Profile
Blog
Photos
Videos
Cape Tribulation - 30.dag - 14.10. Afslapning ved poolen og gåtur i regnskoven.
Cape Tribulation - 31. dag - 15.10. Vi tager på en halvdags snorkel tur med Ocean Safari ud til Great Barrier Reef. Turen foregår med speedbåd og tager 30 minutter. Det er 2(skipper og instruktør) meget humoristiske gutter der står for turen. Vi er ca. 20 personer ombord. Dagen er perfekt med helt stille vand og vi ser en skildpadde der ligger og sover i vandoverfladen på vejen ud. Vi når ud til revet og hopper i - det er helt ubeskriveligt smukt. Frederik og Tine snorkler sammen og ser bla. en kæmpe skildpadde! Jeppe og Nikoline snorkler sammen (det er jo vigtig at have sin body). Vi er også inden blevet instrueret i 3 simple tegn såfremt vi har brug for at kommunikere med båden! Vi har alle svømmedragter på både af hensyn til solen og jelly fish. Nikoline fryser(næste gang er det våddragt) og kommer op på båden. Helt ekstraordinært og fordi der ingen vind er beslutter skipper at sejle ud til: The Wall(der hvor revet ender). På overfladen kan man se The Wall med krusninger på vandet og under vandet kan man se revet der går brat ned i dybet. Frederik og Jeppe oplever The Wall medens Tine og Nikoline bliver sammen med skipper på båden, hyggesnakker og er så heldige igen at se en skildpadde (det gjorde de andre ikke!).
- comments