Profile
Blog
Photos
Videos
Hej
I morges blev i hentet kl. 6.10. hvorefter vi kørte til Pro Dive Shoppen for at tjekke ind til bådturen. Da alle havde tjekket ind, blev vi kørt ned til havnen, hvor vi hoppede ombord på ScubaPro III. Det er en rigtig fin båd med plads til ca. 40 personer.
Da vi havde fået anvist en kahyt, begyndte vi så småt at sejle mod Great Barrier Reef. Det begyndte meget hurtigt at gynge rigtig meget, så vi blev begge to lidt søsyge. Sejlturen tog omkring 3 timer, så vi lagde os ned i kahytten for at slappe lidt af.
Straks efter ankomsten til det første rev, Milln Reef, var det tid til det første træningsdyk i havet. Vi var meget spændte på, hvordan det ville gå, så vi havde lidt sommerfugle i maven. På det første var vores max dybde på 9,7 meter, og vi var på bunden i 30 minutter. Vandtemperaturen var her på 27 grader, og sigtbarheden var ca. 15 meter. Da vi lige var kommet helt ned og havde samlet os i en rundkreds, var det første vi så en haj, som stille og roligt passerede forbi os. På bunden svømmede vi bare lidt rundt sammen med Aaron, vores instruktør. Det krævede lidt tilvænning, at svømme i saltvand, og det var lidt svært at finde en neutral opdrift.
Da vi kom op til overfladen lavede vi nogle forskellige øvelser. Vi skulle bl.a. trække hinanden og skifte mellem at trække vejret gennem snorkel og regulator under vandet. Alt i alt var vi i vandet i næsten en time.
Da vi kom op var frokosten klar. Der er en kok med ombord, som sørger for al maden. Efter frokosten var der lidt tid til at slappe af indtil det næste dyk, som var kl. 14.30. Det var et var blæst lidt op, så sigtbarheden var blevet lidt ringere. Denne gang var vores max dybde 8.9 meter, og vi lavede nogle forskellige øvelser på bunden, som f.eks. at fylde masken med vand og derefter tømme den ved at puste luft ud af næsen. Vi var på bunden i omkring 25 minutter.
Sidst på eftermiddagen fik vi tid til at snorkle. Det var rigtig flot at se de mange flotte koraler og fisk ovenfra. Her så vi også en haj, som svømmede forbi lige under os. Ud over hajen så vi bl.a. også en parrot fisk, som var ved at få sin frokost. Den spiser af koralerne, og man kan faktisk høre, når de tager en bid.
Efter snorkel turen spiste vi aftensmad, sammenkogt kyllingegryde med ris, og så var det næsten godnat tid, for vi havde jo alle været meget tidligt oppe.
Nicoline og Allan
- comments