Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
I dag kunne vi sove lidt længe, da vi først fik besked fra Dolphin Encounter klokken 11.30. om vores tur var aflyst eller ej. Desværre var turen blevet aflyst pga. for meget vind, så vi blev nødt til at finde på noget andet at bruge dagen til.
Vi startede med at gå ned i byen for at få vores morgenmad/frokost på en café. Derefter gik vi en tur ned til vandet, for at kigge os lidt omkring. Det har heldigvis ikke regnet i dag, derfor besluttede vi os for at leje et par cykler, så vi kunne cykle ud til sælkolonien nogle få kilometer udenfor byen. Vi fik udleveret to cykler med tilhørende hjelme, som damen i butikken insisterede på, at vi skulle bruge. Vi blev derfor nødt til at køre med hjelmene på, indtil vi var kommet et stykke væk fra butikken, hvilket Nicoline syntes var helt vildt sjovt.
Det tog ca. 20 min. at cykle ud til sælkolonien. Det var helt dejligt at få noget frisk luft, efter som vi ikke kunne være meget udenfor i går pga. vejret. Der var lidt flere sæler oppe på land i dag, men nogle af dem var vist lidt sure på os, så vi kunne ikke komme helt tæt på dem. Efter at have set på sælerne gik vi med en sti op til et udsigtspunkt på toppen af en lille bakke. Der var rigtig god udsigt ind over Kaikoura og de omkringliggende bjerge. Det var dog lidt overskyet, og der var meget vind, så vi kunne godt forstå, at delfinudflugten var blevet aflyst igen i dag.
Vi var ved sælkolonien i en times tid, inden vi cyklede tilbage til Kaikoura for at aflevere vores cykler. Bagefter fik vi handlet lidt til færgeturen i morgen, når vi skal til Wellington.
Vi var tilbage ved vandrehjemmet ved 16-tiden, så vi tænkte, at vi lige kunne leje en ny film, som vi kunne se inden aftensmaden. Efter at have set og afleveret filmen, hentede vi mad fra restauranten inde ved siden af vandrehjemmet. Vi fik kylling i karry med ris og grønsager, så det var rigtig god.
Klokken er nu ved at være 22.30. og vi har lige pakket vores ting sammen, så vi er klar til at blive hentet i morgen tidlig af Kiwi-bussen.
Håber at I alle har det godt.
Nicoline og Allan
- comments