Profile
Blog
Photos
Videos
Cairns - 22.dag - 6.10. Står som sagt meget tidligt op! Flyet går heldigvis til tiden og vi ser meget frem til lidt ekstra søvn de næste 5 timer vi skal flyve. Ligesom vi skal til at lette og midt i afgangsproceduren får Nikoline kraftig næseblod. Head steward er bare super god og kommer med klude, papir, isterninger og det lykkedes at få stoppet næseblodet. Efterfølgende kommer han med et stort krus bolsjer og kommer forbi flere gange og spørger: Well my little Love - are you all right? Nikoline syntes til sidst han var meget sød! I det hele taget kan jeg stærkt anbefale Air New Zealand - fantastisk service, smil, godt humør og selvfølgelig ikke at forglemme god mad (selvom det er flymad) og underholdningen er også tip top hvor der taget højde for alle aldersgrupper. Vi får sovet lidt undervejs og lander i Cairns (kl. 9:30 lokal tid) i super godt vejr - 27 varmegrader og stiller igen på urerne (jeg kan ikke mere finde ud om det er frem eller tilbage!). Vi har booket hotel hjemmefra og bliver afhentet af hotellets bus efter ca. 1/2 time. Lækkert hotel med swimmingpool (det kan næsten ikke gå hurtigt nok med at afprøve den). Vi tjekker lidt af byen ud og finder ud af vi bor ret centralt - resten af dagen går med afslapning.
Cairns - 23.dag - 7.10. Vi tilbringer hele dagen ved Lagunen i Cairns - et stort badeområde (swimmingspools) idet vandet lige ved Cairns ikke er egnet.
Cairns - 24.dag - 8.10. Vi tager til Trinity Beach ca. 40 min. buskørsel nordpå fra Cairns. En helt igennem super lækker strand - Bounty beach agtig. Her leger vi badebolde hele dagen i bølgerne blå eller turkisgrønne.....ligger under palmerne og hører bladende klaprer mod hinanden. Bliver enige om at her kunne vi da godt blive et par dage!
Cairns - 25.dag - 9.10. Dagen skal bruges til en tur op til Kuranda som ligger højt oppe i regnskoven vest for Cairns. Vi starter med at tage lokal bussen fra Cairns til Skyrail (en svævebane) som går helt op til Kuranda og hvor man ser regnskoven under sig hele vejen incl. Barron Falls (vandfald) og Barron river. Man kan stå af 2 gange undervejs og turen tager ca. 1 1/2 time op. Igen er der nogle der har det bedre med højder end mig men jeg overvinder min angst endnu engang. Lidt facts omkring svævebanen: 7,5 km lang og den blev færdig i 1995. Der er 33 tårne som alle blev løftet på plads af helikoptere for at forstyrre regnskoven mindst mulig! Det mindste tårn er 40,5 meter og det højeste er 545 meter. Jeppe får taget rigtig mange billeder! Vi kommer op til Kuranda village og går lidt rundt på markedet med de mange shops. Spiser frokost og går på jungle walk gennem regnskoven idet vi skal have toget ned - et gammelt turisttog med maghognipaneler og messingbeslag. Det snor sig mellem bjergene over broer og gennem 15 tunneller. Jernbanen blev oprindeligt åbnet i 1891 for at bruge forsyninger til daværende tinminer i bjergene. En anderledes og fantastisk udsigt over regnskoven.
- comments