte Henning ad, hvad det kunne være, fandt vi ud af, at det var en "dukæh" (som det udtales, da det er lydende, den skriger), som kan blive en halv meter lange og ret farlige. Hvis de først får fat i din finger, giver de ikke slip igen. Derfor valgte vi også at slå den ihjel senere på dagen med bagsiden af en grydeske. Dens hale faldt af og sprællede, men ellers var det ganske udramatisk. Søndag var også dagen, hvor der blev holdt fastelavnsfest i deres have for mange forskellige børn (og voksne), og det endte med, at Elias på 5 år, som er Sarah og Hennings ældste barn, blev kattekonge. Det var han meget glad for. Vi legede desuden papirflyver-kastning med ham, hvor han af en eller anden grund mente, at førstepræmien var 203 stempelkopper, men vinderen fik dem aldrig!

Chiang Mai er specielt kendt for sine fine markeder, og især søndagsmarkedet om aftenen er utroligt populært blandt såvel lokale som turister. Jeg, Nicolaj og Laura tog med vores ladyboy-chauffør (de er over det hele) ind til centrum af byen, hvor vi hoppede af ved Starbucks og begav os ned af den menneskefyldte, oplyste gade. Selvom der var propfyldt på det store marked, var det meget charmerende med gademusikanter i midten af gaden, og så er der ellers et utal af boder, der sælger alt fra smoothies til T-shirts til små notesblokke med underlige forsider. Der var ALT! Så alt var godt!

Som noget af det første denne mandag tog vi en grøn songthaew ind til Wararot Marked, som ligger okay centralt i byen. Turen tog 20 minutter og kostede 3 kroner. Det kunne vi godt lære noget af i Danmark! Markedet er flere etager højt og er hovedsageligt et marked med frugter, nødder og tøj, men vi nøjedes dog bare med at kigge, selvom man ind i mellem blev fristet. Vi begav os ind imod byen og faldt over et tempel, som Nicolaj havde besøgt før, som hed Wat Bupparam. Her gjorde vi lige pit-stop, inden vi gik helt ind til centrum af storbyen, der er meget hyggelig, fordi der ikke rigtig er nogle højhuse.

Aftenen brugte vi igen i hyggeligt selskab med frøken Hviid (Laura), hvor vi besøgte Meechok Plaza, der ligger tæt på os. De har nemlig mandags-tirsdagsmarked der, og det var jo mandag, så vi kunne lige kigge deroppe. Vi så, at nogle af bilerne holdt på tværs bagved andre parkerede biler, hvilket betød, at de ikke kunne komme ud, men Laura kunne fortælle os, at det var meget normalt, da de bare står i frigear, så politimændene simpelthen kan skubbe bilerne rundt. Det havde jeg nok ikke lige turdet med min bil, men okay, fred være med det forhåbentlig!