De sidste tre dage har vi rigtigt "holdt ferie" på et lækkert hotel ved Atitlan-søen. Turen dertil var langt mindre luksuriøs, men absolut værd at berette om.

Vi fik vores første oplevelse med ægte central-amerikansk transport - nemlig på ladet af en pick-up. Det fungerer sådan, at vognen kører, når den er fuld. Og her menes altså fuld som i godt fyldt, men når den så kører, samler den selvfølgelig også folk op på vejen, så som I nok kan forestille jer, når bilen at blive ret overfyldt. Det er ellers ikke fordi det er de nyeste pick-ups i verden, der yder denne service, og det betød da også at en del af menneskerne på vores lad måtte hoppe af og gå, da det gik op ad bakke (men vi slap, fordi vi havde vores store tasker med). Selvom I måske ikke vil tro det, var det faktisk en behagelig måde at blive transporteret på, fordi man får frisk luft - i modsætning til i busserne, som godt kan blive lidt índelukkede. Faktisk vil vi vove at påstå, at det er en af vores favorit-transportmidler! Også meget hyggeligt, fordi man kan hænge lidt ud med de lokale - som i øvrigt er meget bedre til det end os. De behøver knap nok at holde ved, mens vi andre vælter rundt. Men man bliver vel bedre til det efterhånden?

Vi ankom altså til den lille landsby San Lucas Tolimán ved Atitlan søen med vores pick-up og blev sat af ved vores hotel - et rigtig lækkert hotel, som vi heldigvis havde fået billigt, fordi vi kender en, som kender en og så videre. Hotellet lå helt ned til søen, en smuk udsigt at vågne op til, og et perfekt sted at holde en lille ferie. Vi gik ture i den lille landsby og spiste på hotellets restaurant... En af dagene tog vi med en guide på lang vandretur op i bjergene, hvor vi fandt kaffe- og frugtplantager, som guiden viste os rundt i. Vidste I, at de eksporterer al den gode kaffe (til os) og selv drikker skralde-kaffen? Skrækkeligt, synes vi!

Hotellet havde kajakker, som vi lånte en dag og sejlede en tur på søen. Det var fedt! Her mødte vi mange fiskere, der sad og ventede på dagens fangst i deres små træbåde.

Det var helt trist, da vi måtte bryde op fra vores ferieparadis og vende tilbage til Antigua, hvorfra vi skulle fange bussen videre til Honduras.