Torsdag tog vi på tur til et world heritage-site, som vi ynder at gøre. Denne gang stod der verdens største religiøse bygning på menuen - nemlig det over 800 år gamle buddhistiske tempel Angkor Wat. Angkor What(?) tænker du måske. Tempelkomplekset består ikke bare af hovedtemplet Angkor Wat, men er gigantisk stort, og er et af de mest velbesøgte turistattraktioner i verden. Syd for tempelkomplekset ligger byen Siem Reap, hvor vi bor i, og der er ikke længere derhen, end at man kan leje cykler, hvilket er billigt og praktisk - dog utroligt varmt! Det endte da også med at vi blev godt og grundigt røde i den stærke cambodjanske sol. Ved 11.30-tiden ankom vi i middagssolen til Angkor Wat, men til gengæld betød det færre turister! Først går man over en stenbro, der er restaureret i den ene side, mens den er ret bulet i den anden. Når man så har krydset voldgraven og den første port, så er man ligesom inde i Angkor Wat-området. Derinde er der et stort område med skov, søer, små templer og nogle boder. I midten rejser hovedtemplet Angkor Wat sig. Vi havde regnet med, at det var lidt større, men det var stadig super fedt, da templet er indhyllet i oldgammel mystik. Vi tog en langsom og nøje inspicerende rundtur i templet. Vi stødte på flotte stenindgraveringer og gik op i den øverste del af templet op af verdens stejleste trappe. Da vi skulle derop, måtte Nicolaj ikke gå derop, fordi han åbenbart var uanstændigt påklædt. Men da han fik en regnjakke ud over sin tank top og trak lidt ned i shortsene (hvordan kan det være mere anstændigt?), så fik han lov til at komme ind i det hellige område. Deroppefra var der en udmærket udsigt ud over området, og man kunne tydeligt se, hvor symmetrisk templet er opbygget, jo mere man gik rundt.

Vi sagde farvel til Angkor Wat med en afskeds-is og hoppede op på jernhestene i den voldsomme varme. Næste stop: Bayon. Bayon er et tempel, der ligger lidt længere nordpå, og er om muligt endnu mere mystisk og sagnomspundet end Angkor Wat. Det ville være en drøm at optage en film der! Bayon rejser sig i flere etager og er overraskende ikke meget restaureret, så man skal passe på, hvor man træder, men det gør bare oplevelsen mere autentisk. Man kan vælge at gå rundt inden for i labyrint-agtige stengange, eller man kan gå rundt uden for og blive paranoid over de over 200 store ansigter, der er indgraveret i stenene. En unik og mystisk oplevelse! Inde i midten af tempel var der en buddha, og kun nogle få røgelsespinde lyste mørket op. Der sad også tre lokale cambodjanere, der gav os nogle røgelsespinde og et armbånd for "good luck", uden vi skulle betale noget.

Det var gået hen og blevet eftermiddag, og solen stegede virkelig igennem, så vi valgte at tage hjem til vores hotel for ikke at blive mere røde. Vi havde også set de to vigtigste templer, og så har vi købt os et 3-dages pas.

Om aftenen blev fik vi endnu engang uventet selskab. Denne gang var det dog ikke luddere! Vi gik lidt rundt for at finde et sted at spise og pludselig så vi Darioush og Dorothy: Et par fra Canada, som vi havde rejst med i to uger op igennem Malaysia og Thailand, og pludselig var der her i Siem Reap! Det var højst besynderligt, men verden er vel lille, som man siger. Selvom de er over 60 år, så er der godt gang i dem, og de bød på øl og betalte vores mad, hvilket var rigtigt venligt af dem. De sagde desuden gentagne gange, at vi skulle komme og besøge dem i Vancouver så snart, vi kunne, og det lyder da heller ikke dårligt at bo gratis der! Efter at have tilbragt hele aftenen sammen med dem og deres rejsegruppe, som vi blev introduceret til, tog vi hjem i seng! Bum!

Fredag brugte vi på at slappe af i den voldsomme hede. Om aftenen tog vi på Night Market, hvor vi fik snakket med en del venlige cambodjanere og fandt ud af, at Cambodja muligvis er det billigste land, vi endnu har besøgt! Vi købte et par souvenirs, og jeg (Mika) købte mig en Fanta Lychee, som jeg er blevet helt afhængig af. Ellers glæder vi os til i morgen, hvor den står på solopgang ved Angkor Wat! Ikke ringe liv vi har her!