Hej! Kommer du tit her?

Mandag morgen brugte vi på at spise lækker morgenmad/brunch på vores 5-stjernede hotel. Der var stort set alle former for morgenmad at vælge i mellem, men nogle af favoritterne var scrambled eggs, bacon, pølser, pandekager, franskbrød med camembert-ost samt den mest smagfulde omelet syd for Nordpolen. Normalt tager det allerhøjst 20 minutter at spise morgenmad, men vi brugte en time, og så var maven så fuld, at vi ikke behøvede at spise middagsmad. Inden vi ankom til Noosa, havde Al fået den ide, at det ville være fedt at padle i kajak på Noosa River. Jeg (Mika) har aldrig prøvet det før, så jeg var klar, og Nicolaj, som har prøvet det før, var endnu mere klar på det. Jeg og Nicolaj lejede en dobbeltkajak, mens Al tog en enkeltkajak, og så havde vi ellers fire lange timer til at gå på opdagelse langs floden i det ganske udmærkede vejr. Der gik ikke længe, før jeg fattede at padle ordentligt, og kajakken var heldigvis ganske bred, så den ikke kunne vælte. Vi havde dog taget redningsvest på for en sikkerheds skyld, men efter et par timer tog vi dem af, fordi det var unødvendigt at have dem på: Vandstanden var alligevel højst 30 centimeter og på de steder med lavest vandstand kunne man gå på grund. Hvis man drukner der, så har man fortjent det! Det første stykke vej op af floden så vi mange forskellige huse, der lå helt ud til floden, og nogle havde endda deres personlige kaj til deres båd eller kajak. Jo længere vi kom i retningen mod Lake Weyba, jo mere blev husene erstattet af krat og sjove træer, der voksede i vandet. Der var en hel masse små øer af træer i floden, så var det mildest talt svært at finde vej, så vi endte med at sejle rundt om den samme, dumme, store ø to gange. Vi fik derefter spurgt om vej, og det var nok en meget god ide, for ellers var vi kommet hjem alt for hurtigt. Vi vendte om og fulgte efter de andre kajakpadlere og efter at have sejlet under en del broer og forbi en masse fugle og underlige træer ankom vi til starten på Lake Weyba. Her spottede vi til min store glæde en vild pelikan. Jeg (Mika) steg ud af kajakken og "gik på vandet" efter pelikanen for at få et billede af den, så jeg kan dokumentere synet og se tilbage på det med nostalgi. På et tidspunkt spredte den sine enorme vinger og lettede fra vandoverfladen, og det så mildest talt fedt ud.

Det var så småt ved at være tid til at vende snuden hjemad, men minsandten om det ikke lykkedes os at tage en omvej rundt om den store, dumme ø igen, selvom den nu var meget smuk. Herefter tog Nicolajs "find-vej-på-floder-skills" over, så vi kom på ret spor igen og kunne aflevere kajakkerne til tiden. Vi var blevet godt brune den dag! Om aftenen tog vi ned i down town Noosa og fik os en omgang Fish'N Chips samt en L&P (vores gode gamle drik fra New Zealand), og så tog vi ind og så den nye Mission Impossible - Ghost Protocol, hvilket var en ganske underholdende film, og især actionscenerne fra Burj Khalifa var imponerende at se på.

