Jeg har jo helt glemt at skrive om vores tur til Sydamerikas hoejeste aktive vulkan Cotopaxi, saa her kommer et lille flashback om man vil. Efter 10 dages tid i Quito begyndte vores adventure-del af turen for alvor. Den 5900 meter hoeje vulikan ligger blot halvanden times koersel fra Quito, saa transporttiden var relativ kort. Som det kan ses af fotoalbummet, havde vi et kort forsyningsstop i 3500 meters hoejde, coca-te (fra cocablade som kokain laves af) skulle nemlig eftersigende have en positv effekt mod hoejdesyge, der dog alligevel i de kommende timer lykkedes at saenke humoeret hos flere af ekspiditionsmedlemmerne. Symptommerne loed paa alt fra traethed og ondt i hovedet til opkast hos de vaerst ramte. Dog maerkede jeg heldigvis intet til det paa trods af en hoejdestigning fra 2800 meter til 5000 meter paa blot faa timer.

Vi blev koert op til 4500 meter, hvorfra turen saa gik rimeligt stejt op ad. Og jeg skal da lige love for, at man fik den tynde bjergluft at foele. Der gik ikke mange minutter foer ekspiditionsfeltet allerede var spredt, og vi alle koerte paa maks puls og gennemsyrede laar :) Paa trods af at der kun var tale om 500 hoejdemeter, maa jeg nok indroemme, at det var rimeligt haardt. Ogsaa blev det heller ikke lettere af, at underlaget var loest vulkanisk sand/grus (det gjorde dog nedfarten meget lettere og hurtigere, da sandet fremfor ens knae automatisk saenkede farten). I 4800 meters hoejde var der pause ved hytten, hvorfra alle topture gaar fra (6 timer op og man starter kl 1 om natten, da sneen ellers bliver for bloed inden man naar derop). Her samledes flokken lige inden halvdelen af gruppen valgte at forsaette til gletsjeren i 5000 meters hoejde. Det var desvaerre en smule overskyet, men udsigten var stadig faenomenal! Herefter var der laekker frokost og fantastisk varm kakao i hytten. Som det fremgaar af billederne, var det lidt smaa koldt ;)

Og nu blev det foerst rigtigt sjovt! Tilbage ved parkeringspladsen i 4500 meter, var der linet mountainbikes op og herfra gik det altsa 40 km ned af bakke hele vejen til coca-te-hytten. Er du saa faerdig det var underholdende. Den fik fuld pedal ned af de hullede grusveje, saa man maatte bremse lidt med foedderne i svingene for ikke at skride ud. Det var dog desvaerre ikke helt uden omkostninger, for der et par styrt undervejs. De fleste ubetydelige, men en pige fik en mindre hjernerystelse og en anden fik smadret sit kamera, fordi fjolset lige skulle filme sig selv paa cyklen... Hun fik dog kun lidt blaa maerker, men var ellers ok. En fabelagtig dag, der dog resulterede en lille uges hoste for mit vedkommende, nok grundet det halve kilo stoev, man nu fik indaandet paa vejen ned af bjerget.