Så blev det skam fredag, og klokken blev skam 6 om morgenen for skam da! Tidspunktet hvor vi i den grad skulle mødes med Josh, som vi skulle køre med fra Cairns til Noosa ned af østkysten. Josh er australier, og da han alligevel skulle derned ville han gerne have nogle at dele benzinpenge med - nemlig os. Han startede dog med at komme lidt for sent, men han kom da, og i mellemtiden snuppede vi en kop kaffe på McD, så vi kunne være bare lidt friske. Vi lærte så småt Josh lidt bedre at kende. Han er født og opvokset i Sydney, men han har boet i Cairns de sidste 10 år. Han skulle ned og besøge sin søster omkring Noosa, og derefter hans bror i Byron Bay. Josh er en super cool fyr, som er meget interesseret i planter, frugter og dyr. Vi lærte en hel del af ham og fik smagt af hans kæmpe store medbragte frugtarsenal: Frugter som han selv har dyrket i sin have. Mange af dem er meget eksotiske, så vi fik smagt dragefrugt, mango og den sjoveste frugt fra Borneo, der hedder marang. Desuden holdte vi ind på en sidevej og købte lychees, som også er en ganske velsmagende frugt. Undervejs havde vi en del problemer med vinduesviskeren! Det var tragikomisk! Problemet var, at den gik for langt over, så den begyndte at skrabe på og gummidelen faldt til tider af, så Josh måtte ud i regnen og sætte den på igen. Senere tog vi på Subaru-værkstedet i Townsville for at spørge til råds, men der var ikke så meget at gøre, så vi fortsatte og krydsede fingre for at det ville holde tørt.

En god ting ved Australien er, at der ofte er skiltet, hvis der kommer noget "fedt"/flot på vejen. Der var et skilt ind til et vandfald, så vi besluttede os for at tage ind og se på det. Da vi var kommet et par kilometer hen ad vejen, blev vi nødt til at vende om, da vejen var oversvømmet og strømmen var for kraftig til at køre igennem. Typisk Australien! 400 kilomters kørsel efter Cairns ankom vi til Townsville, som er hovedstaden i Northern Queensland. Vi tog et smut forbi botanical gardens, og Josh huggede et par plantefrø, som han ville krydse til nye arter, når han kom hjem igen. Der var tilmed en lille zoo, hvor vi hilste på en hvid cockatoo (papegøje med hanekam), som var meget kælen og sagde perfekt "hello" tilbage. Vi holdt ind på en sidevej, således jeg og Nicolaj kunne tage en tur ned at bade i havet, som vi havde gjort på vores første road trip dette sted, alt imens Josh kunne tage sig en af hans elskede cappucinos. Desværre var stranden lukket den dag (aner ikke hvorfor), så vi slentrede stille og roligt tilbage mod bilen, men den var der ikke. Først tænkte vi: Nå okay, det var da spøjst, men så begyndte tankerne at komme: Har vi været naive? Har han snuppet alle vores minder, vores pas og al vores bagage? Så godt kendte vi ham heller ikke! Det var virkelig nogle skræmmende fem minutter, og den is, vi havde købt, smagte ikke super godt. Heldigvis fandt vi ham kørende, hvor han spejdede efter os. Han var bare kørt ned efter os på stranden, så vi kunne ånde lettet op. Det ville heller ikke give nogen mening at røve os, for vi havde nummerplade, telefonnummer, reservenøgle til bilen og mange oplysninger om ham, men som sagt: Man ved jo aldrig! Pyha!

Efter at hjertet så småt begyndte at hamre langsommere var vi nu kørt op på toppen på en flot, enestående klippe, hvorfra man kunne få en god udsigt ud over Townsville. Meget underligt navn til en by, for det betyder jo landsby-landsby. Nicolaj og Josh snuppede sig en energidrink ved navn Monster, og det resulterede i en gedigen monsterpee, så vi blev nødt til at holde ind et par gange, men ellers gik den lange køretur nu ganske godt! Vi kørte MANGE kilometer den dag, og da klokken var ved at være mange, så havde vi brug for noget benzin, inden at stationerne lukkede. På stationen fik vi selskab af en vandrende pind, som så valgte at flyve i stedet for at vandre i dagens anledning. Først satte den sig på dyreelskeren Josh, og Nicolaj fik derefter æren af, at have den kravlende på sig. Cirka 150 kilometer før Rockhampton holdt vi ind på en rasteplads, hvor der var en driver reviver, og hvor vi faktisk havde overnattet, dengang vi var på vej opad kun få dage før. Det var blevet komplet mørkt, og så kom der ind i mellem vilde regnskyl, så vi valgte at holde in her og overnatte i bilen. Vores første 2. road trip dag var ovre. En dag hvor næringen hovedsageligt bestod af ostemadder. Ikke dårligt! 24 skiver for 3 dollars! Super!

