Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer
I dag har vi været på en heldagstur til Milford Sound ved vestkysten. Der var afgang fra hotellet kl. 7.45. hvorefter vi kørte i en times tid, før vi stoppede ved en lille morgenmadscafé for at få en bid at spise. Turen havde vi bestilt gennem Kiwi Experience, men det var en anden chauffør, end vi hidtil har haft.
Efter morgenmaden fortsatte vi mod Milford Sound. Det tager ca. 3 timer at køre fra Queenstown til Milford Sound, men på vejen dertil havde vi flere stop. Vi stoppede bl.a. ved Mirror Lakes og andre rigtig flotte naturområder, men vi lavede også et ekstraordinært stop, for at se en Kea fugl - en af New Zealands specielle fuglearter. Naturen var fantastisk på hele køreturen, så der var noget at kigge på hele tiden.
Ved 13-tiden ankom vi til færgeleget ved Milford Sound. Her fik vi vores billetter, som inkluderede en all-you-can-eat buffet. Buffeten var da også det første vi gik i krig med, da vi kom ombord, alle var vist blevet ret sultne af at køre i bus.
Båden sejlede lige efter, at alle var kommet ombord, så vi havde lidt travlt med at få spist, så vi kunne komme ud på dækket for at nyde udsigten til de store bjerge. Vejret var desværre ikke helt med os, så der var overskyet og en del blæst på hele turen, hvilket tog lidt af pynten af den ellers ret så imponerende natur. Udover buffeten var der også inkluderet et undervandsobservatorium i vores tur, men pga. blæsten var det lukket, så vores sejltur blev lidt kortere end beregnet. Vi fik dog set en sæl, som lagde på en klippe og hvilede sig.
Kl.16.00. fik vi igen fast grund under fødderne, og vores chauffør, Pork Chop's (det bliver han kaldt af de andre chauffør, fordi at han er blevet lidt for tyk), holdt klar til at samle os op og køre os tilbage til Queenstown. På tilbagevejen blev der ikke stoppet så mange gange, i stedet fik vi lov til at se en film, så tiden gik lidt hurtigere.
Vi var tilbage ved vandrehjemmet omkring kl. 19, hvorefter vi skyndte os op for at få sat noget vasketøj over, inden vaskerummet lukkede. Det er lige med at få koordineret vaskene, så tøjet faktisk kan nå at tørre, før det skal pakkes ned igen.
Resten af aftenen blev brugt på spise pizza og slappe af. Af en eller anden grund, bliver man utrolig træt af at sidde i en bus hele dagen.
Nicoline og Allan
- comments