Vi kørte videre fra San Juan hen og så en meget gammel gravplads - 3500 år gammel, hvor der stadig ligger mumier i. Vi kunne kigge ind i alle sammen og se disse mumier. Inden vi fik set os om var drengene i gang med at tælle mumier. Vildt at disse mumier var så gamle og velbevarede.
Vi kørte videre og mens vi kører, ser vi en bil holde i højre side med en arm, der stikker ud af vinduet og vinker slapt.
Vi stopper op og det viser sig at være en soloulykke, hvor bilen er rullet rundt - bilen er temmelig smadret og manden er i live. Han kan ikke mærke sine ben og har i bilen i en time kan han berette. Han har meget ondt i ryggen og er noget mumlende. Vi får tilkaldt en ambulance, som viser og at være noget primitiv - ingen halskrave (finder lige noget i mandens bil de kan komme om halsen), ingenting til at save bilen op med, så manden må de bugsere ud på en båre. Der er 25 km ind til nærmeste hospital på grusvej, så vi må bare krydse fingre for at der ikke er noget brækket i ryggen!
Vi kører ind til nærmeste by - ingen en spøgelseby efter vores mening, men Victor påstår, at vi endnu ikke er kommet til spøgelsesbyen. Vi spiser meget lokalt af vores medbragte mad. Her kommer også minearbejderne og lastbilchauffører, som virker lidt småsnallerede. Der er igen vand i hele byen, så vi har heldigvis selv vand med efter toiletbesøg!
Vi kører herefter videre til den rigtige spøgelsesby - en by med 10 familier. Der var to rækker med huse, hvoraf i hvert fald halvdelen var forladt. Alt var gråt og støvet. Vi gik lidt rundt og kom i snak med en mand og dame, der havde en struds og et par kalkuner. Der foregik absolut ingenting i denne by - alt virkede til at gå i slowmotion.
Sidst på dagen besøgte vi en togkirkegård - toge der havde kørt rundt i 1950'erne og nu var placeret udenfor byen. En laaaang række af gamle toge. Vi overnattende i Uyoni, hvor vi for tredje gang mødte den hollandske pige - utroligt!