Lørdag kørte vi allerede kl. 4 om morgenen, fordi Josh ikke kunne sove mere. Det havde også været en ret ukomfortabel nat i bilen. Egentlig, og ens ryg og nakke var ikke, hvad den havde været dagen før. Vi manglede sølle 150 k's til Rocky (Rockhampton), og solen stod op mens vi kørte, hvilket var et flot syn. Klokken lidt i 6 ankom vi til Rocky og holdt ind i en sekundær botanisk have i halvanden time, hvor vi fik lidt ekstra søvn. Mens vi sov, sad jeg (Nicolaj) åbenbart på en ret underlig måde i bilen, sådan at alt blodet til mit ene ben blev blokeret. Det betød, at mit ben var fuldstændigt følelsesløst, da jeg vågnede! En utroligt mærkelig fornemmelse. Jeg prøvede at bevæge det, men kunne ikke. Derefter prøvede jeg lige så stille at presse noget blod ned i benet, for at få blodomløbet i gang igen, og efter et godt stykke tid kom det lige så stille. Da jeg så troede, at det var i orden igen, gik jeg ud af bilen, men opdagede, at jeg slet ikke kunne gå på det, selvom jeg nu kunne føle det. Men efter lidt tid var det i orden igen, heldigvis!

Senere tog vi over i den primære botaniske have, som i den grad er anbefalelsesværdig. Den er kæmpestor og fyldt med specielle træer og blomster. Blandt andet et træ der vokser så uhæmmet, at det også vokser nedad og danner selvstændige rødder nede i jorden, så træet havde måske 10 stammer mange meter fra hinanden. Desuden var der en stor, flot sø, som åndede fred og ro denne tidlige morgen. Det bedste af det hele var dog, at der også var en zoologisk have der, som var gratis at komme ind i. Vi så dingoer, som er en slags vild hund/ulv, der lever vildt i Australien, vi så emuer, kænguruer, wallabies og krokodiller! Og så så vi en længe ventet wombat, der dog lå og dovnede den af, men som vi bare gerne ville se. Og endnu vigtigere fik vi set et par koalaer, som jo er så australsk, som det kan blive. Vi så to goana'er, som er et stort øglefirben, der lever vildt i Australien, og vi så sidst men ikke mindst et væld af fugle i et ret stort walk-in fuglebur. Ej at forglemme så vi også en cassowary, som kort fortalt ligner lidt en krydsning af en påfugl og en emu - virkelig et flot dyr.

Efter at have kørt gennem byen Gladstone og efter lidt snakken frem og tilbage fik jeg (Mika) overtalt Josh til at tage en 50 kilometers omvej til byen Agnes Waters og 1770, som er to byer, der ligger helt ud til havet, hvor motorvejen ikke går. 1770 er det fedeste bynavn! Navnet skyldes, at James Cook gik i land der et specielt år. Er der nogen bud? Der var den dejligste strand der, så vi tog os en velfortjent dukkert. Der var en lille "puffer fish", som jeg (Mika) prøvede at fange, indtil Josh sagde: "Don't touch it. It's poisonous". Den var åbenbart giftig, så jeg lod være med at røre den. Hehe. Til gengæld smadrede jeg mine fødder, da jeg trådte på nogle ualmindeligt skarpe muslinger. Jeg fik omkring 10 blødende sår bare fordi, jeg stod ét forkert sted, så jeg halter lidt for tiden. Hvad sker der? Må man lige være her! Efterfølgende tog vi en tur ud på spidsen af nogle klipper, der ligger helt ud til kysten, hvor man kunne går en rundtur. Super flot tur og fuld af vind! Josh havde medbragt et telt, men da vi spurgte på en campingplads, så viste det sig, at det kostede 48 dollars i alt at sætte telt op der for 3 personer. Det var lige dyrt nok, selvom det var lige ned til stranden, men vi valgte at køre lidt for at finde et andet sted. Vi spurgte i det dertil tilsvarende australske Netto (bare rolig. Det var ikke Netto), hvor en venlig sjæl forklarede vejen hen til Workman's Beach, som viste sig at være laaaaangt federe og billigere end den anden campingplads. Det kostede kun 5,50 dollars pr person, og så boede vi inde i regnskoven kun to minutters gang fra stranden. Det sted kan varmt anbefales! Lige før mørkets frembrud fandt vi en offentlig barbeque gril, som der er mange af i Aussie. Her kokkerede vi vores lækre kød og pølser, og det var virkelig rart at spise andet en ostemadder! Der kom en "bush turkey" forbi, som er en vild kalkun. Josh har forklaret, at i det øjeblik hvor ægget udklækkes, så forlader forældrene ægget, og den er dømt til at opfostre sig selv. Hvordan virker det egentlig? Hvordan ved den, hvad den skal gøre for at overleve? Måske ligger det hele i generne, og det er ret spøjst at tænke på. Det blev mørkt, så vi fattede vores lommelygter og tog en tur igennem regnskoven ned til stranden. På vejen så vi store edderkopper og en skadet chikade (de larmer så vildt!!!), som Josh samlede op og forplejede. På stranden så vi et par krabber, mens Josh stod og fortalte om, at en af hans venner engang havde tilbragt dagen på en strand i det nordlige Australien, og dagen efter han kom derned så han tydelige fodaftryk fra en krokodille. Krokodiller er nogle snedige bæster. De tager ikke en første gang, man er tæt på dem, men de venter og tager først en tredje gang. Man skal aldrig tage ned til samme sted på et vandløb tre gange, det er en regel de tit bruger i krokodille-områderne. Natten blev for en gangs skyld faktisk ret god i teltet. Det regnede ikke og der var en mild brise, så det var ikke for varmt. Dog sov vi på jorden, så det var ikke videre behagelig, men hvad! Det overlever vi nok! Vi gik tidligt i seng den nat, da vi var ret smadrede efter de få timers søvn fra dagen før.

