Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
I dag startede vi på dykkerkursus. Vi blev hentet på vandrehjemmet af Pro Dive Cairns kl. 8.25. hvorefter de kørte os til deres træningscenter. Der skulle vi tjekke ind, før vi kunne gå i gang med teoriundervisningen. Undervisningen varede et par timer, med nogle små prøver til sidst, lidt ligesom når man tager kørekort.
Efter teorien var det tid til frokost og lægetjek. Derefter blev vi instrueret i udstyret, og vi kunne hoppe i poolen for at prøve det af. Vi skulle lære nogle forskellige færdigheder både ovenover og under vandet. Vi var i poolen i et par timer, men tiden gik ret hurtigt.
Da vi var færdige med dagens træning, blev vi kørt hjem til vandrehjemmet igen. Vi tog en hurtig bid at spise, før vi skulle til Reef Teach, for af lære om fiske- og koral livet ved Great Barrier Reef. Det var ret interessant, og vi lærte en masse om, hvordan man genkender de mange fisk og hvordan man skal færdes dernede for ikke at komme galt af sted.
Efter Reef Teach gik vi direkte hjem i seng efter en rigtig lang og udmattende dag.
Nicoline og Allan
- comments