Onsdag stod vi forholdsvis sent op og gik ned for at få den famøse og lækre morgenmad på hotellet. Efterfølgende tog vi en tur ned på hovedstranden i Noosa, hvor vi slikkede sol, badede i de høje bølger i det varme vand og spillede fodbold. Vejret var helt henrivende godt, og himlen var så kongeblå, så man skulle tro, det var løgn! På tilbagevejen til hotellet slog vi et smut forbi isbutikken "Royal Copenhagen Ice Cream", som jeg (Mika) aldrig nogensinde har hørt om før, men den findes altså i Noosa Heads i Australien! Vi checkede ud af det 5-stjernede hotel klokken 14, meeeen vi skulle lige have det sidste med, så vi blev lige et par timer ved den lækre pool. Derefter kørte vi med Al til Brisbane i hans lejede Toyota, hvor vi nu skal være i et par dage og blandt andet fejre juleaften. Al skal så til Singapore og derefter London, hvor han skal holde jul i den såkaldte kulde, som vi helt har glemt, hvad er? Er der nogen, der vil forklare os det, tak? Det er lidt (meget) underligt, at det er så varmt ved juletid. Det føles helt forkert, men sådan er det jo, og vi klager da ikke! Nu bor vi på et udmærket hostel. Vi har egentlig betalt for at bo sammen med 18 andre, men af en eller anden grund bor vi kun med 6 andre, og det er meget godt skærmet af, så der er meget privatliv, hvis man gerne vil have det. Det er faktisk et meget fedt og billigt hostel. Ellers gik vi en aftentur i Brisbane for lige at se den an. Der er godt gang i bylivet denne onsdag, og så fik vi oplevet en meget forvirret og sikkert skizofren mand, der gik rundt og råbte, mens han kastede med brosten efter skilte. Det endte med, at han blev anholdt. Så deeeet nok meget godt!

Torsdag stod på rundtur i Brisbane! Brisbane er Australiens tredje største by, men vi har jo før taget selveste Tokyo rundt på gåben, så det var ingen sag at gå en tur i Brisbane. Først tog vejen os forbi Central Station, dernæst King George Square, hvor deres City Hall så smukt ligger. Rådhuset er nærmest symbolet på Brisbane, men desværre er det ved at falde sammen, da det er en gammel bygning, så det er godt i gang med at blive restaureret, så forhåbentligt klarer det sig. Queen Street Mall kan sammenlignes med Københavns Strøget og er en ganske hyggelig gågade, hvor man kom helt i julestemning. Vi krydsede Brisbane River over en bro og tog over til South Bank, som er et super flot og hyggeligt parkområde, hvor der desuden er en kunstig strand med dertilhørende sø, hvor man kan bade i. Det var i hvert fald populært, men hvad skal man ellers bruge sådan en 22. december på? Det er jo sommer! Vi krydsede igen floden og gik igennem den botaniske have (for ligesom at holde den australske stil. Vi har set mange botaniske haver).

Lidt senere på dagen skal jeg ellers love for, at jeg (Nicolaj) fik testet det offentlige transportsystem her i Brissy, for jeg skulle nemlig på en rejse fra Fortitude Valley, hvor vores hostel ligger, til Carindale. Aftenen inden havde jeg nemlig ringet til én af mine klassekammerater eller klassekammeratinder om man vil fra gymnasiet. Joan, som hun hedder, bor nemlig i Brisbane, så jeg skulle da lige en tur hen og hilse på hende. Og vi skulle altså mødes i Carindale, for der var hun nemlig på arbejde i et stort indkøbscenter med navnet Westfields. Turen derhen fik ikke den bedste start, da min bus kørte lige forbi mig, men på den måde lærte jeg så, at man her i byen skal vinke chaufførerne ind til stoppestedet, hvis man vil med. Det er ikke nok bare at stå ud til vejen. Heldigvis kunne jeg tage en anden bus, der af afgik kort efter, så ingen alarm. Det var en god lang tur, som gik ud af centrum, væk fra turistområderne og ind i villakvartererne, hvor de færreste turister nok kommer på deres tur til Brisbane. Jeg følte mig nærmest helt lokal, mens jeg sad der blandt folk, der var i gang med deres daglige, hverdagstur hjem fra ét eller andet. Der blev efterhånden tyndet så meget ud i bussen, at jeg faktisk troede, at jeg var kommet for langt ud, men pludselig skød det enorme center sig op mellem de små boliger, og ud steg jeg. Og ind gik jeg. Ind i et hav af juleindkøbende mennesker omgivet af julemusik. Jeg fandt hurtigt frem til Joans lille bod, og vi tog os lidt middagsmad sammen efterfulgt af en god kop kaffe. Det er altid sjovt at møde gamle venner, men især på den anden side af jorden er det lidt specielt. Men det var ikke kun for at hyggesnakke, vi mødtes, for vi skulle også lige aftale nogle meget vigtige ting. Det var nemlig sådan, at vi havde aftalt at holde jul sammen, så der skulle koordineres nogle juleindkøb osv. Herefter var det hjem igen med bus, hvis man da kan kalde det hjem. Tilbage til hostellet er nok mere korrekt at sige. På vejen fra stoppestedet til hostellet kom jeg forbi en kæmpe menneskeskare, der ventede på en slags juleoptog, der skulle gå ned af gågaden, og på King George Square foregik der også en masse ting. Ja, det var tydeligt at mærke, at der var jul i luften og gang i juletraditionerne, men for mig var det bare surrealistisk, at dette skulle forestille jul. Der var jo ingen sne! Men for dem var det så "juleagtigt" som noget kunne være. Traditioner! Som de dog kan være forskellige og alligevel føles som om, de er det mest rigtige i verden.

Findes der noget mere passende end at tage på stranden fredag d. 23. december 2011? Umiddelbart ja, men ikke hvis man befinder sig i Australien! Fra Brisbane Central Station kostede det 13.90 dollars (Hvorfor har de dollars i Australien, når det er en engelsk koloni?) at tage toget og dernæst bussen til Surfer's Paradise, som ligger i et område kaldet Gold Coast syd for Brisbane. Det er virkelig et fedt område. Skyskraberne går helt ud til vandet, hvilket gør, at det ser endnu mere majestætisk ud at se på. Det bliver jo heller ikke kaldt Surfer's Paradise for ingenting, for stedet er ifølge rygterne sublimt til at surfe ved. Desværre var vejret ikke helt med os. Det var ret skyet og dryppede en gang i mellem deroppefra, så vi ville hellere vente med at surfe til et andet sted på rejsen, og så spillede vi bare fodbold i stedet. Desuden snakkede vi blandt andet med nogle svenskere, fordi vi sagde "hejsan" til en person der gik forbi os for sjov, fordi hun lignede en såkaldt "svenska flicka". Der findes ikke nogen bedre ice-breakere end at sige hej på modpartens oprindelige sprog. Det kan man komme langt med. Ellers gik tiden med at bedømme nationaliteter på fremmede folk samt at snakke med en dame, der prøvede at sælge os en bytur. Efter at hun havde snakket og håbet i 10 minutter, takkede vi dog pænt nej, for vi både gad ikke, og vi havde ikke tid. Sådan er det jo. Vi tog bussen og toget tilbage til Brisbane, hvor vi om aftenen tog over på en restaurant kaldet Birdees, hvor vi fik steak og pommes frites samt en drink for bare 7 dollars. Det er jo jul!