MÅNELANDSKAB
Vi startede med at køre hen til foden af en vulkan. Vi passerede et par små landsbyer undervejs. Vi parkerede bilen og startede med at gå hen til nogle grave. Gravene var lavet ud fra lava og formet som nogle huler ind i klipperne. Vi bøjede os for at komme ind i hulen og derinde mødte vi synet af 800 år gamle mumier, der sad placeret som de oprindelig var sat. De var alle meget små. Victor kunne fortælle, at det var et barn på 10 og 13 år samt deres mor. En anden var en ung kvinde på 20 år. Der var flere andre mumier - meget velbevarede med hår, negle, tekstiler og krukker. Vi gik videre op mod vulkanen i 4200 meters højde. Vi pustede noget Lars og jeg - Tobias fulgte lige i hælene på Victor og glemte alt om, at han havde ondt i den ene hæl. Vi nåede udsigtspunktet og det blæste som en pelikan, så vi måtte holde fast i Tobias. Der var en fantastisk udsigt ud over saltørkenen og op til mundingen af vulkanen.
Turen gik videre til Kaktusøen inde i midten af saltørkenen. Her så vi 8-10 meter høje kaktusser, der var ca. 800-1000 år gamle - vildt. Vi gik tur rundt på øen og efterfølgende tog vi sjove billeder i saltørkenen.
Vi overnattende det koldeste sted i San Juan - Lars lå i sengen under dyne og 4 tæpper fra klokken 17 til næste dags morgen klokken 7.