Mandag skulle der slappes rigtig godt af ved vores lokale swimmingpool, hvor man også kan få thai-massage, så det skulle vi da også lige have en omgang af. Der var godt nok kun én massør, så jeg (Nicolaj) tog en slapper ved poolen, mens Mika blev æltet igennem. Da vi begge var blevet masseret, kunne vi konstatere, at vi nærmest havde mere ondt i ryggen end før, vi blev masseret, så det var vidst ikke den bedste thai-massør. Hun tog i hvert fald ret godt fat i myoserne. Sidste gang jeg fik thai-massage, var det en noget mere behagelig oplevelse, så det var lidt skuffende.

Da vi bagefter ville nyde vejret ved poolen, kunne vi ikke ligge stille alt for længe, før vi begyndte at lave alverdens spring ud i poolen, hvilket resulterede i en interessant billedeserie på kameraet. Lidt gang i den skal der da være, selvom man er ved poolen for at slappe af.

Da vi kom tilbage, havde Sarah bagt en lækker vejkryds-chokoladekage. Det var nemlig Elias' 6 års fødselsdag, og det skulle selvfølgelig fejres, og Elias havde bestilt vejkryds-kage i den anledning. Hele hans klasse fra skolen kom for at fejre ham, og Sarah havde planlagt en skattejagt rundt i kvarteret med poster, der gav ledetråde, som man kunne finde skatten ud fra. Jeg var holdleder for "The Sprinters", som mit hold gerne ville kaldes, fordi de løb rundt til alle posterne. Mika stod ved en bowlingpost, og mine andre søskende var ved de øvrige poster.

Da skatten var fundet og spist, og alle børnene var taget hjem igen, fejrede vi Elias for os selv, og han fik lækre ting, som blandt andet et "Angry Birds"-spil, som vi gav ham. Desuden fik vi noget lækkert aftensmad fra én af de rigtig gode restauranter i byen. En god måde at runde en god dag af på.

Maesa Elephant Camp var første punkt på dagsordenen tirsdag. Vi tog derop sammen med Christopher, Fufu og Fufus mor for at ride på elefanter og se deres imponerende elefantshow. Vi red i en halv time rundt i den frodige jungle, hvor vi også kom forbi floden, hvor én af de andre elefanter demonstrerede, hvordan de kan bruge deres snabel som brusebad eller til at sprøjte andre til. Vi slap dog tørskoede derfra. Og så var det tid til showet. Vi blev taget imod af elefanter, der spillede mundharmonika med snablen, mens de svingede vildt med den. Nogle af dem "vinkede" også med snablen for at byde velkommen. Derefter blev der spillet fodbold, og de var faktisk ret gode til at skyde den enorme bold i netmaskerne, selvom målet endda blev vogtet af en elefant, der fyldte det meste af det. De lavede også lidt sjov, for på et tidspunkt var "målmanden" væk for at hente en bold, der var blevet skudt forbi, og mens målet var frit, løb én af elefanterne ned til målet med bolden og bankede den ind. Èn af elefanterne spillede også dart mod en tilfældig tilskuer, der måtte indse, at elefanten faktisk var bedre end ham. Der blev også tid til en gang basketball, før den stod på malerkunst. Elefanterne kunne nemlig male nogle rigtig smukke malerier af landskaber og planter - selvfølgelig instrueret af deres mahut, som elefantførerne hedder. Man kunne købe malerierne efter showet, og det er ikke bare noget billigt bras. Det dyreste maleri, der var blevet solgt i Maesa Elefant Camp, kostede ikke mindre end 1.500.000 baht, hvilket svarer til 300.000 kroner.

Om aftenen tog vi endnu en gang på tirsdagsmarkedet på Meechok Plaza, hvor jeg (Nicolaj) købte mig et par billige skjorter. Det er et virkelig hyggeligt marked, men det bedste er, at det er fuldstændigt autentisk. Der kommer nemlig nærmest ingen turister, da det ligger langt fra centrum. Så kan man tale om at stikke ud i mængden!

Onsdag skulle vi på tur til Doi Inthanon National Park. Doi Inthanon er også navnet på Thailands højeste bjerg, som vi skulle op på, men først skulle vi forbi vandfaldet med navnet Wachirathan, som fosser ud over en kæmpe klippe midt i regnskoven. Det var virkelig flot nede fra bunden, men vi skulle også lige se, hvordan det mon så ud oppefra, så vi turen op til toppen af klippen, hvor vi kunne se en masse mindre vandfald længere oppe af floden. Vi gik ud på selve klippen, hvorfra der var en flot udsigt ned over det høje vandfald. Her skulle man helst ikke falde, for der var langt ned, og man ville ikke ligefrem lande på en blød dyne. Men flot var det.

Vi kom også forbi en bjerglandsby, hvor der boede en stamme, som er kendt for, at de ugifte kvinder går klædt i helt hvidt, så man kan se, hvem der ikke er optaget. Alle dem, der var der, var "desværre" gift, så vi så ikke nogen af de hvidklædte damer. Bagefter stod den på marked med tørrede frugter og en tur på restaurant, før vi kom til turens egentlige mål: Thailands højeste punkt! På selve toppen er der en slags skov, som er meget speciel for Thailand. Det er næsten som en dansk skov med mos over det hele, og det skyldes, at der året rundt er en relativt kølig temperatur, og det kunne vi da også godt mærke, selvom det nok er vand ved siden af vinteren hjemme i Danmark for tiden. Den tætte skov gjorde, at der ikke rigtig var nogen udsigt fra toppen, men det var der et lille stykke nede af bjerget ved to store stupaer, der er rejst til ære for hhv. den nuværende konge og prinsessen. Foran stupaerne var der nogle smukke thailandske haver med flot udsigt ud over dalene og de omkringliggende bjerge.