Søndag stod jeg (Mika) op før de to andre ved 06.30-tiden, fordi jeg ikke kunne sove længere efter de mange, mange timers tiltrængt søvn og solens opståen. Jeg fattede mit kamera og gik igennem regnskoven ned til stranden Workman's Beach. På vejen var jeg ikke mange centimeter fra at gå ind i et nyspundet edderkoppenet samt en stor edderkop, men nåede lige at stoppe op i sidste sekund. Desuden så jeg et dyr, jeg ikke lige kunne determinere. Det viste sig at vær skallen fra en edderkop, der ikke længere kunne være i sit gamle skind. Det vilde var, at skindet i forvejen bare var kæmpe stort! Stranden var også en oplevelse. Der var sjove klippeformationer samt en stor klippe, hvis farvespektrum gik fra grå, sort, brun til rød og orange! Den morgen tog vi os en badetur i det brusende hav. Der var vildt store bølger, så det var super sjovt at bade der. Man kunne ligesom vente på den store bølge og kaste sig med den og svømme oven på den. Vi betalte desuden en ranger, der ifølge rygterne lignede mere en kommunalt ansat end en faktisk ranger/politimand.

Efter en del timers kørsel ankom vi til Noosa Heads, som ud over at være en lille, hyggelig by i den grad er et feriested! Russel Crowe, Nicole Kidman og Hugh Jackman har alle sommerhus her. Desuden er det rundkørslernes land. Der er over 100 rundkørsler, hvilket gør byen meget nem at fare vild i. Det er virkelig vildt! Ved eftermiddagstid ankom vi til vores hotel, som var lidt mindre beskedent, end det vi har været vant til. Vi skulle mødes med en god ven ved navn Al, som vi desuden har boet hos, da vi var i Melbourne. Han havde foruden sig selv lige plads til os to i suiten på det 5-stjernede hotel Sheraton Resort, der ligger helt sublimt i byen. Smilene røg helt op i panden på os, selvom vi godt nogenlunde vidste, hvad der ventede os! Vi gik ind i elevatoren, og op på øverste etage kom vi. Vi gik hen til værelse nummer 605 (suite), og døren gik op til det fedeste hotelværelse, jeg (Mika) nogensinde har været på. Der er to badeværelse, et karbad, stor stue, bar, to kæmpe fjernsyn, et stort soveværelse og sidst men ikke mindst en stor altan med udsigt mod havet og hotellets lækre pool, hvor der i øvrigt er swim by bar. Der er nemlig stole i vandet, og baren er i midten af poolen, så man da ikke skal tage besværet og svømme op, hvis man gerne vil have noget at drikke eller spise. Om aftenen tog vi hen på en lækker restaurant kaldet Bistro C, der lå helt ud til stranden. Der fik jeg (Mika) et af de mest udsøgte måltider i mit liv. Velkommen til Noosa! Jo tak!