Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej
Kl. 8.00. blev vi samlet op udenfor vores vandrehjem, hvorefter vi kørte af sted mod Westport på vestkysten. Vi var kun fem i minibussen, så vi fik nåede lige at tænke, at Kiwi måske ikke er så populær. Heldigvis fik vi hurtigt en anden opfattelse, da vi ved middagstid kom over i en større bus med plads til 53 personer, som næsten var fuld.
Efter at have kørt en times tid i den nye bus, kørte vi ind til et Adventure firma, hvor vi kunne få en sejltur i en jet-boat på en brusende flod. Desværre var vandstanden i floden lidt for høj, så de kunne ikke få båden i vandet. Derfor bliver vi i stedet afhentet i morgen tidlig, hvor vi forhåbentlig kan komme på floden. Den aflyste bådtur betød, at vi ankom til vandrehjemmet i Westport noget tidligere end forventet. Derfor havde vi en del tid til bare at slappe af, og snakke lidt med de andre.
På køreturen over til vestkysten kørte vi igennem en masse flot natur, så selvom det har regnet meget, og der ikke har været så mange aktiviteter i dag, har vi stadig fået set lidt. Vi glæder os dog til, at vi får mulighed for at komme mere ud af bussen for at opleve landet.
Til aftensmad kogte vi bare lidt pasta, inden vi skulle på pub-crawl med de andre på byens 3 værtshuse.
Nicoline og Allan
- comments