Dagen efter tjekkede jeg du fra hotellet og begav mig op ad Monkey Forest rd, for at finde et nyt hotel med internet. Jeg blev fanget af en mand, som havde et værelse på Warza's bungalows. Der havde de internet, som fungerede, og jeg brugte det meste af dagen på at snakke med familie og venner over skype. Det var jo lørdag og det betød, at folk er online på samme tid som jeg. Ved fem tiden gjorde jeg mig klar til at gå en tur i byen. Jeg havde tænkt mig at gå en tur gennem byen, shoppe lidt og så finde et godt sted at spise. Jeg nåede lidt op ad gaden, da jeg så et skilt med live music. Det var på en restaurant, som hedder laughing Buddha. Jeg gik ind i baren og spurgte hvad tid bandet ville spille, og hvilken stil det var. I baren sad en halv-fuld australier, og han købte straks en øl til mig. Det var meget hyggeligt at snakke med ham. Senere kom en pige fra Santa Cruz med i samtalen og efter tre øl sagde australieren så: "nu vil jeg sige det ligeud. Mit hotel ligger ikke så langt herfra skal du med? Ellers så går jeg selv og er sur, resten af aftenen". Jeg takkede pænt nej, betalte den sidste omgang øl og smuttede hurtigt videre. Jeg kunne godt mærke de tre øl på en tom mave, og da en flok fyre med afbleget år indfangede mig til deres restaurant/bar, gjorde jeg ikke meget modstand. Jeg blev betjent af en sød pige som nærmest måtte vælge, hvad jeg skulle have, fordi jeg ikke selv kunne overskue at læse det. Bagved mig, sad et meget karakteristisk par. Damen var helt stiv i ansigtet, men med en meget stor, hævet overlæbe. Hun lignede lidt skuespilleren som spiller Joeys manager i serien Joey. Hendes kæreste var en stor mand med gråt, krøllet hår. Jeg ved det lyder underligt, men han lignede en stor frø i ansigtet, faktisk lidt som tudsen i Tommelise tegnefilmen som skal giftes med Tommelise. Sådan en rigtig klam en. De sad sammen med en dame, som sikkert ikke var ret meget ældre en blondinen med læben, men eftersom hun ikke havde fået botox i hele ansigtet kunne det være blondinens mor! Jeg fik hele blondinens historie. Hun var fra Toronto, hvor hun var en arbejdsnarkoman og hun manglede mening i tilværelsen. Derfor tog hun til Bali, hvor hun nu bor i Ubud og er forfatter. Hmm.. jeg synes jeg har hørt den før..? nå ja Elizabeth Gilberts eat, pray, love. Ved siden af mig sad en lille mand med store brune øjne og skæg i hele ansigtet. Han var og fra Santa Cruz! What are the odds? Han var i Ubud med sin ven og sad og snakkede med den ikke-botox-besprøjtede dame. Jeg var sikker på denne lille før var bøsse. Han designede smukker, han var her med sin ven (som godt kunne være hans partner), han havde bøssede bevægelser og kommenterede den ikke-botox-besprøjtede dames tørklæde (hvilke fyre lægger overhovedet mærke til et tørklæde medmindre det er bundet om et par våde silikonebryster?). Udover det havde han bare en lille bøsset stemme og snakkede om, at han elskede Frankrig og ønskede at cykle rundt med baguettes i cykelkurven, mens han kørte langs Seinen. Jeg mener.. there was no doubt about it! Men han var fra USA og det var faktisk rigtig rart at snakke rigtig amerikansk igen, hvor det er ok at sige "Like" hele tiden, og han kender det smukke ved NYC og ved hvem Speidi er. Efter en øl spurgte de (bøssen og hans ven) om jeg ikke ville med videre på en reggaebar. Det ville jeg da gerne og på den måde kom jeg til Napi Ortis. Det er en bar som ligger på toppen af en butik. Meget hyggeligt sted fyldt med reggaefolk med rastahår og Bob Marley musik kørende for fuld hammer. Der sad vi og snakkede lidt og fik nogle øl og jeg havde det rigtig hyggeligt med ham bøssen lige indtil han kysser mig og spørger, hvor langt væk mit hotel ligger. s***! En til? Har jeg et skilt i panden der siger "tag mig"? Helt ærlig hvad er der i vejen med mænd?

Nå, men bøssen gik på toilet og få sekunder senere kom en lille, sjov mand med stort afrohår og store, sorte briller direkte hen til mig og spørger, hvor jeg er fra. Jeg svarer, at jeg er fra Danmark og hans ansigt lyser helt op. Derefter skynder han sig hen til den anden ende af baren (5-7 m) og begynder at snakke med to fyre. Så vifter han mig hen til sig og fortæller, at hans boss lige har været i Danmark og så smutter han ellers. Der stod jeg med to midaldrende fyre. Det viste sig at de også var fra Danmark og endda fra Århus! I dag føler jeg virkelig, at jeg står i gæld til den lille afrofyr for at introducere mig for Jakob og Jens, for det har virkelig betydet meget for mig. Jens er en fyr på 46. han er skaldet og har kun en stribe skæg fra mund til hage, og så går han i slidte jeans og t-shirt. Han bor det meste af tiden på Bali og lever af at sende møbler hjem til Danmark. Jakob er lidt mere kompliceret. Han er en blanding mellem en dansker og en asiater. Han har en lang hanekam som han tit har i hestehale og så går han i Ed Hardy tøj og vest. Han har været musikpladecover designer og stylist for blandt andet Sort Sol, Aqua, Zididadda og D-A-D. Han har også vundet priser for sit arbejde på den danske musikscene. De kender godt Odder og kører igennem når de skal til deres sommerhus på Samsø og udover det, så kender de Peter Brandt fra Brandts tæpper.

Vi kommer til at snakke om min rejse og pludselig spørger de om jeg ikke vil med til JogJakarta på onsdag, og da jeg jo ingen planer har, vil det da kun være et eventyr. De får mit fulde navn og lover at bestille billetter. Lidt senere går Jens hjem, mens jakob bliver og snakker om mig. Han fortæller mig en masse om sit liv, om hans ekskærester som er i fængsel for at sælge stoffer og om kunst. Det lyder måske underligt, men jeg føler virkelig jeg kan lære noget af den her fyr. Måske fordi han er lige modsat mig. Lidt senere på aftenen kommer den lille afrofyr ned til os og spørger om vi ikke lige skal ryge lidt. Vi går med om bag ved og afrofyren finder en cigaret frem. Da det når til min tur siger Jakob straks "nej, nej hun skal ikke have hun er en ren engel" forstået på den måde, at jeg aldrig har prøvet sådan noget og aldrig skal.

Aftenen ender og jeg går hjem i min seng…