Efter 6 lange timer i bus naaede vi frem et lille semi-indianer samfund i Amazonas, rimeligt isoleret fra al civilisation. Vi blev inlogeret i haarde koejesaenge rimeligt taet pakket og her boede vi en lille uges tid. Der var underligt nok elektricitet helt herude ude og dermed en smule lys om aftenen, men ingen varm vand eller andre moderne redskaber. Her stod ugen paa spanskundervisning igen fire timers tid om dagen, hvorefter der var diverse jungleaktiviteter. Vi brugte en del tid i junglen, hvor vi laerte om de forskellige planter og dyr. Varmen og fugtigheden var dog naermest uudholdeligt, og jeg skal da lige love for at vi fik brugt nogle t-shirts... det var derfor rimeligt rart at bade i den forskellige soeer og lignende i regnskoven for at koele lidt ned. Det var heldigvis en smule koeligt om natten saa det var til at sove, hvis man altsaa ikke blev spist op af sandfluer og myg, man skulle tro vores ben var ramt af skoldkopper eller noget :/ scheisse det kloer, men heldigvis ingen malaria i den del af Ecuador for tiden.

Om aftenen stod den paa volleyball (paa oplyst bane), dog med en tung fodbold, der kostede et par forstuvede fingre i et fejlet fingerslag, men stadig sjovt nok - vandt ogsaa lige et par oel over de lokale :) Ellers stod aftenen paa kortspil og lidt hyggedrikkeri. De sidste dage fik vi lov at laere deres jagt metoder. Det foregik til dels med pusteroer, faelder og ikke mindst gift. Sidst naevnte blev isaer brugt til at lamme fisk i floden, som derefter kunne fanges med haenderne. Det var kanon sjovt, isaer fordi der lige var ham der selv havde medbragt briller/snorkel og jeg kunne dermed vaere med under vandet. Det lykkedes mig faktisk ogsaa at fange en del mellemstore banditter, som vi senere spiste til aftensmad. Det var dog ikke helt let at fiske dem op af vandet, da de stadig spraellede en smule, og som jeg laerte af biter erfaring havde de som fjaesingen herhjemme nogle smaa giftige pige paa finerne... det var dog heldigvis ikke naer saa giftige :)

Sidste aften var der musik og dans. Her blev vi oplaert i deres danseritualer og skulle drikke deres yderst ulaekre yuca vin med dem, men nu meget sjovt. I alt har det vaeret en spaenden oplevelse - indianerne var utrolig soede og imoedekommende, og vi kom rimelig taet paa dem paa troads af diverse sprogbarriere.

Det helt store samtale emne og mindevardige fra ophaoldet har dog varet maden.... where to start. Den foerste uge i Quito stod menuen paa europaeisk mad som pizza, pasta eller burger, og paa trods af forespoergelser fik vi ikke lov at smage de lokale foede. Men det skal jeg da lige love for at vi har nu... Der findes ikke rigtigt noget Ecuadoriansk koekken som det italienske eller mexicanske, men typiske retter indeholder som oftest enten majs, kartofler, banan eller yuca (en slags ekstra melet og kedelig kartofel). Dertil er de helt fjollede med supper, som naermest serveres inden hvert maaltid. Hertil er madbanan cips (meget toerre og bloede) eller popcorn (ja, popcorn) serveret til.

Men for at vende tilbage, disse indianere spiser naesten ingenting... det er helt utroligt. Der kan eksempelvis gaa 7 timer mellem frokost og aftensmad (uden mellemmaaltider), hvorefter aftensmaden bestaar af EN enkelt skaal korriander!!! suppe med yuca og loeg. Det er helt ude i hampen, jeg tror aldrig jeg nogensinde har vaeret saa sulten en hel uge i traek. De brugte korrinader i naesten alt og i saa store maengder at selv korrinader spisere naesten ikke kunne spise maden... Bvadr! Og stort set ingen koed udover de fisk vi hjalp med at fange. Men vi overlevede allesammen og har igen faaet lidt mad con carne at spise efter en uge paa korrinader, banan og yuca, hvoraf alle er helt faerdig med de naevnte tre ting :) fy for fanden.

Humoeret er stadig knald hoejt, og det er det fedeste at vaere ude at rejse selvom maden ikke altid falder i ens smag ;)