Profile
Blog
Photos
Videos
Livingston ligger i Nordguatemala ud til det Caribiske hav. Det er en lidt speciel by, for man kan kun komme dertil med båd - der er ingen veje dertil. Den ligger ved mundingen af floden Rio Dulce. Desuden er det ikke en typisk guatemaltesisk befolkning, der bor i byen - det er dem, man kalder Garífuna-befolkningen. De stammer fra afrikanske slaver fra koloniseringen, som briterne ikke længere gad have på øen St. Vincent, så de sejlede dem til Roatan, Bay Islands, og efterlod dem der. Derfra har de spredt sig til fastlandet i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Belize, hvor de har opbygget små samfund med reggae-stemning. Sådan et samfund er Livingston.
Vores hostel var virkeligt hyggeligt med hængekøje-stemning og en god cafe. Jacob sov da også de tre nætter i hængekøje for 15 kr . pr nat. Vi mødte en masse søde mennesker, og en af dagene tog vi på "Reggae on the river" sammen med 8 andre fra vores hostel. Det gik ud på, at man sejlede ned ad Rio Dulce (floden fra Livingston og sydvestpå) på en Reggae-flåde (se billeder) med kaptajn Airek fra Californien. Undervejs stoppede vi for at bade i floden, gå en tur i junglen, besøge en grotte, finde varme kilder og besøge små landsbyer. Alt imens man drak rum-punch og øl og hørte Bob Marley. Det var fantastisk!
Billederne taler vist for sig selv. Om aftenen tilbage på hostelet fejrede vi Saint Patrick's Day med grønt tema sammen med vores to irske venner. J
- comments