Efter en uge ved havet fortrak vi os atter tilbage til hoejlandet, hvor den stod paa semi-stroppetur over tre dage. Vi startede i bjergbyen Latacunga, der af uransagelige aarsager ingen barer havde overhovedet... Saa vi endte med at tage i et lille tivoli og derefter bruge aftenen paa at se en ny, men stadig fantastisk daarlig Sylvester Stalone film. Naeste morgen begyndte vandreturen. Da alt skulle tages med fra sted til sted havde vi alle pakket det mest noedvendige i vores smaa rygsaekke, saa det var til at slaebe paa. Vi startede blidt ud med en let spadsertur ned ad bakke cirka halvanden times tid til et fint hostel i en naerliggende lille by. Her var der lidt forskellige venlige husdyr og et flot udsigtspunkt inden for gaaafstand, men det var nogenlunde ogsaa det. Saa vi endte med at spille nogle spil og saa gaa tidligt i seng. Dag to stod paa derimod paa 5 timers blandet terraen, og det skulle vise sig at give langt flere problemet end ventet. Selfoelgelig var der nogen af pigerne, der havde medbragt spritnye vandrestoevler uden at have gaaet dem til inden da, saa morgenen derpaa gik der altsaa eksploderede forspoergslen paa vabelplastre, som kun faa af os havde vaeret saa smarte at medbringe. Tre af pigerne endte endda med at leje heste, da de ikke kunne overskue endnu en dag i et par vandrestoevler. Det var nu ikke en saa slem tur. Det var falt det meste af vejen med smaa stigninger undervejs. Der var dog en stigning paa omkring 150 meter, hvor det gik stejlt op af paa loest underlag. Her blev feltet dog ogsaa splittet op med vores guide til aller sidst, der led af en blanding af hoejdesyge (vi var jo lige kommet fra kysten til +3000 meter) og daarlig kondition. Men hun klarede den, og vi kunne alle nyde et mega varmt men afslappende tyrkisk eukalyptus dampbad ved hostelet en lille times tid senere samt en af de bedste kolde colaer jeg laenge har faaet ;) Her kunne man altsaa godt lige maerke, at man ikke har lavet de helt store fysiske anstengelse de sidste 7 uger. Ogsaa har de mange oel nok heller ikke hjulpet... ;)
Foelgende morgen blev vi transporteret i en lastbil langs en meget smal og ujaevn bjergvej til Quilotoa, et af verdens ti naturlige vidundere. Det er en vulkansoe i 4000 meters hoejde, og dermed verdens naesthoejeste soe. Krateret er naesten 3 km i diameter, og soen skulle eftersigende vaere bundloes. Eller det har i hvert fald ikke vaeret muligt at maale dybden, selv ikke med moderne teknologi... Desvaerre var vejret ikke helt paa vores side. Det blaeste og regnede lidt ogsaa laa skyerne naermest som en dyne henover krateret. Men det var en helt spektakulaer udsigt. Vildt imponerende. Det maa have vaeret helt ubeskriveligt i solskin, men stadig utroligt flot overskyet. Vi var 7 fra gruppen, der tog turen hele vejen rundt - i alt cirka 15 kilometer med en del stigninger, som det ogsaa fremgaar af billederne. Resten af gruppen tog turen ned i krateret. Turen, der var sat til 5-6 timer, klarede vi paa omkring 3,5, og vores naturparkguide maatte hoste op med oel om aftenen. Det var en utrolig flot tur, der var strabasserne vaerd. Det var overraskende vekslende terraen. Baade klipper, hoejt sivgraes og sand, som var blevet blaest derop for 10.000 aar siden. Herefter tog tre af os (Hendrick fra Belgien, Elin fra Sverige og jeg) ogsaa turen ned i krateret. Vi fandt en smut vej over noget loest sand, der gjorde det muligt, at komme ned paa 10 minutter, da man naermest kunne loebe ned ad bakke. Dertil undgik vi ogsaa alle de forbandede fede og dovne amerikanske turister paa tynde, nedslidt aesler og heste, der fyldte det meste af hovedstien ned. Vi overvejede en dukkert, men der var tale om 5 grader koldt vand ogsaa begyndte det selvfoelgelig ogsaa at regne, saa vi valgte at smutte op igen efter en kort pause med lidt vand og fotografiering. Ogsaa var vi alle ogsaa godt traette efter en times klatring i 4 kilometers hoejde... jeg skal da lige love for, at vi sov godt :)
Naeste morgen gik turen hjem til bad og rent toej ogsaa i byen for at fejre en af drengenes 21 aars foedselsdag.