Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Vi vågnede ret sent i dag, da vi lige skal vende os til at være to timer længere fremme i tiden. Derfor skyndte vi os at blive klar til at gå ud af døren, så vi kunne nå at få noget ud af dagen. Vi tog en bus ind til The Antarctic Centre, som ligger lige ved siden af lufthavnen.
Da vi kom derind spiste vi frokost/morgenmad med det samme, inden vi gik ind i selve centeret. Indenfor kunne man lære om ekspetitioner Antarktis, se penguiner, opleve en antarktisk storm i et nedkølet rum med ægte sne og is samt få en køretur i de køretøjer de bruger på Antarktis, som kaldes Hägglundvogne.
Det var rigtig spændende i centeret, og det var især sjovt at prøve Hägglundvognen. Ved 18-tiden tog vi en bus tilbage til vandrehjemmet, hvorefter vi lige fik handlet nogle ting til i morgen, hvor vi skal med Kiwi Experience for første gang.
Nicoline og Allan
- comments