Efter et par adventurefyldte uger stod den nu ogsaa paa lidt kulturelt input. Igen skulle vi ud paa en top hyggelig bustur paa Ecuadors ualmindelig daarlige grus eller hullede asfalterede veje, hvor buschauffoeren koerer med hovedet under armen... Amen altsaa, jeg kunne skrive en bog om, hvor daarligt man konsekvent koerer hernede. Det er sgu' ligefoer det er et mirakel, at vi alle stadig er i live :) Fartgraenser er der ikke rigtigt saa meget af, og der bliver ogsaa bare koert til. Dertil lader det ikke til at dobbelt optrukkede linjer siger nogen noget som helst. Der bliver overhalet paa livet loes. Selv i sving eller op ad bakke med daarlig oversigt forsoeger man at overhale paa trods af at man nu er i en stor og langsom bus. Vi har endda ogsaa haft en chauffoer, som paa krogede bjergveje super godt kunne lidt at ligge i den modsatte vejbane som var man i England eller noget. Men i foelge vores guide hernede er det desuden ogsaa muligt at koebe sig til koerekort, hvis man har penge nok. Det maa nu bare indtil videre betragtes som en interessant oplevelse :)

Foerste stop var 3 dage i en mindre by ved navnet Guamote. Her ankom vi paa markedsdagen, hvor hele byen var forvandlet til et stort gedemarket med alt fra mobiltelefoner til marsvin. Noget af en oplevelse maa jeg nok sige. Der var fuldstaendigt proppet med mennesker og dyr i alle afskygninger, der enten blev baaret i tilsnoerede saekke eller trukket efter ejermanden. Men udover markedet var der absolut intet at lave i byen. Saa i stedet fik vi kvaernet en masse dvd'er paa det foerste fjernsyn, vi indtil videre har kunnet benytte os af. De foelgende to dage besoegte vi de fattige lokale halv-indianske samfund, som forskellige projekter forsoeger at skabe bedre vilkaar for. Heriblandt det hostal vi boede paa, der hjalp til med undervisning af det overskud, som hostalet indtjente. Vi besoegte et par forskellige skoler og landsbyer, hvor vi var dagens helt store sevaerdighed. Paa en af de stoerre skoler blev vi udfordret i fordbold i en kamp om lidt smapenge. Hvad vi ikke viste var, at det var med en lille og ujaevn lorte bold, som ikke hoppede overhovedet, og vi endte selvfoelgelig med at tabe :/ men det var nu meget sjovt alligevel, og i 3500 meters hoejde bliver man ogsaa rimeligt hurtigt forpustet. Oppe i hoejderne stod den igen paa mountainbiking, dog for sidste gang. Her fik den igen fuld spade nedad bakke, men denne gang fik vi dog ogsaa vores sag for, da ruten inkluderede visse naesten "uden for katagori" stigninger... puha den var slem for laarene, men dejligt at faa lidt motion for engangs skyld. Hertil gjorde diverse mudder huller det ogsaa rigtigt interessant. Alle var stort set smurt ind i mudder da vi endelig naaede bunden efter 20 kilometer:)