Tirsdag delte vores veje sig for en gangs skyld. Jeg tog mig en tur til Fraser Island, mens Nicolaj og Al tog en afslapningsdag tilbage på hotellet. Her er min (Mikas) historie fra dagen: Klokken 06.25 afgik min 4-hjulstrækker-bus fra Sheraton Resort i Noosa med retningen imod Fraser Island: Verdens største sandø. På vejen dertil kørte vi først hen til en lille platform på vandet, som fungerede som en primitiv færge/transportmiddel hen til 40 miles beach, som også bliver kaldt for Double Island Beach, selvom det ikke er flere øer. Men da Cook udforskede dette område i 1770 gik han ikke i land netop der, og fra et par kilometers afstand ligner det flere øer, da jordens hældning får det til at se sådan ud. Jeg var ikke ankommet til Fraser Island endnu, for der var en 1,5 timers tur hen ad stranden, hvorfra man igen skulle sejle over. Vi kørte med 80 km/t, så bussen hoppede lidt, men den var virkelig bygget til det heldigvis. På vejen så jeg blandt andet australske havørne og to kæmpeskildpadder. Derefter kørte vi op ad Rainbow Beach, og det var nærmest turen værd i sig selv. Det bliver jo ikke kaldt det for ingenting, men på grund af at klipperne og sandet har mange forskellige farver af en eller anden underlig grund (har vidst noget med mineralerne at gøre, siger rygterne). Og så en lille sjov ting, som man kan undre sig over. På stranden er der ferskvandskilder! Lige ved siden af havet, som man i øvrigt ikke rigtigt bader i, da dette område er hajområde! Vi tog et lille pitstop i den lille, hyggelige by Rainbow Beach, hvorfra vi tog endnu længere nordpå til stedet, hvor vi tog færgen kaldet "Manta Ray" (den største rokke i rokkefamilien) til Fraser Island, som jo klart var hovedpunktet på turen. Vi cruisede op af stranden med fuld fart på sandøen, der udelukkende består af sand! Der er også store regnskove på øen, men den vokser på sandet på mirakuløs vis. De højeste sandbanker er på over 250 meter over havets overflade, og sandet går ned til 650 meter under havets overflade, så ja, der er MEGET sand! Til gengæld tog vi en tur til Lake McKenzie, som er en ferskvandsø inde på midten af øen. Jeg har aldrig i mit liv set så glasklart vand, og temperaturen var permanent på 24 grader, så det var en herlig svømmetur! Grunden til at vandet er så klart er, at sandet er så fint og fungerer som en filtrator/si, således vandet bliver klart. Der lever kun meget få fisk og et par ferskvandsskildpadder der, da søen er isolieret. Den eneste måde den bliver fyldt op på er ved regnvand. Faktisk er vandet ikke bare glasklart, men også drinkbart, så jeg tog mig lige en slurk søvand. Det troede jeg aldrig skulle ske! Jeg tog mig også en vandretur og så nogle sorte australske vildænder (musk ducks) og nogle store firben. Da klokken blev 11.30, var det tid til at spise den af firmaet medbragte mad: Steak og pølser all-you-can-eat! Der blev spist og spist, men dog med et par pauser, for pludselig kom der en goana (en ganske stor firbensøgle), som jeg lige skulle tage nogle billeder af. Det er ikke hver dag, at man ser så mærkeligt og stort et dyr! Det lykkedes mig at komme ret tæt på, og jeg kunne se dens lange, tvedelte øgletunge, der røg ind og ud konstant. Ellers fik jeg snakket med nogle folk fra Melbourne, et par franskmænd og en englænder, der var West Ham fan, så det var meget sjovt. Vi (tre busser af cirka 12 personer) tog en tur igennem sandbankerne i regnskoven til en glasklar, lille å, hvoromkring der var en stor diversitet i træsorter. Blandt andet blackbutt (haha!), som dog har sit navn, fordi kun bunden af træet er sort. Desuden opdagede jeg en kæmpe stor, gul edderkop, der sad på lur i sit spind. Jeg viste billedet af edderkoppen til vores guide (som i øvrigt var helt vildt god og alvidende), og han spurgte mig straks, hvor jeg havde set den henne. Det viste sig, at den er utroligt giftig og kan dræbe mennesker. Fedt nok! Godt den ikke kan hoppe så! Og så en anden ting, jeg fik at vide: Dengang Cook ankom til Australien, havde han en botaniker med sig ved navn Joseph Banks (tror jeg det staves). Banks har fået opkaldt et træ efter sig ved navn banksia (sådan må det da staves), som vokser vildt på Fraser Island. Det spøjse ved denne sort er, at den er afhængig af "bush fires" (skovbrande) for at videreforplante sig! Ild er nemlig det eneste, der kan åbne ind til frøene, så det er et lidt paradoksalt og selvmorderisk træ, men et sjovt stykke fakta, det er det. Efter en lang dag på denne World Heritage-ø vendte vi snuden hjemad. Vi kørte ned af stranden på øen, men på grund af tidevandet, der virkelig var kommet højt op, blev vi nødt til at tage en omvej ind på midten af øen. For at komme derhen skulle man op af en sandbakke, og det var ikke nemt! På fjerde forsøg med lidt hjælp fra en anden bus lykkedes det at komme op af sandskrænten. Det var ligesom at køre rally resten af turen! Døren ikke bare raslede, men hoppede nærmest frem og tilbage, og det var en meget fed afslutning på en super fed dag. Vi tog færgen tilbage til fastlandet og pludselig var jeg tilbage på Sheraton Resort. Ikke det dårligste sted at nyde aftenen!

Mens Mika skulle tidligt op, sov Al og jeg (Nicolaj) længe på hotellet. Faktisk så længe, at vi ikke nåede at få morgenmad på hotellet, men så er det godt, at der findes all day breakfast på mange caféer her i Australien. Vi tog derfor ned på en café og fik vores tiltrængte morgenmåltid. Her blev vi enige om at tage en tur ud og spille golf, så Al ringede til et den lokale golfbane for at høre, om der var mulighed for at spille. De havde middagspause og ville derfor ringe os op senere, så vi tog ned på stranden, mens vi ventede på et opkald. Vandet var dejligt varmt, og vi brugte et godt stykke tid på at lege i bølgerne og svømme rundt. Herefter tog vi en slapper på stranden, mens vi diskuterede alverdens ting.

Bagefter tog vi op på hotellet, hvor vi igen bare nød solen, og jeg fik læst mig et par kapitler i én af mine mange medbragte bøger. Senere ringede de fra golfbanen og sagde, at alt desværre var optaget den dag, så det blev ikke til golf alligevel. Sikke en skam! I stedet tog Al sig en løbetur, og jeg tog mig en tur i fitness, hvilket var første gang i meget lang tid. Der var heldigvis airconditioning i fitness-rummet, for ellers var jeg helt sikkert dejset om af hedeslag, for der var en ret god temperatur den dag! Dejligt træt vendte jeg tilbage til vores lækre suite igen, og sjovt nok var Al også lige blevet færdig med sin løbetur, og vi tog sammen elevatoren op til øverste sal igen, og på værelset fandt vi den netop tilbagevendte Mika.

Den aften brugte vi på at spise pizza og se filmen "The Other Guys", som vi havde lejet. Kodylt du! Efter en lang dag lagde vi os til at sove! Taknemmelige over at det havde været så godt vejr!